I går sad jeg i toget og blev frustreret over de uoverskuelige websites om kommunikation: K-forum, DKF osv. Derfor brugte jeg turen fra Fredericia til København på at bygge noget bedre: Komm.dk.
Sitet består af to ting: Det aggregerer seneste nyheder fra en lang række danske websites om kommunikation. Og nederst er der en Google-søgemaskine, der søger på tværs af nogle af de største.
Jeg har mest bygget det til mig selv, men hvis du synes, det kan noget for dig, eller du kender nogen, der også gerne vil have et overblik, så brug det så meget i lyster. Du er også velkommen til at sende mig en mail med foreslag til sites, du gerne vil have med på overblikket. Husk at sende link til RSS-feedet med.
Dansk Kommunikationsforening har nedsat en tænketank med mange dygtige mennesker. De er kommet frem til 9 tendenser for kommunikation 2019, altså 10 år ud i fremtiden. Det er jo altid ambitiøst og forfriskende, når man prøver at kigge på den lange bane.
Men jeg blev altså lidt skuffet, da jeg så de ni tendenser. For de viser mest af alt, at spådomme i fremtiden først og fremmest siger noget om den tid, de bliver udsagt i. De fleste af tendenserne handler nemlig om de udfordringer, kommunikationsfaget har i 2010: At kunne måle effekt, at kunne underbygge forretningsstrategi eller de digitale udfordringer. Andre tendenser kunne ligeså godt være udpeget for ti år siden: Fx globalisering eller kravet om autencitet i kommunikationen.
Måske ambitionsniveau (tendenser for et fag 10 år ud i fremtiden) ikke har stået mål med ressourceforbrug (en gruppe frivillige, der har fået nogle timer plus en spørgeskemaundersøgelse). Det betyder ikke, at tendenserne er ubrugelige – for tendenserne er efter min mening ganske fornuftige, i hvert fald i et 2-3-4 års perspektiv.
Men det er falsk varebetegnelse, at foregøgle, at de rækker ti år ud i fremtiden, når vi lever i en tid med så hastige forandringer af samfund, teknologi og organisationsstrukturer, som tilfældet er.Men med den varedeklaration påhæftet, tror jeg faktisk, man som kommunikatør kan få meget god inspiration af at klikke, læse og kigge rundt på de relaterede artikler og videoer.
Nogle medier ejer virksomheden og kan gøre med, hvad den vil: Dens hjemmeside og dens årsrapport, dens weblog og dens brochurer. Andre medier køber man sig til – det er den klassiske reklame, hvad end den sker i fjernsynet, på nettet, outdoor eller noget helt fjerde. Og så er der de medier, som virksomheden gør sig fortjent til: Hvordan andre snakker om den – i medierne, online på sociale medier og offline derhjemme, i foreningen eller på arbejdspladsen.
De medier, du ejer, har mange fordele: De er relativt billige at producere i forhold til de indrykningsbudgetter, der ofte hører til reklamen. Virksomheden har masser af kontrol over dem og kan derfor aflevere sine budskaber i den form, man ønsker, og om nødvendigt til meget små nicher. Omvendt kan det være svært at komme ud til store målgrupper (hvor mange virksomheders hjemmesider eller weblogs besøger du?) og kommunikationen opleves sjældent som troværdig.
De medier, du køber dig til, har den samme troværdighedsudfordring – men der er også mange fordele: Det er let og hurtigt at skrue op og ned for trykket og nå ud til rigtig mange mennesker, man kan i stadigt stigende grad målrette kommunikationen mod nicher, og virksomheden bevarer i høj grad kontrollen over budskaber og kontekst. For tiden er købte medier endda billige på grund af finanskrisen.
Endelig er der de medier, virksomheden gør sig fortjent til. Det er måske de vigtigste medier for opfattelsen af virksomheden og dens produkter, men det er samtidig de medier, der er klart sværest at styre. For mediernes opfattelse og kundernes omtale, snakken i sportsklubben og sladder på Facebook bliver påvirket af en lang række faktorer, ikke mindst produktkvalitet, hörensagen og kontakt med frontlinjepersonale. Omvendt er troværdigheden høj, hvad end man læser artiklen i avisen, bliver anbefalet produktet på nettet eller snakker om virksomheden over middagsbordet.
Men fordi de medier, virksomheden gør sig fortjent til er så komplekse at styre (og måske endnu sværere at måle), koncentrerer mig organisationer sig om de to første grupper af medier: Der, hvor man kan have styr på det. Der, hvor man ved, hvad man gør. Og kaster de sig ud i de fortjente medier gør de det oftest i den ende, hvor det er nemmest at styre: I pressen, hvor man taler med andre professionelle. Eller med værktøjer, der minder om dem, man kender: Virale film eller guerilla marketing.
Vil man opnå den fulde effekt af de medier, man gør sig fortjent til, handler det imidlertid først og fremmest om at levere en ordentlig service til sine kunder og andre kerneinteressenter. Og så brugevsine kommunikationskompetencer (og betalte og ejede medier) til at påvirke holdningerne rundt om kerneoplevelsen og hjælpe gode budskaber på vej rundt i sociale netværk, online og offline. Det er svært at gøre, svært at måle og svært at fortælle om til sin chef – og derfor forfalder mange virksomheder til reklamer og årsrapporter, facebook-applikationer og ligegyldige pr-historier, der ikke har andet mål end at få chefen i tv.
Men det kan lade sig gøre: Når Apple for eksempel er en kommunikativ solstrålehistorie, bunder det først og fremmest i fremragende produkter og en stabil kundeservice. Men det drejer sig også om, at man formår at skabe en uhørt buzz om nye produkter, både i sociale netværk og i medierne. Ikke ved hjælp af ligegyldige Facebook-fansider, men ved at lække historier, påvirke meningsdannere, gennemføre tjekkede events og bakke det hele op med god, klassisk markedsføring og stilrene ejede medier, der underbygger oplevelsen.
Inspireret af Sean Corcoran og Daniel Goodall.
Min artikel om strategisk brug af digital kommunikation er blevet tilpasset Kommunikationsforum. Så nu kan du læse den igen hos dem – den oprindelige version med flere faktabokse mm. er stadig tilgængelig som pdf og html her.
Kommunikationsbranchens svar på en høstak fyldt med nåle, Kommunikationsforum, har lavet et mail-interview med mig i anledning af mit jobskifte. Det er en skønsom blandng af pjat og alvor – som jeg har fået at vide, at jeg ikke behøver at krumme tæer over. Men det gør jeg nu. Du kan læse det her.
Jeg har netop publiceret en artikel om digitale medier i strategisk kommunikation på mortengade.dk/digital-kommunikation. I artiklen forsøger jeg at give et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når virksomheden eller organisationen skal arbejde med de digitale aspekter af sin kommunikation. Jeg har også lagt en printvenlig pdf op – for artiklen er 14 sider lang. Min plan er, at jeg jævnligt vil opdatere artiklen med nyere viden og eksempler. God læselyst!
Jeg har lovet at skrive en artikel om digital kommunikation til Børsens Ledelseshåndbøger.
Den har deadline med udgangen af januar måned, og jeg har skrevet et første udkast, som jeg vil blive meget begejstret for at høre netop din mening om. Har du forslag til forbedringer, ændringer, rettelser eller andet?
Det er lidt et eksperiment – man skal jo tage sin egen medicin, og det her er en meget direkte måde at få feedback på, tænkte jeg.
Du skal vide at:
- Jeg ikke har læst korrektur endnu, så der er indgang på eget ansvar!
- Artiklen gevaldigt trænger til en sproglig stramning
- Den er lidt for lang – så foreslå helst ikke noget nyt uden at foreslå, hvad jeg kunne fjerne
- Min flinke redaktør Bo ikke har læst artiklen endnu, så fejl er udelukkende min skyld
Første udkast kan downloades her. Vær sød ikke at sende den rundt omkring (jeg synes ikke, den er helt skarp endnu!). Jeg lover, at den endelige udgave nok skal blive lagt op på bloggen til gratis download – og langt bedre forsynet med links og kildeangivelser.
Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer. Du skal dog vide at jeg er bortrejst fra 1-20. januar, så hvis jeg først svarer derefter, skyldes det, at jeg nu lader den ligge de næste tre uger (og næppe har adgang til nettet). Og altså ikke mangel på taknemmelighed eller høflighed 
Tak for hjælpen.
2009 er ved at være slut. Her er mine bud på de seks vigtigste digitale trends i Danmark i 2009:
1. Sociale netværk gik fra at være noget nyt til at blive taget for givet
Hvor 2008 var året, hvor sociale netværk blev mainstream er 2009 året, hvor sociale netværk er blevet fælles gods for danskerne. Reklamer, avisartikler og fjernsynet refererer til Facebook uden de længere behøver at forklare, hvad det er. Selv Kandis har lavet en sang.
Når man ikke længere behøver at forklare, hvad Facebook er for noget, kan der komme lidt mere fokus på, hvad man kan bruge det til: Som individ eller som virksomhed. Men min oplevelse er desværre, at der stadig er utrolig meget ufunderet hype om området i mange medier og virksomheder. Det bunder i et reelt informationsbehov, som sjældent bliver tilfredsstillet. Mange er bange for at komme for sent til the next big thing og kaster sig derfor ukritisk over al information om Twitter, Google Wave eller .
2. Open source CMS’er gik fra at være noget sært til at være et reelt alternativ for de fleste
Det er kun nørder, der interesserer sig for, om noget er open source eller ej. De fleste synes jo nok bare, det er en forretningsmodel som så mange andre. Men min oplevelse er, at open source CMS’er (især Drupal, Typo3 og Umbraco) fik et gennembrud i Danmark i 2009. Mest markant ved at alle Berlingske-koncernens sites efterhånden er blevet relanceret på Drupal, men også danske virksomheder er i stigende grad på vej.
Det betyder, at CMS-markedet igen giver større valgfrihed end bare “Sitecore eller Sharepoint”. Og det er godt: Især fordi der er så mange gode løsninger på markedet. Men det betyder også, at man i fremtiden kommer til at bygge websites på en anden måde. Mange af open source-systemerne har et stort udvalg af forskellige plugins (“legoklodser”) som man relativt problemløst kan bygge ind på sit site – og dermed tilføje nye funktioner og løsninger simpelt og hurtigt. Normalt bygger man websites, som man bygger huse – med planer, tegninger og mange kompetencer involveret. I fremtiden kan man måske gøre, som når man bygger legohuse. Det har mange kommercielle systemer også – men det er trods alt sjovere at lege sig frem, når legoklodserne er gratis. Det ville være oplagt, hvis Sitecore eller Sharepoint også lavede butikker, hvor man kunne tilføje nye plugins nemt og smertefrit, evt. for en fast abonnementspris. Skal jeg vælge open source?
3. Cloud computing fik et lille gennembrud
I 2008 fik Cloud Computing eller Software as a Service også et lille gennembrud i offentligheden. Men det var ikke for det gode. Det var nemlig den verden, Stein Baggers IT Factory arbejdede inden for. Cloud Computing vil sige, at programmer ikke køres fra den lokale computer men fra en anden computer et sted på internettet. Det gør bl.a., at man kan nøjes med at udvikle på programmet ét sted, og det betyder, at det er billigere at distribuere, vedligeholde og videreudvikle programmet.
Og det er interessant for dig, fordi du får bedre og billigere programmer og systemer af det. Listen er lang: Gmail, Google Wave, Hoist, Basecamp, FogBugz, Zoho, Google Maps osv. Mange af programmerne er allerede ret udbredte – Gmail er for eksempel en af verdens største mailudbydere i dag og Citrix er udbredt hos mange store virksomheder. Efterhånden som platformene bliver bedre, vil de mange indbyggede fordele føre til, at de vil være førstevalg. Også fordi Cloud Computing giver så mange muligheder for den hypede forretningsmodel Free.
4. Telefoner kan meget mere end for et år siden
For bare et år siden kunne telefoner ikke særlig meget. Eller – det kunne de måske, men ingen kunne finde ud af at bruge dem. I dag har vi fået en del flere smartphones (iPhone, Android, HTC, Blackberry …) og de fleste af dem er understøttet af App Stores, dvs. små butikker hvor man kan finde i hundrede tusindvis af små programmer, der kan hjælpe en med de ting, man gerne vil kunne gøre på sin telefon. Kino har en. Rejseplanen har en. Ja, selv MitKBH fik endelig en.
Og mange af applikationerne kan meget mere end den computer, du sikkert læser det her blog-indlæg ved. For når telefonen ved, hvor du er henne i verden, kan den give dig information baseret på det. Det fører til det, man kalder augmented reality. Det betyder for eksempel, at du kan stå ved Storkespringvandet i København og automatisk få leksikonopslaget om springvandet, nyhedshistorier fra Amager Torv og cafeanmeldelser af Cafe Europa.
5. Musik er noget, man streamer
I gamle dage var musik noget, man købte i en fysisk form. Det er det ikke længere. I dag nærmer det digitale musiksalg sig salget af cd’er. Men det er ikke sikkert, at Apple skal gnide hænderne for længe over deres forretningssucces. For i 2009 fik vi et kæmpegennembrud for streamet musik, i Danmark først og fremmest på grund af TDC Play, der er gratis til alle TDC’s kunder og har haft over 100 millioner downloads. TDC’s forretningsmodel er én – en anden er Spotify, en svensk udbyder af streamet musik, der sidst på året vandt New Media Award.
Det betyder alt sammen, at musikbranchen må opfinde nye forretningsmodeller. For de kan ikke længere leve af cd-salget. Men også andre brancher kan forvente den samme ændring. Video, bøger, magasiner, aviser… Ja, alt slags indhold kan i fremtiden ligeså vel streames, som det kan sælges i fysisk form.
6. Den elektroniske boglæser blev introduceret
Og i forlængelse heraf fik vi så det første spæde skridt for den elektroniske boglæser i offentligheden, da Amazon begyndte at sælge sin Kindle i Danmark. For 1800 kroner får man en relativt funktionel og simpel ebogslæser, der demonstrerer potentialet for nørderne, selvom den ikke er et relevant alternativ for det brede marked. Først og fremmest fordi udbuddet af danske ebøger endnu ikke er stort nok.
Men det viser fremtiden for medierne. Business Insider udregnede for eksempel i starten af året, at det koster New York Times dobbelt så meget at trykke avisen i et år, som hvis de sendte hver eneste abonnent en gratis Kindle. Siden er prisen for en Kindle faldet til næsten det halve.
Og selvom det ikke er Kindle, der er fremtiden for medierne, er det måske andre digitale distributionsformer. Se for eksempel Sports Illustrateds demonstration. Eller Bonniers. Om nogle år læser du måske ikke din avis eller dit magasin på papir. Og det skal du være glad for. Bedre medier, billigere. På nær hvis de altså bruger de sparede penge fra distribution og tryk på bedre indhold…
Hvad har jeg ikke fået med?
Hvad tænker du om de vigtigste trends i 2009? Har jeg fået det hele med? Giv gerne din kommentar nedenfor.
I dag holdt jeg oplæg på en IBC Euroforum konference om informationskampagner. Mit oplæg handlede om fordele og ulemper ved brugen af forskellige kanaler, nærmere bestemt: Outdoor, Radio, TV, Biograf, Avisannoncering, Nichemedie-annoncering (fagblade, ugeblade, magasiner), Online kampagner (bannere),
Direct mail (online og offline), Søgemaskinemarkedsføring, Viral markedsføring og guerilla marketing,
Netværkskommunikation, Alliancepartnere, Sociale medier, Presseindsatser/PR, Mobile medier og Events.
Meget af indholdet kan læses i slidesne, som du kan se her:
”Jo før man erkender, at internettet er et kludetæppe af kommunikationer, jo hurtigere kan man begynde at bruge det til sit eget formål.” Sådan skriver Anna Ebbesen og Astrid Haug på en af de første sider i deres nye bog Lyt til elefanterne, og bruger derefter resten af bogen på at demonstrere de mange muligheder, organisationer og virksomheder har på elefanternes kludetæppe. Læs resten.
