I går sad jeg i toget og blev frustreret over de uoverskuelige websites om kommunikation: K-forum, DKF osv. Derfor brugte jeg turen fra Fredericia til København på at bygge noget bedre: Komm.dk.
Sitet består af to ting: Det aggregerer seneste nyheder fra en lang række danske websites om kommunikation. Og nederst er der en Google-søgemaskine, der søger på tværs af nogle af de største.
Jeg har mest bygget det til mig selv, men hvis du synes, det kan noget for dig, eller du kender nogen, der også gerne vil have et overblik, så brug det så meget i lyster. Du er også velkommen til at sende mig en mail med foreslag til sites, du gerne vil have med på overblikket. Husk at sende link til RSS-feedet med.
Denne nydelige video med informationsgrafikker af Jesse Thomas giver et overblik over et væld af statistikker om internettet her i starten af 2010. Hvis man vil have danske statistikker (og lidt bedre kildeangivelser), kan de findes i DR Medieforsknings årlige rapport Medieudviklingen – 2010-udgavenudkom for et par uger siden.
Min artikel om strategisk brug af digital kommunikation er blevet tilpasset Kommunikationsforum. Så nu kan du læse den igen hos dem – den oprindelige version med flere faktabokse mm. er stadig tilgængelig som pdf og html her.
Jeg har netop publiceret en artikel om digitale medier i strategisk kommunikation på mortengade.dk/digital-kommunikation. I artiklen forsøger jeg at give et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når virksomheden eller organisationen skal arbejde med de digitale aspekter af sin kommunikation. Jeg har også lagt en printvenlig pdf op – for artiklen er 14 sider lang. Min plan er, at jeg jævnligt vil opdatere artiklen med nyere viden og eksempler. God læselyst!
Jeg har til andet formål lavet en side med en liste over forskellige digitale forretningsmodeller. Måske den kan være interessant for andre til inspiration. Den er her.
Jeg har lovet at skrive en artikel om digital kommunikation til Børsens Ledelseshåndbøger.
Den har deadline med udgangen af januar måned, og jeg har skrevet et første udkast, som jeg vil blive meget begejstret for at høre netop din mening om. Har du forslag til forbedringer, ændringer, rettelser eller andet?
Det er lidt et eksperiment – man skal jo tage sin egen medicin, og det her er en meget direkte måde at få feedback på, tænkte jeg.
Du skal vide at:
- Jeg ikke har læst korrektur endnu, så der er indgang på eget ansvar!
- Artiklen gevaldigt trænger til en sproglig stramning
- Den er lidt for lang – så foreslå helst ikke noget nyt uden at foreslå, hvad jeg kunne fjerne
- Min flinke redaktør Bo ikke har læst artiklen endnu, så fejl er udelukkende min skyld
Første udkast kan downloades her. Vær sød ikke at sende den rundt omkring (jeg synes ikke, den er helt skarp endnu!). Jeg lover, at den endelige udgave nok skal blive lagt op på bloggen til gratis download – og langt bedre forsynet med links og kildeangivelser.
Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer. Du skal dog vide at jeg er bortrejst fra 1-20. januar, så hvis jeg først svarer derefter, skyldes det, at jeg nu lader den ligge de næste tre uger (og næppe har adgang til nettet). Og altså ikke mangel på taknemmelighed eller høflighed 
Tak for hjælpen.
2009 er ved at være slut. Her er mine bud på de seks vigtigste digitale trends i Danmark i 2009:
1. Sociale netværk gik fra at være noget nyt til at blive taget for givet
Hvor 2008 var året, hvor sociale netværk blev mainstream er 2009 året, hvor sociale netværk er blevet fælles gods for danskerne. Reklamer, avisartikler og fjernsynet refererer til Facebook uden de længere behøver at forklare, hvad det er. Selv Kandis har lavet en sang.
Når man ikke længere behøver at forklare, hvad Facebook er for noget, kan der komme lidt mere fokus på, hvad man kan bruge det til: Som individ eller som virksomhed. Men min oplevelse er desværre, at der stadig er utrolig meget ufunderet hype om området i mange medier og virksomheder. Det bunder i et reelt informationsbehov, som sjældent bliver tilfredsstillet. Mange er bange for at komme for sent til the next big thing og kaster sig derfor ukritisk over al information om Twitter, Google Wave eller .
2. Open source CMS’er gik fra at være noget sært til at være et reelt alternativ for de fleste
Det er kun nørder, der interesserer sig for, om noget er open source eller ej. De fleste synes jo nok bare, det er en forretningsmodel som så mange andre. Men min oplevelse er, at open source CMS’er (især Drupal, Typo3 og Umbraco) fik et gennembrud i Danmark i 2009. Mest markant ved at alle Berlingske-koncernens sites efterhånden er blevet relanceret på Drupal, men også danske virksomheder er i stigende grad på vej.
Det betyder, at CMS-markedet igen giver større valgfrihed end bare “Sitecore eller Sharepoint”. Og det er godt: Især fordi der er så mange gode løsninger på markedet. Men det betyder også, at man i fremtiden kommer til at bygge websites på en anden måde. Mange af open source-systemerne har et stort udvalg af forskellige plugins (“legoklodser”) som man relativt problemløst kan bygge ind på sit site – og dermed tilføje nye funktioner og løsninger simpelt og hurtigt. Normalt bygger man websites, som man bygger huse – med planer, tegninger og mange kompetencer involveret. I fremtiden kan man måske gøre, som når man bygger legohuse. Det har mange kommercielle systemer også – men det er trods alt sjovere at lege sig frem, når legoklodserne er gratis. Det ville være oplagt, hvis Sitecore eller Sharepoint også lavede butikker, hvor man kunne tilføje nye plugins nemt og smertefrit, evt. for en fast abonnementspris. Skal jeg vælge open source?
3. Cloud computing fik et lille gennembrud
I 2008 fik Cloud Computing eller Software as a Service også et lille gennembrud i offentligheden. Men det var ikke for det gode. Det var nemlig den verden, Stein Baggers IT Factory arbejdede inden for. Cloud Computing vil sige, at programmer ikke køres fra den lokale computer men fra en anden computer et sted på internettet. Det gør bl.a., at man kan nøjes med at udvikle på programmet ét sted, og det betyder, at det er billigere at distribuere, vedligeholde og videreudvikle programmet.
Og det er interessant for dig, fordi du får bedre og billigere programmer og systemer af det. Listen er lang: Gmail, Google Wave, Hoist, Basecamp, FogBugz, Zoho, Google Maps osv. Mange af programmerne er allerede ret udbredte – Gmail er for eksempel en af verdens største mailudbydere i dag og Citrix er udbredt hos mange store virksomheder. Efterhånden som platformene bliver bedre, vil de mange indbyggede fordele føre til, at de vil være førstevalg. Også fordi Cloud Computing giver så mange muligheder for den hypede forretningsmodel Free.
4. Telefoner kan meget mere end for et år siden
For bare et år siden kunne telefoner ikke særlig meget. Eller – det kunne de måske, men ingen kunne finde ud af at bruge dem. I dag har vi fået en del flere smartphones (iPhone, Android, HTC, Blackberry …) og de fleste af dem er understøttet af App Stores, dvs. små butikker hvor man kan finde i hundrede tusindvis af små programmer, der kan hjælpe en med de ting, man gerne vil kunne gøre på sin telefon. Kino har en. Rejseplanen har en. Ja, selv MitKBH fik endelig en.
Og mange af applikationerne kan meget mere end den computer, du sikkert læser det her blog-indlæg ved. For når telefonen ved, hvor du er henne i verden, kan den give dig information baseret på det. Det fører til det, man kalder augmented reality. Det betyder for eksempel, at du kan stå ved Storkespringvandet i København og automatisk få leksikonopslaget om springvandet, nyhedshistorier fra Amager Torv og cafeanmeldelser af Cafe Europa.
5. Musik er noget, man streamer
I gamle dage var musik noget, man købte i en fysisk form. Det er det ikke længere. I dag nærmer det digitale musiksalg sig salget af cd’er. Men det er ikke sikkert, at Apple skal gnide hænderne for længe over deres forretningssucces. For i 2009 fik vi et kæmpegennembrud for streamet musik, i Danmark først og fremmest på grund af TDC Play, der er gratis til alle TDC’s kunder og har haft over 100 millioner downloads. TDC’s forretningsmodel er én – en anden er Spotify, en svensk udbyder af streamet musik, der sidst på året vandt New Media Award.
Det betyder alt sammen, at musikbranchen må opfinde nye forretningsmodeller. For de kan ikke længere leve af cd-salget. Men også andre brancher kan forvente den samme ændring. Video, bøger, magasiner, aviser… Ja, alt slags indhold kan i fremtiden ligeså vel streames, som det kan sælges i fysisk form.
6. Den elektroniske boglæser blev introduceret
Og i forlængelse heraf fik vi så det første spæde skridt for den elektroniske boglæser i offentligheden, da Amazon begyndte at sælge sin Kindle i Danmark. For 1800 kroner får man en relativt funktionel og simpel ebogslæser, der demonstrerer potentialet for nørderne, selvom den ikke er et relevant alternativ for det brede marked. Først og fremmest fordi udbuddet af danske ebøger endnu ikke er stort nok.
Men det viser fremtiden for medierne. Business Insider udregnede for eksempel i starten af året, at det koster New York Times dobbelt så meget at trykke avisen i et år, som hvis de sendte hver eneste abonnent en gratis Kindle. Siden er prisen for en Kindle faldet til næsten det halve.
Og selvom det ikke er Kindle, der er fremtiden for medierne, er det måske andre digitale distributionsformer. Se for eksempel Sports Illustrateds demonstration. Eller Bonniers. Om nogle år læser du måske ikke din avis eller dit magasin på papir. Og det skal du være glad for. Bedre medier, billigere. På nær hvis de altså bruger de sparede penge fra distribution og tryk på bedre indhold…
Hvad har jeg ikke fået med?
Hvad tænker du om de vigtigste trends i 2009? Har jeg fået det hele med? Giv gerne din kommentar nedenfor.
Det lille bureau Komfo har lavet en undersøgelse af Facebook-udbredelsen i Danmark. Den har fået en del omtale hos bl.a. Mediawatch, Erhvervs Bladet, Ekstra Bladet og Politiken. Men undersøgelsen er desværre et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man ikke har ordentligt styr på sit talmateriale – og på hvor let en fejlbehæftet historie spreder sig til medierne, hvis bare den er god.
Kort fortalt har bureauet forsøgt at udregne Facebook-udbredelsen i forskellige byer ved at bruge Facebooks egne tal fra deres annonceringsværktøj. Det har de så divideret med antal indbyggere i kommunerne og dermed nået frem til så opsigtsvækkende forskelle som at udbredelsen i København er 87 %, mens den i Dragør er 1 %.
Når man får sådanne tal, burde enhver metodisk grundskoling byde en, at man burde spørge sig selv, om det nu virkelig kan passe. Men det har man ikke gjort. I stedet er historien spredt udover medierne – og tilsyneladende uden kildekritik. Det er et af de mest grelle danske eksempler på det fænomen, Nick Davis har døbt churnalism (“Nå ja, det lyder da som en god historie, og der er masser af flotte diagrammer i rapporten. Det passer nok!”).
Hvad er problemet med rapporten?
For det første mangler rapporten fuldstændig kritisk selvrefleksion. Kan så overraskende tal virkelig passe?
Det kan de næppe. Der kan være mange gode grunde til, at folk fra Dragør tilsyneladende ikke er på Facebook: Først og fremmest angiver brugere, selv hvor de bor, og det sker ikke med geografisk nøjagtighed. De kan for eksempel have skrevet København (eller Copenhagen eller Amager eller noget helt tiende) i deres profil, og dermed være en del af forklaringen på den tilsyneladende ekstreme udbredelse i København. Og så har rapporten en lidt mærkværdig sammenblanding af begrebet “en by” og “en kommune”. Der er jo med de nye storkommuner ikke overensstemmelse mellem byen og kommunen i indbyggertal.
Det kan også bare være en talfejl i annonceringsværktøjet, der jo netop ikke er et statistisk værktøj, men derimod giver et estimat over udbredelsen i et område. Der netop kun er et estimat og ikke egnet til at lave statistik på. Mere valide tal vil man for eksempel kunne få hos FDIM.
Desværre er der ikke nogen hos hverken Komfo eller en række danske medier, der har reflekteret over fejlene. Ærgerligt. Tværtimod skærper medierne vinklingen yderligere med bizarre overskrifter om, at “flere byer vender ryggen til Facebook”.
PS: De tal, Komfo har om spredning på alder og køn virker knap så utroværdige. Det er bare ikke dem, medier fortæller om…
Sociale medier er blevet mainstream, hvis du ikke skulle have opdaget det. Ligeså mainstream som skiferier, lørdagsslik og Carlsberg. Hvis du fortsat skulle være i tvivl, fik jeg to ganske muntre eksempler på det fra kolleger i dag.
Kandis’ har lavet en Facebook-sang, der bringer mindelser om Brix’ “Video Video”
Og så var der fyren, der blev gift og opdaterede på Facebook…
Mainstream? Jo tak.
Jeg var på noget af New Media Days forleden – mest som moderator for New Media Research, hvor otte studerende holdt oplæg om studieopgaver – men jeg fik også hørt lidt andre oplæg. Næsten alle oplæg fra New Media Days er nu online som video – og her er mine tre favoritter.
Clay Shirky
Clay Shirky er nok en af de mest interessante tænkere inden for social software. Han balancerer mellem det forretningsorienterede og det velreflekterede på fornem vis. Der var ikke så meget nyt i hans oplæg for mig – men alene formen er inspirerende. Se oplægget her.
Moeed Ahmad fra Al Jazeera
Et oplæg, der ikke handlede “om nye medier”, men viste hvordan man kan bruge nye medier til at lave bedre journalistik uden alt det der hype. En fornuftig fyr, der tydeligvis elsker mulighederne – men ikke er klar til at smide alle mulige børn ud med badevandet (fx kildekritik: Al Jazeera kunne kun bekræfte 60 twittere, der rent faktiske boede i Iran…). Se oplægget her.
Julian Assange fra Wikileaks
Det mest rodede oplæg, jeg hørte. Men også det mest intense, og det som inspirerede mig mest. Forskellen på, om en oplægsholder vil sælge sin nye dims – eller om han har en sag, som han brænder for. Se oplægget her.
