Nogle gange har man det med at glemme, hvordan verden forandrer sig fuldstændig umærkeligt.
Men der var engang, hvor alle fulgte med i nye atletikrekorder: De hurtigste 100 meter. Et spring over 7 meter. Men nu bliver det bare en hurtig notits på netaviserne, der er gledet væk og forsvundet et par timer efter.
Og der var engang, hvor det virkede som om, de vesteuropæiske stater var forhandlet på plads. Og hvor protesterne imod staterne blev udført på voldelig vis uden respekt for folkets vilje. Men i disse år, er der pludselig et nyt demokratisk pres mod de vesteuropæiske stater – fra Skotland til Catalonien.
Der var engang, hvor man blev en lille smule fortryllet, når man så den første Ringenes Herre-film. Eller den første Star Wars, hvis man er ældre. Men bare få år senere er fortryllelsen og eskapismen nærmest forsvundet, når man ser Hobbitten. I hvert fald min. Men jeg tror ikke kun, det handler om, at jeg er blevet ældre. Men snarere om, at vi nu bliver begravet i eskapistiske film fra fjerne galakser og fremmede verdener.
Der var engang, hvor politikere og andre kendisser blev beskyttet. Hvor det ikke blev fortalt i medierne, hvis en havde hang til flasken. Eller til damer. Eller hvis hans psykisk syge kone slog deres datter ihjel.
Kategoriseret som: Kultur