Skal vi åbne i Second Life?

9. maj, 2007 7:54

Sådan spørger folk fra tid til anden på grund af al hypen. Og modspørgsmålet må altid være “Hvad håber du at få ud af det?”.

For mig at se er der tre grunde til, at være til stede i Second Life:

  1. Du vil gerne i kontakt med lige netop de anslået 100 – 500.000 mennesker (ja, max en halv million world wide), som jævnligt bruger Second Life. Her skal du måske overveje din kontaktpris.
  2. Du vil gerne i papirmedierne og håber, at “Sengeløse Skohandel åbner butik i Second Life” vil rydde forsiderne. Det sker faktisk stadig, men spørgsmålet er, om dit PR-bureau ikke kan finde på noget bedre?
  3. Du vil gerne lege med mediet og undersøge hvordan virtuelle verdener fungerer med henblik på at være forberedt, hvis der på et tidspunkt åbner en virtuel verden, der rent faktisk er interessant for dig og din organisation. Det kan være en rimelig grund – men der er mange andre medier og teknologier, der måske er lige så interessante at undersøge (for eksempel 1, 2, 3).
Tags: , ,

Kategoriseret som: