BT bad mig om at vurdere partiernes hjemmesider. Det gjorde jeg sammen med min kollega Signe Nørly Kock – og resultatet blev denne artikel: Regeringen vinder på nettet, hvor der også er brugervurderinger af hjemmesiderne.

Artiklen baserer sig på en vurdering af hjemmesiderne, som vi lavede på fire kriterier opstillet af BT:

1. Hjemmesiden er overskuelig for brugeren
2. Lyd og video er med til at gøre hjemmesiden interessant og oplysende
3. Hjemmesiden er brugervenlig
4. Der er mulighed for brugerinddragelse på hjemmesiden

Helt overordnet var vi overraskede over, hvor dårlige mange af hjemmesiderne var, når man kiggede på brugervenlighed og tilgængelighed. Lange indforståede tekster, manglende søgefunktioner, videoindlæg med information man ikke kan tilgå på anden vis og relativt kedsommelig brugerinddragelse var dagens orden. Der er meget stor forskel på partiernes hjemmesider, og det er for mig tydeligt, at Konservative, Radikale og – især – Venstre har haft større ambitioner (eller evner) end de øvrige.

Efter springet er der en kort kommentar til alle partiernes hjemmesider.

Skala: 1-5, 5 bedst

Generelle betragtninger

Der er sket en klar professionalisering af mange af partiernes hjemmesider. Især er der kommet meget mere fokus på videoer og daglige opdateringer med det seneste fra kampagnen.

Der er nærmest pinligt, så svære mange af siderne er at finde rundt på. Helt grundlæggende muligheder som en søgefunktion er undladt, og siderne er bygget op ud fra nogle kampagneslogans, som almindelige mennesker ikke forstår. “Fair Danmark” handler for eksempel om skattepolitik på de konservatives hjemmeside – det kunne snildt handle om alle mulige andre politikområder.

De fleste af partierne er meget interne i deres kommunikation. De skriver uendeligt lange tekster, som man ikke engang kan printe ud.

Der er stor forskel på, hvor meget partierne inviterer brugerne inden for. Ønsker de politisk debat? Hjælp til valgkampen? Eller bare penge til valgkassen? Typisk holdes dialogen med vælgerne i adskilte skammekroge eller på eksterne websites som Youtube.

Meget af det interessante foregår i virkeligheden ikke på partiernes hjemmesider – men på den enkelte kandidats. Det nye ved dette valg er, at det er nemt at komme i kontakt med alle kandidater – også de mange ukendte, som selv blogger, laver videoer på Youtube og opretter profiler på Facebook. Det er en skam at alle disse græsrodsinitiativer ikke er mere i fokus.

A. Socialdemokraterne

Lange tekster og kedelige videoer præger Socialdemokraternes uoverskuelige hjemmeside. Man får klare svar på sine spørgsmål, men man skal lede længe efter dem på en hjemmeside, der er mere uoverskuelig end Folketingets vandresal på en valgnat.

B. Radikale

Den radikale hjemmeside er besnærende ved første øjekast. Lækre videoer med korte indføringer i politikken. Men hvis man ikke gider videoerne er teksterne umulige at læse – og svære at finde rundt i. Det rigtigt spændende finder man på subsitet radikale.net, som er Christiansborgs bedste eksempel på brugerinddragelse.

C. Konservative

Den konservative hjemmeside er uden tvivl den mest tiltalende rent visuelt – og det er altså ikke de mange videoer med Bendt Bendtsen, jeg mener. Her er mange gode, korte tekster og fine videoindgange til politikken. Men hjemmesiden er også et af de værste eksempler på selvcentreret kommunikation med komplet indforståede menupunkter.

F. SF

SF’s hjemmeside er for dig, der gerne vil lytte til Villy Søvndals indtrængende bøn om hjælp. Hvis du vil læse dig til SF’s politik bliver det svært på kampagnesitet – indtil du finder det godt gemte link til den hjemmeside, man normalt finder på SF.dk, hvor der er svar på alle ens spørgsmål.

Ø. Enhedslisten

Enhedslistens website er som så mange af de andre uoverskueligt og fyldt med lange tekster. Det er svært at finde ud af hvad partiet mener – men til gengæld har man nogle af de mest specielle film – her er det ikke politikerne, der er i front, men for eksempel en video, der mest handler om Zlatan Ibrahimovic – og den danske flygtninge-/indvandrerpolitik.

Y. Ny Alliance

Man kan godt se, at Ny Alliances kampagnehjemmeside er blevet lavet hurtigt færdig. Hvis man vil se, hvad nogle af de kendte kandidater står for, er det umuligt at finde mere information om for eksempel Lars Kolind og Malou Aamund. Til gengæld kan man følge med i kampagnen med små film bag facaden – og faktisk få svar på de fleste spørgsmål om partiets politik.

O. Dansk Folkeparti

Det bedste og det værste fra 90′erne hjemmesiderne er samlet hos Dansk Folkeparti. Her finder man forældede navigationselementer, tekster længere end Søren Krarups aftenbøn og en fuldstændig ubrugelig søgefunktion. Til gengæld er den faktisk noget nemmere at finde rundt i end mange af de andre partiers mere moderne websites.

K. Kristendemokraterne

Kristendemokraterne har i endnu større omfang end de øvrige partier slået sig op på nogle få mærkesager. Hvis man ønsker dybere information, er det svært at få stillet behovet. Til gengæld kan man blogge med Bodil Kornbek, der af uransagelige grunde kun har skrevet to indlæg siden valget – under navnet “ehandel”?

V. Venstre

Statsministerens parti er en klar nummer et på websitet. Navigationen er forbilledlig, og man får klare svar på sine spørgsmål om partiets politik. Videoer er et dominerende element, og der tilbydes mange muligheder for at være med i valgkampen – både online og offline.