Nyt fra internettet 3

14. februar, 2013 20:12

1.
Der er allerede en hel del forskellige klik-værktøjer til at bygge dine egne apps. Mobile Roadie er fx populær. Men nylancerede Kleverbeast ser meget interessant ud.

2.
I dag er Valentines, og det er en god anledning til at pege på OK Cupid. Det er et stort amerikansk dating-site. Og det, der er sjovt ved dem, er, at de laver statistik på deres brugere. For eksempel lyver folk sig i gennemsnit 5 cm højere. Og smukke kvinder svarer oftere grimme mænd end smukke mænd.
Der er mange, mange flere fakta på OK Cupids blog (også en del mere saftige).
Læse-let udgave hos Quartz.
3.
Twitter er ikke længere en lille mærkelig niche i Danmark. I 2012 var der ca. 50.000 danskere, der skrev mere end 10 tweet – og de skriver om lidt af hvert. Topemnerne er nemlig dansk politik og Justin Bieber. Nok sjældent i ét og samme tweet. Tal fra overskrift.dk.
4.
App’en Mailbox har lavet en simpel men kvik lanceringskampagne. Du skal stå i kø for at få adgang til app’en (officielt for ikke at overbelaste serverne). Og kan se, hvor mange der er foran dig – og hvor mange, der er bag dig. En enkel hype-motor. Mailbox er i øvrigt en Gmail-klient, der bl.a. gør det nemmere at udsætte at besvare mails (hvis man ikke har nemt nok ved at gøre det selv…)

Mere om Mailbox.
5.
Der er få mennesker, der er mere værd at lytte til, når de taler om internettet end Marc Andreessen. Han var med til at opfinde Netscape og er i dag medstifter eller investor i en lang række internetvirksomheder, bl.a. Twitter, Facebook, Ning og Zynga.
Her er et langt interview med mange gode pointer.

Og…
Hvis du drømte om at være astronaut som barn (eller stadig gør det som voksen), skal du:
1. Tjekke det her site.
2. Følge astronauten Chris Hadfield på twitter – han sender billeder hjem fra ISS.

Tags: , , , ,

Kategoriseret som: