Digitale medier er i høj grad med til at ændre det mediebillede, vi har kendt i de seneste årtier med nogle få meget stærke kanaler som f.eks. tv-stationerne og de store aviser. Digitale medier er nemlig rigtig billige at producere, og det betyder, at mediemarkedet nu har fået meget lave indgangsbarrierer: Det kræver meget små midler at starte og drive et internetmedie.
Mit evige yndlingseksempel er fodbold. Den klub, jeg holder med, driver selv sit eget medie i form af en hjemmeside. Rundt omkring den finder man så en række forskellige spillere:
- Traditionelle medieaktører, som dog fører en anden slags medie digitalt end på papir – fx Ekstra Bladet, Tipsbladet
- Halvnye medieaktører, der bygger ovenpå eksisterende medier som sporten.dk
- Rent digitale men stadigt professionelle aktører som bold.dk
- Medier drevet af foreningerne rundt om klubben, fx brondbysupport.dk
- Medier drevet af glade amatører med mange forskellige ambitionsniveauer, fx 90min.dk, aho
- Noget, der måske ikke engang er medier, men bare er en slags kampagneorganisationer, der bruger det digitale dygtigt, fx en stemme til alle
- Og mere halvhjertede hurtige meningstilkendegivelser, som måske og måske-ikke tager fat
Hver enkelt Facebook-profil kan anskues som et medie med en meget lille målgruppe (brugerens venner) og et meget snævert stofområde (brugerens oplevelser og holdninger). Det betyder millioner af nye medier.
Langt de fleste af de nye medier er naturligvis dybt irrelevante for organisationen. Men formår man at finde vej i skoven, viser der sig alligevel flere konsekvenser.
For det første bliver organisationens genstand for mange flere mediers interesse end tidligere – simpelthen fordi der i dag findes mange flere bittesmå medier end før. Det kan være branche-portaler, niche-websites, blogs, private hjemmesider eller sociale medier som kundernes facebook-profiler. Nogle af medierne er dygtige og andre elendige, men virksomheden og dens dagsordener bliver behandlet af alle medierne. Virksomheden må selv filtrere hvilke af alle disse medier og historier, det er relevant at beskæftige sig med: Hvilke dagsordener skal man håndtere? Og hvilke skal man ikke?
For det andet giver det nye mediebillede kunder og andre interessenter adgang til et hav af forskellige kilder til information. Valget mellem de forskellige kilder træffes ikke altid bevidst, men afhænger for eksempel af vaner, kultur, vennernes anbefalinger og meget mere. Det betyder, at den enkelte virksomhed bliver tvunget ind i en rolle som medievirksomhed i konkurrence med en masse andre medier. Er det for eksempel virksomhedens egen hjemmeside, Euroinvestor eller børsen.dk, der er det bedste sted at søge information om en fondsbørsmeddelelse? Det er forskelligt fra bruger til bruger, og de forskellige sites konkurrerer om opmærksomheden.
For det tredje bliver brugernes forventninger til kommunikation og service stærkt præget af de digitale naboer. Når man er vant til at kunne logge ind og opdatere sin Facebook-status på 10 sekunder, kan det være svært at forstå, at man har brug for et nøglekort og 12 skærmbilleder for at indsende sin skattebillet. Det er derfor nødvendigt at skabe gode og sammenhængende brugeroplevelser, der hjælper organisationens interessenter til at agere.
Tags: brøndby, mediebillede