I forhold til, hvor mange detaljer, du kræver af Cisions analyse (som jeg mener, det fremgår af mine øvrige kommentarer kan betragtes som en pejling) er detaljerigdommen i din egen argumentation ikke imponerende.

Du skriver: ”At spille med åbne kort er heller ikke nogen hemmelighed. Det gør de fleste – hvis ikke alle respekterede medier. Aviser, tv-stationer. Selv Google separerer betalte hits fra søgehits. Nu.”

Hvis Cision uden at blinke havde sluttet fra, at alle ”respekterede medier” spiller med åbne kort til, at alle bloggere vil spille med åbne kort i et spil, som de dårlig nok er begyndt på, havde du formentlig været hurtigt været ude med logik-hammeren og sige, at det ikke er en gyldig argumentation.

Dernæst skriver du: ”I forsvarer jeres ærinde ved at tilvejebringe mere viden, men det har I ikke gjort”.

Vi har tilvejebragt viden om, at ud af en population på 220 bloggere, som alle befinder sig blandt de 500 mest linkede til bloggere i Danmark er der bl.a. en ikke uanseelig procentdel, der er villige til at tage penge for at skrive om et PR-bureaus kunder. Samt en del anden viden blandt dette segment. Vi har ikke lavet frafaldsanalyse, konfidensintervaller osv., men det er en bevidst resurseafvejning, da der som nævnt snarere er tale om en pejling end en grundig analyse. Hvis vi havde generaliseret og sagt, at resultaterne gjaldt alle bloggere ville vi til gengæld have været uvederhæftige, men vi har ikke sagt meget andet end det ovenfor kort refererede. Hvis du insisterer på at læse tallene som fanden læser biblen forstår jeg din tilsyneladende vrede, men det må være din egen sag snarere end vores i Cision.

Og så runder du af: ”Bloggere er almindelige mennesker, der blot har en personlig udgivelseskanal.”

Hvis vi accepterer præmissen i den noget generaliserende påstand (som du igen næppe selv havde accepteret, hvis den kom fra Cision) og ikke længere kan inddele folk i forskellige målgrupper og segmenter bliver det meget vanskeligt at lave nogen former for strategisk kommunikation. Den del af vores forsøg på at blive klogere på bloggere, som diskuteres i nærværende, kan ikke i sig selv danne sådan et grundlag, men hvis vi ikke forsøger at blive klogere, selvom det nogen gange kan være op ad bakke, ja så bliver vi heller ikke klogere.

God weekend

/Thomas

Jeg gider ikke læse de blogs, men det ændrer ikke ved, at jeg mener, at de har en eksistensberettigelse. Jeres problem hos Cision er, at i ikke er blevet klogere. Jeres tal er så helt igennem upålidelige, at I _intet_ ved. Jo, intet. Andet end at nogle mennesker har svaret, at de godt kunne finde på at blogge for penge – en viden I havde i forvejen og som er ualmindeligt selvindlysende.

At spille med åbne kort er heller ikke nogen hemmelighed. Det gør de fleste – hvis ikke alle respekterede medier. Aviser, tv-stationer. Selv Google separerer betalte hits fra søgehits. Nu.

Du skriver, at I forsvarer jeres ærinde ved at tilvejebringe mere viden, men det har I ikke gjort. I har belemret en flok mennesker med jeres spam-udsendelse af e-mails og derved begået en dødssynd. I hvert fald en tilsviningssynd. I har bedrevet ikke-viden og har irriteret flere hundrede mennesker på vejen. Det er stærkt kritisabelt.

Bloggere er almindelige mennesker, der blot har en personlig udgivelseskanal. Almindelige mennesker vil gerne tjene penge. Almindelige mennesker vil gerne være troværdige. Almindelige mennesker vil gerne fortælle og værne om egne interesser.

Det vil sige, at hvis jeres research (dvs. desk research hvor I læser blogs – mange blogs) fører jer til en blog, hvor personen bag har en interesse i et stærkt relateret emne og har en blog med en vis troværdighed, så har i en potentielt god pr-platform. Uden troværdighed er det per definition ikke en god pr-platform.

Hvis bloggeren har offentliggjort sin e-mail-adresse, så kan I kontakte vedkommende om den specifikke kampagne – lige som I kan ringe til Maren i Kæret og få hende til at holde et home party. Regn med samme respons og samme andel, der har lyst. Men ja, selvfølgelig er der nogen (undskyld, nogle) der har lyst.

Jeres regnestykke er:

Antal kampagnevenlige bloggere = ((penge + interesse) / troværdighed)

Resultatet kan forventes at være gående mod 0.

Og tak for kommentarerne.

@Ernst: Hvis folk tydeligt angiver, at de får penge for det, synes jeg faktisk det er ok. Det er jo f.eks. det man gør med corporate blogging. Og hvis f.eks. http://ikeahacker.blogspot.com/ fik penge af IKEA, ville det da heller ikke røre mig. Så længe man som læser ved det vel at mærke!

@Emme: Det var også det, jeg prøvede at skrive. Man må formode at de største blogs er mere ambitiøse (og derfor enten fandens gerne vil tjene penge og vil gøre hvad som helst for det – eller mere sandsynligt er ambitiøse på indholdets vegne, og derfor ikke vil røre pengene med en ildtang). Men mon ikke man kan forestille sig, at der er nogle små blogs, der rigtig gerne vil tjene nogle penge på at skrive noget om en virksomhed – og er blottet for publicistiske ambitioner?

@Thomas: Jeg er delvist enig i, hvad du skriver. Men jeg synes da også, at mange af de kritiske har ret i, at I måske slår jeres mini-undersøgelse lidt stort op. Det kan jeg godt forstå, man bliver fristet til. Men kommunikationsrådgiverens råd vil da være, at hvis man undersøger nogle mennesker, der er meget vokale, skal man have sin metode og sine udmeldinger 100 % på plads

Morten Gad kommer dertil med flere betragtninger om metoden, og det er selvfølgelig helt ok, men tillad mig alligevel at sige det igen: Analysens ambition var ikke at give ikke et komplet udtømmende overblik over alle bloggere i blogland, og nej, der er ikke frafaldsanalyser og nej, baggrundsdata på bloggerne er ikke medtaget i rapporten osv. I skyder gråspurve med kanoner.

Jeg håber, det er ok, jeg paster følgende forklaring, som også ligger på det levende ord (http://detlevendeord.wordpress.com/2008/09/24/de-fromme-bloggere/#comments):

“Som rådgiver i Cision vil jeg dog godt også her forsvare vores ærinde, som jeg synes er helt legitimt, nemlig at tilvejebringe mere viden om blogosfæren. Vores analyse giver et fingerpeg om, at ikke hele den danske blogosfære er afvisende overfor samarbejde med PR-folk. Samtidig er det næppe for meget at konkludere, at der i blogmiljøet er en klart tendens til, at blogger man for penge er det god kutyme at spille med åbne kort.

Kim Elmose, som der i øvrigt er al mulig grund til at respektere på området, argumenterer i Børsen Mediemarkeds spalter mod analysen ved at sige, at ”de bloggere, han falder over” ikke er interesserede i kommerciel blogging. Jeg tror, han har ret i, at det er tilfældet for et flertal, men det må give mening – også selvom det kan være op ad bakke – at forsøge at tilvejebringe bedre grundlag for ens argumentation, end blot at referere til, hvad man nu lige går og falder over. Mon ikke også Kim Elmose vil være enig så vidt? Når vi laver analyser som den omtalt i Børsen Mediemarked, er det ikke, fordi det er noget, vi skal ud at sælge til nogen – det er det ikke godt nok underbygget til. Det er, fordi vi forsøger at blive klogere på områder, der ikke er meget håndfast viden på. Når vi også offentliggør det i medierne er det, fordi vi, berettiget kritik til trods, mener, at der er noget at lære af det. Også på områder, hvor de første skridt ikke er så sikre, at de kan bruges i en videnskabelig afhandling.

Fortsat god fredag til alle!

/Thomas

(og ja, jeg er en sur gammeldags blogger! Yeah!)

Jo, det er faktisk der, hvor tingene bliver uldne i kanten, og hvor gennemskueligheden forsvinder.

Fra lige netop det øjeblik bliver det uigennemskueligt om dine holdninger er dine reelle holdninger eller om de er påvirket af en check – og måske af forhåbningen om een mere, hvis du skriver positivt.

I den almindelige mediebranche er reglen helt klar – journalistik for sig, og annoncer for sig. Det er afgørende for troværdigheden.

Du kan godt finde eksempler på, at nogle redaktører eller journalister har bevæget sig ud i gråzoner for at tjene penge, men det ændrer ikke ved det fornuftige i princippet om at reklame og journalistik bør være adskilt.

Så kan du spørge om det samme bør gælde for bloggere. Det er selvfølgelig op til den enkelte, som må afveje … Hvor vigtigt er det for mig at være troværdig?

Det burde være meget nemt at svare på.