Indledende bemærkninger til Dansk Forfatterforenings konference om litteraturens rolle i samfundet. Christiansborg, 2. maj 2016.
I sin selvbiografi Just Kids beskriver Patti Smith sit forhold til Robert Mapplethorpe i New York i slutningen af 60’erne.
De var fattige, og Mapplethorpe fik afløb for sine kunstneriske ambitioner ved at lave collager. Det var nemlig det billigste medie at agere i.
Men på et tidspunkt får han sig en mæcen, måske en kæreste, der forærer ham et polaroid-kamera og al den film, han kan bruge. Nu er det denne teknologi, der giver Mapplethorpe afløb for sine kunstneriske impulser, og han udvikler sig til en af verdens førende fotografer, og præger kunstfotografiet voldsomt inden sin tidlige død.
I dag er det internettet, der er det det nemmeste sted at få afløb for sin kreativitet.
Det betyder en udvikling i selve bogens væsen. Og det er for mig at se en langt mere interessant udvikling, end om bogen læses på papir, Kindle eller iPhone.
Men internettet – og digital teknologi generelt – er også en af de vigtigste understrømme i vores samfund. Digitalisering påvirker vor økonomi, vore virksomheder, vores kultur og vores måder at være sammen som mennesker.
Ligesom ild både er god og ond, gælder det samme digitaliseringen. Hvilket samfund vi skaber med teknologi, bestemmer vi selv som mennesker.
Men vi har et problem.
Og det er, at alt for få forfattere gør som Robert Mapplethorpe. Alt for få bruger teknologien til at udvikle nye fortælleformer. Og alt for få er oprigtigt interesseret i teknologiens samfundsforandrende potentiale.
I stedet viger de fleste forfattere pladsen for Mark Zuckerberg og Elon Musk, Travis Kalanick og Jeff Bezos.
Dygtige mennesker uden tvivl. Vidste I forresten, at Elon Musks børn skal bruge ligeså lang tid på at læse bøger, som de må spille computer?
Men også en forholdsvis heterogen skare af unge, hvide ingeniør-uddannede mænd, som arbejder inden for Zuckerbergs valgsprog: “Move fast and break things.”
En nærtliggende branche, hvor de har flyttet sig hurtigt, er journalistikken. Men den er også i høj grad blevet slået i stykker – med click bait og churnalism til følge. Ikke mindst fordi journalisterne tog 15 år om at melde sig ind i kampen.
Og nu er det litteraturens tur.
Amazon eksperimenterer eksempelvis med at betale forfattere, efter hvor mange sider af en bog læserne kommer igennem på deres Kindle.
Parallellen til journalisternes jagt på klik er klar, og det vil sætte sig i værkerne og forme ikke bare formaterne men selve litteraturen. Bevidst eller ubevidst.
Vi kan forestille os titlerne, vi får på markedet i løbet af få år:
Michel Houllebecq: “Ti unge piger, jeg har haft glædesløs sex med. Nr. 8 mindede mig om mor.”
Isabel Allende: “Clara forudsagde en uventet død. Så skete der noget vildt.”
Dan Brown: …
Nå ja, måske der ikke vil være så meget ændring der.
Denne udvikling er ikke god. Men den er heller ikke ond. Den er bare. Men den bliver formet af teknologer, der ikke behandler kulturlivet som bly mimoser, der skal beskyttes.
Der er brug for, at forfattere er med til at forme, hvordan teknologien former litteraturen. Der er brug for, at forfattere er med til at forme, hvordan teknologien former vores måde at være mennesker.
Ikke med reduktionistiske debatindlæg om, hvordan Facebook er en kræftsvulst. Men med mod og nysgerrighed.
Tak.
Tags: dansk forfatterforening, litteraturKategoriseret som: Kultur