Beijing er det nye New York

3. maj, 2010 19:13

Jeg er lige kommet hjem fra en uges ferie i Beijing. Og nu tror jeg lidt bedre, jeg forstår, hvordan skandinaviske udvandrere havde det, når de kom til New York for et århundrede eller halvanden siden. For byen er stor, med gang i den, fremmed, dynamisk, hurtig, innovativ, høj, tæt og fremmedsproget. Hvor vi kender New York som vores egen bukselomme – selv de, der aldrig har besøgt byen men bare set den i tv – er Beijing fremmed. Og Kina er meget mere end et kæmpestort uland. Det er et samfund, der på meget få år har foretaget et gigantisk spring fremad. Der er lidt billeder mm., hvis du klikker på Læs mere.

Night View from Thomas' apartment

CCTV at Night

Bicycle

Arkitekturen er vild, høj, monumental, vovet, rodet, charmerende og ucharmerende på én gang. Men der er godt nok mere gang i den end i Danmark (eller end i noget andet land, jeg har besøgt). Økonomien blomstrer, men der er stadig ingen mediefrihed, og man får kvalme af de officielle engelsksprogede kanalers jublende hyldestsange. Ifølge kritiske kinesere er nogle af de kinesiske aviser lidt bedre. Alle nørderne bruger ssh, vpn eller proxy-servere til at tilgå internettet, så de kommer uden om “The Great Firewall of China”, men det gør den almindelige kineser ikke. Hun bruger Baidu i stedet for Google og QQ i stedet for Youtube. Men selv de kritiske kinesere, jeg talte med, oplevede at der blev liberaliseret mere – ikke mindre. Det på trods af, at rigtig mange kinesere slet ikke ønsker demokrati – det giver jo bare rod og uorden!

Funny Times

Chinese Tourists, Forbidden City

Street Musician

Erhvervslivet er meget mere end billige plast-kopier. Kunst- og designmarkedet er på vej frem, men ved siden af den hippe kunstner i farvestrålende tøj og med for store briller, er der fyldt med gamle mænd, der spytter på gaden og har hakken med på arbejde. Der er stadig kæmpe ulighed i samfundet. Men ét er sikkert: Dagene med en unipolær verdensorden er talte: Jeg tør godt spå, at Kina som minimum indhenter USA økonomisk (og hvem ved – måske de tre andre BRIC-lande gør det samme). Lad os håbe, de også skaber bedre forhold for demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Se 50 billeder mere fra Beijing her.

Bird's Nest

TV

Kategoriseret som: