Claus Dahl skriver, at nyheder er i stykker. Og han fik mig til at drømme lidt om, hvilken “avis” jeg gerne ville have.
Som Claus skriver er der forskel på, hvor længe der er gået, siden man sidst tjekkede ind. Nogle historier er lige så værd at læse om et år, andre historier er kun relevante i en kort periode. Den jeg ønsker mig, tilpasser sig, så jeg bliver vist det rette mix af vigtige historier og analyser – og de relevante nyheder.
Samtidig er der forskel på den stemning, jeg er i – søndag over morgenkaffen er der tid til ro og fordybelse, andre tidspunkter leder jeg efter hurtigt overblik, atter andre efter adspredelse. Nogle gange er jeg interesseret i, hvad der er mange andre der læser. Eller hvad mine venner læser. Andre gange vil jeg gerne have en autoritet til at fortælle mig, hvad der er vigtigt. Eller gå på opdagelse i avisen. Det skal min avis også kunne.
Så skal min avis altid være der, hvor jeg er. Lige nu betyder det nok noget med, at den skal være på min mobiltelefon, på min arbejdscomputer og på en eller anden gadget, jeg kan tage med i seng, ind i sofaen eller sidde med ved middagsbordet og læse. Der er ikke nogen gadgets, der rigtig lever op til det lige nu. Ipad’en er for tung, Kindlen er for lille.
Min avis skal ikke (primært) give mig historier baseret på, hvad jeg interesserer mig for. Den avis jeg synes er alle pengene værd, er netop pengene værd, fordi den giver mig historier, jeg ikke vidste var relevante. Men omvendt vil jeg kunne være sikker på, at jeg kan abonnere på nogle bestemte stofområder – og ikke mindst nogle særlige skribenter. Jeg vil gerne læse alt, hvad Arne Hardis skriver om politik. Og læse Politikens Sket i Ugen – men kun, når det er Ole Rasmussen, der skriver. Jeg vil også gerne have alle historier om Brøndby IF – men egentlig helst kun, når de vinder.
Min avis skal selvfølgelig gå på tværs af forskellige udgivere, også på tværs af landegrænser. Jeg vil have de allerbedste artikler fra The New Yorker (men kun om søndagen), jeg vil have (noget af) Berlingskes dækning af dansk politik og Tipsbladets dækning af fodbold. Og så vil jeg have alle essays som Søren Ulrik Thomsen skriver – uagtet hvor han skriver dem henne. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil læse noget af det, Henrik Palle skriver.
Det vigtigste for mig er nok, at mit medie skifter ham baseret på, hvor meget tid, jeg har og hvilket humør, jeg er i. Jeg får bare dårlig samvittighed over at møde det seneste Knausgård-essay, hvis jeg tjekker nyheder om morgenen – men jeg bliver bare træt, hvis jeg kun kan se endnu flere artikler om Dovne Robert om aftenen.
Til slut skal min avis være smuk og inspirerende at gå på opdagelse i. Jeg vil inspireres til at læse en artikel om fårehold i Nordjylland, hvis den er formidlet rigtigt. Jeg vil udfordres af folk, der mener noget andet end mig. Men altså kun når jeg har overskud til det.
Hvornår kan jeg købe den?
Tags: drøm, fremtid, MedierKategoriseret som: Medier