Din nye chef smiler til dig, giver dig hånden og siger: “Vi skal i enhver henseende handle engageret, troværdigt, dynamisk og nytænkende.” Du tænker: Bullshit! – og begynder at lede efter et nyt job.
Men det er ikke kun din nye chef og det fine værdisæt, han har fået trykt på arbejdspladsens kaffekrus eller screensavere. For når du kommer hjem og tænder fjernsynet: Bullshit! Når du kigger i boligannoncerne: Bullshit! Når du læser avisen, fagbøgerne eller reklamerne: Bullshit!
Vi begraver hinanden i bullshit, og vi bruger utroligt meget tid og energi på at lytte til, formulere og bortfiltrere det. For når vi taler bullshit, bliver det alt for svært at forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Det bliver mudret og uklart, og alt for ofte virker det som om, de store ord ikke bare mudrer meningen – men træder i stedet for egentligt indhold. Hvor troværdigt er det at sige, at vi skal handle troværdigt?
Der er særligt meget bullshit i branchejargon. Min egen branche, kommunikationsbranchen er for eksempel rigtig godt med: Bureauerne er bullshittens bannerførere, når de slynger om sig med ord som spidskompetencer, integreret brand-positionering, strategiske koncepter og fanden og hans full service pumpestok. Men det er egentligt ikke min oplevelse, at bureauerne er så meget værre end deres kunder.
Engang udviklede jeg for eksempel en ironisk model sammen med en gammel kollega. Vi kaldte den “De 5 V’er”. Det stod for Viden, Vilje, Vision, Værdi og Vækst*. Vi spøgte med, at de fem ord skulle indgå i enhver opgave, og det lykkedes os også (kortvarigt!) at bilde en praktikant ind, at det var en officiel model. Men vores flade vittighed blev hurtigt overhalet af den endnu fladere virkelighed: Der gik knap en måned, før vi modtog et oplæg fra en potentiel kunde, hvor alle fem ord indgik i løbet af den første halve sides tekst. Bullshit!
Harry G. Frankfurt skrev i 1986 sit fine essay “On Bullshit”. Her beskriver han, hvordan bullshit ikke handler om sandt og falsk – fakta er fuldstændigt ligegyldige for bullshitteren, forklarer han og fortsætter derefter: “Bullshit er uundgåeligt, når omstændighederne kræver at nogen taler, uden at vide hvad han taler om” (Hør et uddrag af essayet her).
Et andet slemt eksempel på bullshit er jobannoncer og jobtitler. Igen er min egen branche noget af det værste, og tilsyneladende bruger man fine titler for at holde på folk, man ikke kan eller vil give lønforhøjelser. Resultatet er, at man kunne fodre den samlede polske svinebestand med glittede visitkort spækket med titler som konceptuel direktør, strategisk branding rådgiver, associeret partner eller min egen favorit, Creative Strategic Director. Bullshit! Du er jo givetvis dygtig til det, du laver. Så forklar dog, hvad det er i stedet.
Per Salling har for nogle år siden skrevet en fin lille tekst om bullshit. Her citerer han Arthur Kurdners digt: “Når du ikke ved, hvad du mener - så brug store ord. De narrer ofte små mennesker.” Men jeg har til dato ikke mødt nogen, som blev (varigt) imponerede af de engelske titler eller smarte buzzwords. De skaber jo ikke nogen værdi. Det gør derimod fagligt dygtige og engagerede mennesker. Og de færreste bliver altså dygtigere af at få en dummere titel.
Indrømmet: Jeg har helt sikkert selv udgydet min andel af bullshit. Man forsvinder ind i en branchejargon, hvor man synes, at tidens smarte begreb lige giver lidt bedre mening end det, man brugte i sidste uge. Man gør det ikke nødvendigvis for at spille smart eller af ond vilje. Men bullshit er ikke desto mindre et udtryk for åndelig fattigdom og manglende respekt for vores medmenneskers intelligens.
Det betyder ikke, at man skal undgå fagsprog. Men man skal være sig bevidst, at fagsprog kun skal bruges, når det kan gøre en sammenhæng, en teori eller et budskab nemmere at forstå. Bullshit kendetegnes derimod ved, at det gør det sværere at forstå, hvad der egentlig bliver sagt.
Gør indsigelser, når du hører bullshit – og ikke mindst, når du hører det fra dig selv!
(PS: Og gør allerstærkest indsigelse, hvis du hører det fra mig!)
*) Overfor offentlige kunder kunne Vækst skiftes ud med Velfærd.
Jeg bliver af og til spurgt om, hvad jeg kan anbefale i forhold til overvågning af sociale medier. Nu må jeg hellere skrive det ned. Har du også et tip – så del det i kommentarerne.
Generelt er overvågning af sociale medier ikke et modnet marked. Men her er en række tips:
- Infomedia og Meltwater har overvågningsprodukter, som koster penge. Infomedias bygger på overskrift.dk, der i en simpel udgave er gratis.
- WhosTalkin er en udmærket søgemaskine på tværs af en række medier - men desværre endnu uden automatiseret overvågning med abonnement.
- Addictomatic (http://addictomatic.com) søger ikke helt så godt, men har noget automatisering (se http://addictomatic.com/topic/%22copenhagen+airport%22).
- SocialMention.com er en tredje mulighed.
- Technorati tilbyder international blog-overvågning:
- Facebook er lukket land for andre, men har til gengældfået en lidt bedre søgetjeneste med en del filtreringsmuligheder
- Google Alerts søger på tværs af nettet og sender dig en mail, når et ord optræder for første gang på et site.
Jeg har fået længere på arbejde – 45 minutter på cykel – og det har fået mig til at genoptage min lytning til podcasts med fuld kraft. Faktisk så fuld kraft, at mine sædvanlige podcasts ikke længere slår til – jeg løber tør for radio. Normalt har jeg lyttet til følgende podcasts:
- Mennesker & Medier på P1, der vel ikke kræver nærmere introduktion. Lasse Jensen styrer os stensikkert gennem medieudviklingen (med særligt fokus på tv og aviser).
- Harddisken, også fra P1, hvor Henrik Føhns og Anders Høeg-Nissen med charme og ufattelig viden briefer om den seneste teknologiske udvikling.
- Third Ear, der er støttet af Kunststyrelsen og fortæller fantastiske historier efter amerikansk forbillede. Fremragende radio, hvis eneste problem er den ujævne udgivelsesfrekvens.
- This American Life, efter min mening nok det bedste radioprogram, jeg nogensinde har lyttet til. Med østkystamerikansk intellektuel charme, fortæller de fabelagtige journalister historier inden for et nyt tema hver uge. Radioens svar på fremragende essays.
- Kommunikationscast, der er hjemmeproduceret af Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam og så rigeligt kompenserer for Lasse Jensens manglende fokus på nye medier. Hyggelig og begavet radio.
Men da jeg så skulle supplere mine podcasts for nylig spurgte jeg ud på Twitter – og fik en syndflod af anbefalinger tilbage, som jeg her vælger at bringe i uredigeret form – for jeg er endnu ikke nået gennem halvdelen af anbefalingerne.
Jeg skynder mig ud i skoven igen! Udover alle de nævnte har jeg også selv føjet lidt nyt til samlingen via søgninger. Det drejer sig om
- Den Anden Radio, som jeg tidligere har skrevet om
- The Economist: Tea with the Economist
- New Yorker: Out Loud
- TimesTalks
I går sad jeg i toget og blev frustreret over de uoverskuelige websites om kommunikation: K-forum, DKF osv. Derfor brugte jeg turen fra Fredericia til København på at bygge noget bedre: Komm.dk.
Sitet består af to ting: Det aggregerer seneste nyheder fra en lang række danske websites om kommunikation. Og nederst er der en Google-søgemaskine, der søger på tværs af nogle af de største.
Jeg har mest bygget det til mig selv, men hvis du synes, det kan noget for dig, eller du kender nogen, der også gerne vil have et overblik, så brug det så meget i lyster. Du er også velkommen til at sende mig en mail med foreslag til sites, du gerne vil have med på overblikket. Husk at sende link til RSS-feedet med.
Dansk Kommunikationsforening har nedsat en tænketank med mange dygtige mennesker. De er kommet frem til 9 tendenser for kommunikation 2019, altså 10 år ud i fremtiden. Det er jo altid ambitiøst og forfriskende, når man prøver at kigge på den lange bane.
Men jeg blev altså lidt skuffet, da jeg så de ni tendenser. For de viser mest af alt, at spådomme i fremtiden først og fremmest siger noget om den tid, de bliver udsagt i. De fleste af tendenserne handler nemlig om de udfordringer, kommunikationsfaget har i 2010: At kunne måle effekt, at kunne underbygge forretningsstrategi eller de digitale udfordringer. Andre tendenser kunne ligeså godt være udpeget for ti år siden: Fx globalisering eller kravet om autencitet i kommunikationen.
Måske ambitionsniveau (tendenser for et fag 10 år ud i fremtiden) ikke har stået mål med ressourceforbrug (en gruppe frivillige, der har fået nogle timer plus en spørgeskemaundersøgelse). Det betyder ikke, at tendenserne er ubrugelige – for tendenserne er efter min mening ganske fornuftige, i hvert fald i et 2-3-4 års perspektiv.
Men det er falsk varebetegnelse, at foregøgle, at de rækker ti år ud i fremtiden, når vi lever i en tid med så hastige forandringer af samfund, teknologi og organisationsstrukturer, som tilfældet er.Men med den varedeklaration påhæftet, tror jeg faktisk, man som kommunikatør kan få meget god inspiration af at klikke, læse og kigge rundt på de relaterede artikler og videoer.
Nogle medier ejer virksomheden og kan gøre med, hvad den vil: Dens hjemmeside og dens årsrapport, dens weblog og dens brochurer. Andre medier køber man sig til – det er den klassiske reklame, hvad end den sker i fjernsynet, på nettet, outdoor eller noget helt fjerde. Og så er der de medier, som virksomheden gør sig fortjent til: Hvordan andre snakker om den – i medierne, online på sociale medier og offline derhjemme, i foreningen eller på arbejdspladsen.
De medier, du ejer, har mange fordele: De er relativt billige at producere i forhold til de indrykningsbudgetter, der ofte hører til reklamen. Virksomheden har masser af kontrol over dem og kan derfor aflevere sine budskaber i den form, man ønsker, og om nødvendigt til meget små nicher. Omvendt kan det være svært at komme ud til store målgrupper (hvor mange virksomheders hjemmesider eller weblogs besøger du?) og kommunikationen opleves sjældent som troværdig.
De medier, du køber dig til, har den samme troværdighedsudfordring – men der er også mange fordele: Det er let og hurtigt at skrue op og ned for trykket og nå ud til rigtig mange mennesker, man kan i stadigt stigende grad målrette kommunikationen mod nicher, og virksomheden bevarer i høj grad kontrollen over budskaber og kontekst. For tiden er købte medier endda billige på grund af finanskrisen.
Endelig er der de medier, virksomheden gør sig fortjent til. Det er måske de vigtigste medier for opfattelsen af virksomheden og dens produkter, men det er samtidig de medier, der er klart sværest at styre. For mediernes opfattelse og kundernes omtale, snakken i sportsklubben og sladder på Facebook bliver påvirket af en lang række faktorer, ikke mindst produktkvalitet, hörensagen og kontakt med frontlinjepersonale. Omvendt er troværdigheden høj, hvad end man læser artiklen i avisen, bliver anbefalet produktet på nettet eller snakker om virksomheden over middagsbordet.
Men fordi de medier, virksomheden gør sig fortjent til er så komplekse at styre (og måske endnu sværere at måle), koncentrerer mig organisationer sig om de to første grupper af medier: Der, hvor man kan have styr på det. Der, hvor man ved, hvad man gør. Og kaster de sig ud i de fortjente medier gør de det oftest i den ende, hvor det er nemmest at styre: I pressen, hvor man taler med andre professionelle. Eller med værktøjer, der minder om dem, man kender: Virale film eller guerilla marketing.
Vil man opnå den fulde effekt af de medier, man gør sig fortjent til, handler det imidlertid først og fremmest om at levere en ordentlig service til sine kunder og andre kerneinteressenter. Og så brugevsine kommunikationskompetencer (og betalte og ejede medier) til at påvirke holdningerne rundt om kerneoplevelsen og hjælpe gode budskaber på vej rundt i sociale netværk, online og offline. Det er svært at gøre, svært at måle og svært at fortælle om til sin chef – og derfor forfalder mange virksomheder til reklamer og årsrapporter, facebook-applikationer og ligegyldige pr-historier, der ikke har andet mål end at få chefen i tv.
Men det kan lade sig gøre: Når Apple for eksempel er en kommunikativ solstrålehistorie, bunder det først og fremmest i fremragende produkter og en stabil kundeservice. Men det drejer sig også om, at man formår at skabe en uhørt buzz om nye produkter, både i sociale netværk og i medierne. Ikke ved hjælp af ligegyldige Facebook-fansider, men ved at lække historier, påvirke meningsdannere, gennemføre tjekkede events og bakke det hele op med god, klassisk markedsføring og stilrene ejede medier, der underbygger oplevelsen.
Inspireret af Sean Corcoran og Daniel Goodall.
Min artikel om strategisk brug af digital kommunikation er blevet tilpasset Kommunikationsforum. Så nu kan du læse den igen hos dem – den oprindelige version med flere faktabokse mm. er stadig tilgængelig som pdf og html her.
Kommunikationsbranchens svar på en høstak fyldt med nåle, Kommunikationsforum, har lavet et mail-interview med mig i anledning af mit jobskifte. Det er en skønsom blandng af pjat og alvor – som jeg har fået at vide, at jeg ikke behøver at krumme tæer over. Men det gør jeg nu. Du kan læse det her.
Jeg har netop publiceret en artikel om digitale medier i strategisk kommunikation på mortengade.dk/digital-kommunikation. I artiklen forsøger jeg at give et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når virksomheden eller organisationen skal arbejde med de digitale aspekter af sin kommunikation. Jeg har også lagt en printvenlig pdf op – for artiklen er 14 sider lang. Min plan er, at jeg jævnligt vil opdatere artiklen med nyere viden og eksempler. God læselyst!
Jeg har lovet at skrive en artikel om digital kommunikation til Børsens Ledelseshåndbøger.
Den har deadline med udgangen af januar måned, og jeg har skrevet et første udkast, som jeg vil blive meget begejstret for at høre netop din mening om. Har du forslag til forbedringer, ændringer, rettelser eller andet?
Det er lidt et eksperiment – man skal jo tage sin egen medicin, og det her er en meget direkte måde at få feedback på, tænkte jeg.
Du skal vide at:
- Jeg ikke har læst korrektur endnu, så der er indgang på eget ansvar!
- Artiklen gevaldigt trænger til en sproglig stramning
- Den er lidt for lang – så foreslå helst ikke noget nyt uden at foreslå, hvad jeg kunne fjerne
- Min flinke redaktør Bo ikke har læst artiklen endnu, så fejl er udelukkende min skyld
Første udkast kan downloades her. Vær sød ikke at sende den rundt omkring (jeg synes ikke, den er helt skarp endnu!). Jeg lover, at den endelige udgave nok skal blive lagt op på bloggen til gratis download – og langt bedre forsynet med links og kildeangivelser.
Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer. Du skal dog vide at jeg er bortrejst fra 1-20. januar, så hvis jeg først svarer derefter, skyldes det, at jeg nu lader den ligge de næste tre uger (og næppe har adgang til nettet). Og altså ikke mangel på taknemmelighed eller høflighed
Tak for hjælpen.
