Bullshit!

7. maj, 2010 0:38

Din nye chef smiler til dig, giver dig hånden og siger: “Vi skal i enhver henseende handle engageret, troværdigt, dynamisk og nytænkende.” Du tænker: Bullshit! – og begynder at lede efter et nyt job.

Men det er ikke kun din nye chef og det fine værdisæt, han har fået trykt på arbejdspladsens kaffekrus eller screensavere. For når du kommer hjem og tænder fjernsynet: Bullshit! Når du kigger i boligannoncerne: Bullshit! Når du læser avisen, fagbøgerne eller reklamerne: Bullshit!

Vi begraver hinanden i bullshit, og vi bruger utroligt meget tid og energi på at lytte til, formulere og bortfiltrere det. For når vi taler bullshit, bliver det alt for svært at forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Det bliver mudret og uklart, og alt for ofte virker det som om, de store ord ikke bare mudrer meningen – men træder i stedet for egentligt indhold. Hvor troværdigt er det at sige, at vi skal handle troværdigt?

Der er særligt meget bullshit i branchejargon. Min egen branche, kommunikationsbranchen er for eksempel rigtig godt med: Bureauerne er bullshittens bannerførere, når de slynger om sig med ord som spidskompetencer, integreret brand-positionering, strategiske koncepter og fanden og hans full service pumpestok. Men det er egentligt ikke min oplevelse, at bureauerne er så meget værre end deres kunder.

Engang udviklede jeg for eksempel en ironisk model sammen med en gammel kollega. Vi kaldte den “De 5 V’er”. Det stod for Viden, Vilje, Vision, Værdi og Vækst*. Vi spøgte med, at de fem ord skulle indgå i enhver opgave, og det lykkedes os også (kortvarigt!) at bilde en praktikant ind, at det var en officiel model. Men vores flade vittighed blev hurtigt overhalet af den endnu fladere virkelighed: Der gik knap en måned, før vi modtog et oplæg fra en potentiel kunde, hvor alle fem ord indgik i løbet af den første halve sides tekst. Bullshit!

Harry G. Frankfurt skrev i 1986 sit fine essay “On Bullshit”. Her beskriver han, hvordan bullshit ikke handler om sandt og falsk – fakta er fuldstændigt ligegyldige for bullshitteren, forklarer han og fortsætter derefter: “Bullshit er uundgåeligt, når omstændighederne kræver at nogen taler, uden at vide hvad han taler om” (Hør et uddrag af essayet her).

Et andet slemt eksempel på bullshit er jobannoncer og jobtitler. Igen er min egen branche noget af det værste, og tilsyneladende bruger man fine titler for at holde på folk, man ikke kan eller vil give lønforhøjelser. Resultatet er, at man kunne fodre den samlede polske svinebestand med glittede visitkort spækket med titler som konceptuel direktør, strategisk branding rådgiver, associeret partner eller min egen favorit, Creative Strategic Director. Bullshit! Du er jo givetvis dygtig til det, du laver. Så forklar dog, hvad det er i stedet.

Per Salling har for nogle år siden skrevet en fin lille tekst om bullshit. Her citerer han Arthur Kurdners digt: “Når du ikke ved, hvad du mener – så brug store ord. De narrer ofte små mennesker.” Men jeg har til dato ikke mødt nogen, som blev (varigt) imponerede af de engelske titler eller smarte buzzwords. De skaber jo ikke nogen værdi. Det gør derimod fagligt dygtige og engagerede mennesker. Og de færreste bliver altså dygtigere af at få en dummere titel.

Indrømmet: Jeg har helt sikkert selv udgydet min andel af bullshit. Man forsvinder ind i en branchejargon, hvor man synes, at tidens smarte begreb lige giver lidt bedre mening end det, man brugte i sidste uge. Man gør det ikke nødvendigvis for at spille smart eller af ond vilje. Men bullshit er ikke desto mindre et udtryk for åndelig fattigdom og manglende respekt for vores medmenneskers intelligens.

Det betyder ikke, at man skal undgå fagsprog. Men man skal være sig bevidst, at fagsprog kun skal bruges, når det kan gøre en sammenhæng, en teori eller et budskab nemmere at forstå. Bullshit kendetegnes derimod ved, at det gør det sværere at forstå, hvad der egentlig bliver sagt.

Gør indsigelser, når du hører bullshit – og ikke mindst, når du hører det fra dig selv!

(PS: Og gør allerstærkest indsigelse, hvis du hører det fra mig!)

*) Overfor offentlige kunder kunne Vækst skiftes ud med Velfærd.

Tags: , , ,

Kategoriseret som: