Vi kender alle sammen alskens mærkelige støttegrupper på Facebook. Et af de seneste hits hedder “Nej til nedrivning af Storkespringvandet!” og har på rekordtid fået 25.000 medlemmer. Eneste hage ved historien er, at det overhovedet ikke er på tegnebrættet at nedrive Storkespringvandet – og det hævdes da heller ikke i gruppen.
I stedet er gruppen ifølge stifteren Anders Colding-Jørgensen “et psykologisk eksperiment i forbindelse med i undervisningen i faget internetpsykologi på Københavns Universitet.” Han lover et spørgeskema til gruppens medlemmer, når kurset ender til maj. Forhåbentlig deler han resultaterne!
Men allerede inden da, er det da interessant at tænke over, hvor lidt incitament, der skal til for at melde sig ind i en Facebook-gruppe – måske fordi investeringen af tid og ressourcer er så uendeligt lille. På debatforummet for gruppen skriver en bruger således “jeg har meldt min ind i snesevis af den her slags “støt-op-om-sager”. Men aldrig har jeg gået ind og læst om baggrunden for gruppen før. Jeg plejer blot at trykke ja til at være med og så ikke gøre mere ved det.”
En læring for dig, der arbejder med kommunikation på nettet er, at det er centralt at holde incitamentet/nytteværdien højere end brugerens investering af tid og andre ressourcer. Ønsker du en stor investering (f.eks. oprettelse af bruger, login med digital signatur, skrive et blog-indlæg), skal du også have meget at byde på for brugeren. Kan du omvendt holde investeringen meget lille (klikke ja til en gruppe-invitation, skrive et twitter-indlæg) behøver du ikke love nær så meget tilbage igen til brugeren.
Tak til Tobias for tippet om Facebook-gruppen.
Edit: Anders Colding blogger selv om eksperimentet her.
Kategoriseret som: Digital