I går holdt jeg et kort oplæg hos tænketanken Cevea om internetmediets indvirkning på politikdannelsen. Den ultrakorte version er, at jeg på den ene side er optimist: Der er nogle muligheder for, at nogle mennesker, der ellers ikke kom til orde, gør det, og der er ligeledes nogle muligheder for, at den politiske dagsorden præges uden om de traditionelle organisationer. Men på den anden side er jeg også pessimist: Der er enormt meget selvfremstilling og klappen-hinanden-på-ryggen, og meget “internetpolitik” når ikke ind i de cirkler, hvor beslutningerne for alvor træffes. Men først og fremmest er der opstået nogle muligheder, som vi endnu ikke har set det fulde potentiale af, og som forhåbentlig kan skubbe vores samfund en lille smule mere i retning af åbenhed og medindflydelse.
Her er slides:
