60 % af danskerne er helt enige i min overskrift. Og det viser, at danskerne er ved at få en bedre forståelse for nogle grundlæggende forhold ved Facebook.
For mange er det svært at skelne, når de færdes på Facebook: Optræder de i det offentlige rum – eller privat med vennerne? Og hvor privat er det egentlig, når alle mulige forskellige sociale sfærer blandes sammen på må og få – familie, kolleger, gamle studiekammerater, chefen, medarbejdere, sportskammerater, svigermor osv., osv.
Den slags har givet en del sager – fra folk, der ikke tænker over, at chefen lytter med, til pressemedarbejdere, der har svært ved at huske, at de også er venner med journalister.
Men hvis man får grundreglen i overskriften på plads, bliver meget nemmere. Man bør ikke skrive noget på Facebook, som man ikke vil skrive i et læserbrev i avisen
Det betyder for mig, at:
- Du ikke skal ligge billeder op, som du (og de portrætterede) ikke kan tåle at se på forsiden af Ekstra Bladet
- Du ikke skal skrive noget om andre mennesker, som du ikke ville have sagt til en jouranlist
- Du ikke skal dele holdninger, som du ikke kunne have skrevet i et læserbrev
- Du ikke skal skrive noget om din arbejdsplads eller dine kolleger, som du ikke ville have sagt til en journalist
- osv.
Den grundregel gør med andre ord, at meget bliver nemmere for de fleste. Der er selvfølgelig altid gråzoner, men grundlæggende anser de fleste danskere altså ikke Facebook som et privat medie. Så hold dig til, hvad du ville have sagt offentligt. Facebook er et læserbrev, ikke en rødvinsmiddag med vennerne.
Tags: facebook, social software, sociale medier, virksomhed 2.0Kategoriseret som: Digital