Jeg har lige lavet en liste over vores større projekter i de forgange 6 måneder – og jeg fornemmer, at vi har haft travlt!
- I dag lancerede vi et nyt www.fdb.dk (i dag), hvor vi har større fokus på vores indhold og vores grundfortælling. To interessante sider er fx denne oversigt over vores analyser og vores overblik over, hvordan man kan blive aktiv i FDB.
- I starten af året relancerede vi Samvirke.dk. Her er vi rigtigt stolte af resultaterne, for i det forgangne år har vi oplevet en stigning i besøg pr. måned på 68 % og i sidevisninger på 77 %, samtidig med at den gennemsnitlige bruger bliver 28 % længere på sitet.
- Vi har lavet en del mindre optimeringer af viskalspise.dk. Den vigtigste har været et mobilsite, som snart bliver suppleret med apps, men vi har for eksempel også trukket madblogs ind på forsiden af siden. Vi er rigtig glade for, hvor mange mennesker der bruger Vi skal spise nu og tror, potentialet er endnu større.
- I foråret lancerede vi et helt nyt Madpyramiden.dk, som bl.a. trækker opskrifter fra Vi skal spise – hvis de altså lever op til kriterierne, der ligger bag Madpyramiden.
- FDB’s Grønne Idepris kører på Facebook og har overgået sine succeskriterier med snart 300 %. Samtidig fungerer prisen som en test af en række af de involveringsaktiviteter, vi gerne vil gennemføre bredere i FDB.
- Endelig har vi relanceret skolekontakten.dk med nyt design samt skabt en række mindre kampagnesites.
Det er dygtige medarbejdere, der er grunden til, at vi har nået alle projekterne. Lotte startede i januar måned, som projektleder ligesom Simon, der allerede var der, og Henrik har været næsten fuld tid, selvom han er studentermedhjælp, ligesom vores forårspraktikant Krisztina var en stor hjælp og inspirator. De er sgu for seje alle fire! Herligt – især når jeg nu selv har været væk på barsel en del af foråret. Samtidig har mange andre gode FDB-ansatte også lagt en masse arbejde, ikke mindst i Samvirke-redaktionen og kommunikationsafdelingen.
Der resterer endnu en enkelt lancering her til sommer, hvor vi er lidt bagud for tidsplanen – men den skulle gerne være klar, inden jeg går på sommerferie sidst på måneden – og den glæder vi – mig som projektleder og Bjarke, der er ansat på projektet- os også rigtig meget til.
Tags: FDB