Jeg kan godt lide denne video om remix kultur, som jeg faldt tilfældigt over. Fortælleren er lidt studentikos, men han har også nogle gode pointer, og indførslen i kulturen er fornuftig, synes jeg.
60 % af danskerne er helt enige i min overskrift. Og det viser, at danskerne er ved at få en bedre forståelse for nogle grundlæggende forhold ved Facebook.
For mange er det svært at skelne, når de færdes på Facebook: Optræder de i det offentlige rum – eller privat med vennerne? Og hvor privat er det egentlig, når alle mulige forskellige sociale sfærer blandes sammen på må og få – familie, kolleger, gamle studiekammerater, chefen, medarbejdere, sportskammerater, svigermor osv., osv.
Den slags har givet en del sager – fra folk, der ikke tænker over, at chefen lytter med, til pressemedarbejdere, der har svært ved at huske, at de også er venner med journalister.
Men hvis man får grundreglen i overskriften på plads, bliver meget nemmere. Man bør ikke skrive noget på Facebook, som man ikke vil skrive i et læserbrev i avisen
Det betyder for mig, at:
Den grundregel gør med andre ord, at meget bliver nemmere for de fleste. Der er selvfølgelig altid gråzoner, men grundlæggende anser de fleste danskere altså ikke Facebook som et privat medie. Så hold dig til, hvad du ville have sagt offentligt. Facebook er et læserbrev, ikke en rødvinsmiddag med vennerne.
Sommertiden har givet plads til endeligt at gennemarbejde den undersøgelse, jeg lovede i foråret (undskyld internet!).
Undersøgelsen viser en del sjove ting om danskernes forhold til sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Du kan downloade et faktaark om undersøgelsen her – og tabellerne her.
Efter min mening er de mest interessante konklusioner, man kan drage, at:
I de to pdf’er, du kan downloade, er der ikke lavet kryds på demografien. Det skyldes, at man meget let kan overfortolke data på disse områder. Ved rigtig mange af krydsene er grupperne nemlig meget små, og så bliver tal ikke repræsentative.
Bemærk: Undersøgelsen er en webbaseret survey. Respondenterne udtrækkes i YouGov Zapera Danmarkspanel og bliver efterfølgende vejet på plads på alder, køn og geografi, således at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år. NB! Resultaterne af en webbaseret survey vedrørende holdning og adfærd på nettet kan ikke direkte overføres til hele Danmarks befolkning – men den kan give et godt fingerpeg.
For et par år siden udgav Clay Shirky Here comes everybody med den besnærende undertitel The power of organizing without organizations. Lidt kalkeret kan man sige, at Shirky argumenterer for, at meget af det, vi bruger den klassiske organisation til ikke længere er nødvendigt. Og senest har han argumenteret for, at “de gamle” organisationer har så svært ved at omstille sig, at de ofte vil bryde sammen i deres egen kompleksitet.
Hvis man er fundamentalistisk demokrat, er Shirkys budskab rosenrødt. Internettet har givet os muligheden for at organisere os – helt uden alt det besværlige med den klassiske organisation. Men spørgsmålet er, om det nu også er så let? Selvom man kan finde nogle fantastiske eksempler på, at det lykkes – er der mange flere eksempler på, at det ikke gør.
Et aktuelt eksempel på det, er Facebook-gruppen “Behandling af barnløse SKAL være gratis“, der er en af flere protestgrupper mod regeringens seneste spareplaner. Gruppen har på kort tid og helt uden traditionelle organisationer samlet over 30.000 mennesker. En succes? Ja, måske – men det demokratiske potentiale bliver jo kun forløst, hvis de mange medlemmer af gruppen gør andet end et uforpligtende klik på Facebook. For en uges tid siden kaldte gruppen så til demonstration – og kun 75 mødte op til demonstrationen. Et tal, man nok havde kunnet klare uden Facebook-gruppe ved blot at ringe rundt til venner og familie. Det er næsten synd at sammenligne med hvad den traditionelle organisationsverden kunne klare til sammenligning: Fagbevægelsen havde væsentligt mere succes med sin demonstration mod nedskæringer, der både blev bakket op af internetkampagner og den helt klassiske avisannonce.
Den barnløse sag er ellers nogenlunde nem at forholde sig til samtidig med, at der er masser af borgere med både socialt incitament (fx venner eller familie, der rammes), egennytte (fx ekstra omkostninger) og ideologiske incitamenter (fx modvilje mod brugerbetaling i det offentlige sundhedsvæsen). Oven i har ildsjælene bag været gode til at få masser af presseomtale, både i traditionelle medier og på internettet.
Ikke desto mindre slog demonstrationen fejl. Og selvom indsatsen mod spareplanerne givetvis fortsætter, synes jeg det er en oplagt anledning til at konstatere, at fordi vi som borgere får muligheden for at handle, er det ikke sikkert, at evnen også følger med. Incitamentet kan mangle. De organisatoriske muskler kan være for få og for små. Eller måske har klikket på Facebook bare ikke betydet så meget for folk.
Alt der glimrer er ikke guld. Heller ikke når det kommer til demokrati og organisering.
Det betyder ikke, at vi ikke har fået større muligheder for at organisere os uden organisationer. Det har vi bestemt – og det skal vi få det bedste ud af: Som samfund, som borgere og som organisationer. Men vi skal også huske på, at organisationer ganske ofte er rigtig gode til at organisere.
I disse iPad-dage er der mange diskussioner om, hvordan aviser og magasiner kommer til at se ud. Phil Gyford har lavet et sjovt og ekstremt simpelt bud, hvor han laver en særlig udgave af dagens The Guardian – Today’s Guardian.
Hans tanker bag det enkle interface er, at:
Resultatet er meget langt fra de fleste medie-websites. Men min oplevelse (med 10 minutters klikken rundt) er, at jeg læser flere forskellige artikler – og læser dem mere til ende – end på mange mere “traditionelle avis-sites”. Det passer også godt til Guardians indhold. Bliver spændende at følge op på, hvordan folk bruger Gyford-udgaven af Guardian.
Jeg bliver af og til spurgt om, hvad jeg kan anbefale i forhold til overvågning af sociale medier. Nu må jeg hellere skrive det ned. Har du også et tip – så del det i kommentarerne.
Generelt er overvågning af sociale medier ikke et modnet marked. Men her er en række tips:
FDIM har hver uge en “ugens profil” – i denne uge er det mig, der har fået lov at svare på lidt spørgsmål om medier, internettet og mit arbejde hos FDB. Du kan læse det her.
FDB vil vi gerne lave en survey af danskernes brug af sociale medier, dels i forhold til virksomheder og organisationer, dels bredere af danskernes interesser og opfattelse af sociale medier. I alt forventer vi at stille 5-10 spørgsmål samt baggrundsvariabler.
Vi har en ide om, hvad vi skal spørge om, men vi vil gerne have dit input: Hvad vil du helst vide, om danskernes opfattelser af sociale digitale medier? Del dit spørgsmål her på bloggen i kommentarerne.
Vi laver surveyen i april og lover, at vi deler resultaterne, når de er klar (sandsynligvis i starten af maj).
Du må meget gerne dele dit forslag til spørgsmål eller temaer her i bloggen. Lars og jeg samler sammen og bearbejder forslag efter påsken. Tak for din hjælp – og håber vi sammen kan få stillet nogle gode spørgsmål.
I går sad jeg i toget og blev frustreret over de uoverskuelige websites om kommunikation: K-forum, DKF osv. Derfor brugte jeg turen fra Fredericia til København på at bygge noget bedre: Komm.dk.
Sitet består af to ting: Det aggregerer seneste nyheder fra en lang række danske websites om kommunikation. Og nederst er der en Google-søgemaskine, der søger på tværs af nogle af de største.
Jeg har mest bygget det til mig selv, men hvis du synes, det kan noget for dig, eller du kender nogen, der også gerne vil have et overblik, så brug det så meget i lyster. Du er også velkommen til at sende mig en mail med foreslag til sites, du gerne vil have med på overblikket. Husk at sende link til RSS-feedet med.
Denne nydelige video med informationsgrafikker af Jesse Thomas giver et overblik over et væld af statistikker om internettet her i starten af 2010. Hvis man vil have danske statistikker (og lidt bedre kildeangivelser), kan de findes i DR Medieforsknings årlige rapport Medieudviklingen – 2010-udgavenudkom for et par uger siden.