Sociale medier giver virkelig mange muligheder for at potentielle medarbejdere kan danne et grundigt indtryk af en kommende arbejdsplads. Bare på Facebook får man utrolig mange resultater, hvis man søger på en (stor) virksomhed: En officiel side, en gruppe for ansatte (eller flere – for afdelinger, landekontorer, tidligere ansatte osv.), ligesom man får status-updates fra ansatte – og hvis man forlader Facebook får man også Linked In-informationer, twitter-updates, blogindlæg osv., og i USA endda sites som jobvent.com og www.ratemyemployer.ca. Employer brandet bliver altså fragmenteret og nærmest umuligt at styre for virksomhederne, selvom nogen også prøver at bruge medierne aktivt til netop employer branding.
Min tese ville være, at den almindelige potentielle medarbejder bruger alle disse muligheder til at (a) med relativt lav involvering danne sig et indtryk af forskellige arbejdspladser (hvem af mine “venner” klager over jobbet på Facebook? Måske ikke der jeg skal arbejde…) og (b) i en reel jobsøgningssituation aktivt søger information fra nuværende og tidligere medarbejdere på stedet i deres netværk, udenom hr og marketing. Det ville jeg selv gøre i hvert fald. Hvad tror du?
Det er for mig at se et konkret eksempel på, hvordan sociale medier er med til at aktualisere behovet for, at der er overensstemmelse mellem hvad man gør og hvad man siger, både internt og eksternt. Det nytter ikke noget, at virksomhedens jobannoncer er helt i modstrid med Facebook-gruppen, eller med hvad gamle medarbejdere siger. Værd at huske for virksomhederne – især i en krisetid med opsigelser.
Skrevet på baggrund af mail-korrespondance med Kasper, der skriver speciale på ITU.
Kategoriseret som: Kommunikation