Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:
60 % af danskerne er helt enige i min overskrift. Og det viser, at danskerne er ved at få en bedre forståelse for nogle grundlæggende forhold ved Facebook.
For mange er det svært at skelne, når de færdes på Facebook: Optræder de i det offentlige rum – eller privat med vennerne? Og hvor privat er det egentlig, når alle mulige forskellige sociale sfærer blandes sammen på må og få – familie, kolleger, gamle studiekammerater, chefen, medarbejdere, sportskammerater, svigermor osv., osv.
Den slags har givet en del sager – fra folk, der ikke tænker over, at chefen lytter med, til pressemedarbejdere, der har svært ved at huske, at de også er venner med journalister.
Men hvis man får grundreglen i overskriften på plads, bliver meget nemmere. Man bør ikke skrive noget på Facebook, som man ikke vil skrive i et læserbrev i avisen
Det betyder for mig, at:
Den grundregel gør med andre ord, at meget bliver nemmere for de fleste. Der er selvfølgelig altid gråzoner, men grundlæggende anser de fleste danskere altså ikke Facebook som et privat medie. Så hold dig til, hvad du ville have sagt offentligt. Facebook er et læserbrev, ikke en rødvinsmiddag med vennerne.
Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:
Snart går vi live med det første nye online medie fra FDB, Vi skal spise!.
Viskalspise.dk bliver Danmarks nye website om mad og opskrifter. Ambitionen er at blive den bedste inspirationskilde for danskerne til god og sund mad.
Nogle gange er mad en af de største fornøjelser i livet. Andre gange er det bare noget, der skal overstås, når sulten plager eller ungerne skriger. I begge situationer – og alle de mellemliggende – vil vi gerne hjælpe danskerne med det nye mad- og opskriftwebsite viskalspise.dk.
Mad er altid en af de vigtigste ingredienser i et sundt liv. Derfor bliver fokus på det nye website at hjælpe danskerne til at træffe sundere valg – på den måde er der også plads til at vælge is, kage og sovs engang imellem.
Viskalspise.dk går i luften i starten af september, og det bliver et site, hvor både professionelle kokke, madbloggere og helt almindelige danskere kan dele deres yndlingsopskrifter. Når sitet går live er der over 3.000 opskrifter – spændende fra det hurtige til det sofistikerede.
I første omgang går vi live med et site, der ikke kan så meget. Henover efteråret arbejder vi videre med det og forsøger at lave nye funktioner i dialog med brugerne. Jeg skal nok skrive, når vi er live, men indtil da kan du også kigge ind på viskalspise.dk og tilmelde dig nyhedsbrevet.
Sommertiden har givet plads til endeligt at gennemarbejde den undersøgelse, jeg lovede i foråret (undskyld internet!).
Undersøgelsen viser en del sjove ting om danskernes forhold til sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Du kan downloade et faktaark om undersøgelsen her – og tabellerne her.
Efter min mening er de mest interessante konklusioner, man kan drage, at:
I de to pdf’er, du kan downloade, er der ikke lavet kryds på demografien. Det skyldes, at man meget let kan overfortolke data på disse områder. Ved rigtig mange af krydsene er grupperne nemlig meget små, og så bliver tal ikke repræsentative.
Bemærk: Undersøgelsen er en webbaseret survey. Respondenterne udtrækkes i YouGov Zapera Danmarkspanel og bliver efterfølgende vejet på plads på alder, køn og geografi, således at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år. NB! Resultaterne af en webbaseret survey vedrørende holdning og adfærd på nettet kan ikke direkte overføres til hele Danmarks befolkning – men den kan give et godt fingerpeg.
Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:
Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:
Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:
For et par år siden udgav Clay Shirky Here comes everybody med den besnærende undertitel The power of organizing without organizations. Lidt kalkeret kan man sige, at Shirky argumenterer for, at meget af det, vi bruger den klassiske organisation til ikke længere er nødvendigt. Og senest har han argumenteret for, at “de gamle” organisationer har så svært ved at omstille sig, at de ofte vil bryde sammen i deres egen kompleksitet.
Hvis man er fundamentalistisk demokrat, er Shirkys budskab rosenrødt. Internettet har givet os muligheden for at organisere os – helt uden alt det besværlige med den klassiske organisation. Men spørgsmålet er, om det nu også er så let? Selvom man kan finde nogle fantastiske eksempler på, at det lykkes – er der mange flere eksempler på, at det ikke gør.
Et aktuelt eksempel på det, er Facebook-gruppen “Behandling af barnløse SKAL være gratis“, der er en af flere protestgrupper mod regeringens seneste spareplaner. Gruppen har på kort tid og helt uden traditionelle organisationer samlet over 30.000 mennesker. En succes? Ja, måske – men det demokratiske potentiale bliver jo kun forløst, hvis de mange medlemmer af gruppen gør andet end et uforpligtende klik på Facebook. For en uges tid siden kaldte gruppen så til demonstration – og kun 75 mødte op til demonstrationen. Et tal, man nok havde kunnet klare uden Facebook-gruppe ved blot at ringe rundt til venner og familie. Det er næsten synd at sammenligne med hvad den traditionelle organisationsverden kunne klare til sammenligning: Fagbevægelsen havde væsentligt mere succes med sin demonstration mod nedskæringer, der både blev bakket op af internetkampagner og den helt klassiske avisannonce.
Den barnløse sag er ellers nogenlunde nem at forholde sig til samtidig med, at der er masser af borgere med både socialt incitament (fx venner eller familie, der rammes), egennytte (fx ekstra omkostninger) og ideologiske incitamenter (fx modvilje mod brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen). Oven i har ildsjælene bag været gode til at få masser af presseomtale, både i traditionelle medier og på internettet.
Ikke desto mindre slog demonstrationen fejl. Og selvom indsatsen mod spareplanerne givetvis fortsætter, synes jeg det er en oplagt anledning til at konstatere, at fordi vi som borgere får muligheden for at handle, er det ikke sikkert, at evnen også følger med. Incitamentet kan mangle. De organisatoriske muskler kan være for få og for små. Eller måske har klikket på Facebook bare ikke betydet så meget for folk.
Alt der glimrer er ikke guld. Heller ikke når det kommer til demokrati og organisering.
Det betyder ikke, at vi ikke har fået større muligheder for at organisere os uden organisationer. Det har vi bestemt – og det skal vi få det bedste ud af: Som samfund, som borgere og som organisationer. Men vi skal også huske på, at organisationer ganske ofte er rigtig gode til at organisere.
Her er ugens links fra min del.icio.us-konto: