Discover what consumers want to buy and give it to them with both barrels. Sell more, keep your job! How do marketers often translate these ‘rules’ into action on food? [...] sugar, fat, salt. . . . So formulate products to deliver these. Perhaps add low-cost ingredients to boost profit margins. Then ‘supersize’ to sell more. . . . And advertise/promote to lock in ‘heavy users.’

http://www.nytimes.com/2013/02/24/magazine/the-extraordinary-science-of-junk-food.html?pagewanted=1&_r=2&pagewanted=all&

Du skriver: “Men det kan jo ikke erstatte den dialog, som kommer mellem borgere over tid, via en digital platform.”

Men du skriver også: “Platformen bruges nu af og til til at understøtte processer, hvor der netop er en konkret udfordring i kommunen, men er ikke tiltænkt en rolle som stedet hvor der er konstant udveksles idéer”

Jeg ser en modsætning herimellem. Derfor synes jeg, Ideoffensiv er et godt eksempel på det, jeg skriver om. Selvom jeg også kunne have valgt mange andre, som måske endda var endnu mere velvalgte.

mvh
Morten

(undskyld sent svar tilbage) Enig i at Ideoffensiv kunne være mere aktivt og sitet kunne strammes op på mange måde.

Men jeg tror også, at vi må vende os til flere internet kirkegårde – eller måske rettere deltagelse museer . Syntes det ville være ærgeligt at den energi og de mange idéer som er delt på sitet ville forsvinde.

Jeg tror til gengæld ikke at det ville være samme resultat at sende 10 studentermedhjælpere på gaden og høste idéer. Det er også en god idé!

Men det kan jo ikke erstatte den dialog, som kommer mellem borgere over tid, via en digital platform, selv sagt. Korte af det lange. Digitale platforme bør vel altid udvide repertoiret, skabe mere eller supplere den deltagelse og dialog der er mulig via andre former for inddragelse/service, og skal vel også fastholde en proces og en dialog over tid da det øger transparensen.

Men vi er jo enige eksemplet skulle bare nuanceres lidt, syntes jeg.

Tak for din kommentar!

Lidt kort, da jeg skriver fra telefonen (og da jeg er meget enig i, det meste du skriver).

I dag ligner ideoffensiv en kirkegård. Og burde nok være lukket. Men den er jo bare et eksempel. Men alligevel: tror du ikke, man havde fået lige så mange ideer og debat, hvis man fx havde stillet 10 studentermedhjælpere op i hovedgaden, og spurgt de forbipasserende om deres ideer?

Anyway, det skal ikke handle om ideoffensiv for jeg tror, vi er helt enige.

Helt enig og godt brølt. Tendens til at ville inddrage kunder for at gøre sit “brand” mere interessant er værd at skyde ned – og erkendelsen af at mange virksomheder dybest set ikke er interessante for alle, er værd at blæse en ballon op på. Og jeg er helt enig i, at det er dem der har interesse og praksis fælleskaber allerede hvor værdien er, det der hvor “the action is”. Nørderne, som du nævner, dem der brænder for noget, de der har noget i klemme, der hvor der er noget i spil er et godt sted at starte hvis man vil være relevant i forhold til inddragelse. Find nørderne er et godt råd

Jeg kan se du linker til Skanderborgs Idéoffensiv som et af eksempel på at det ikke nytter noget. (Full discloser: Socialsquare har bygget og faciliteret en del af processen omkring Ideoffensiv tilbage i 2007)

Jeg syntes du kunne have valgt mange andre platforme, også andre som Socialsquare har været med inde over Men præcis idéoffensiv er en af de få eksempler på at det nytter noget. Inivitativet ligger netop stadig på nettet fordi det tilbage i 2007 virkelig gav både borgere og kommunen en masse værdi.

Platformen bruges nu af og til til at understøtte processer, hvor der netop er en konkret udfordring i kommunen, men er ikke tiltænkt en rolle som stedet hvor der er konstant udveksles idéer. Der er netop den forskel, at inddragelsen sker, når der er behov for den, fremfor det nødvendigvis er noget borgere og kommune skal bruge tid på i stedet for at hente børn eller passe gamle.

Jeg tror ligesom du, at virksomheder og organisationer grundlæggende ikke er noget vi kan engagere os i, som sådan. Men det er sager, beslutninger, der er services og produkter vi er interesseret i bliver bedre eller som vi mangler.

Jeg vil personligt ikke bruge tid på københavns kommune som et brand (jo måske fordi det er vigtigt for mig at bo i en by eller et område af byen som er attraktiv). Men jeg vil gerne bruge tid og energi hvis kommunen vil lukke min børns skole. Eller hvis kommunen er interesseret i høre mine foreslag til hvad, hvor og hvordan en ny multihal på Bryggen skal formes.

Ligenu er inddragelse og samtale det nye marketing og disciplinen bliver mere drevet af traditionelle marketings metrikker. Hvor mange “likes” kan vi få og ikke hvad kommer der egentligt ud af. Hvem giver vi “empowerment” (er der egentligt et godt dansk ord for det?) med vores inddragelse? Hvad vil vi skabe? Hvem er de vigtigste at få med?

Engagement skabes af et pres eller fordi der er . Enten fordi jeg er dybt interesseret i noget. Eller fordi jeg bliver påvirket udefra. Eller fordi jeg har et behov for at ændre noget. Det er kun marketing folk der kan se værdien af at holde folk fanget i en permanent interesse eller et behov de ikke har. Desværre er de ofte gode til at sælge idéen, om at det er vigtigt.

Mvh. Mads

Super godt indlæg. Meget velargumenterende som altid. Selvfølgelig også fordi det stemmer direkte med mine egne refleksioner efter tragedien i Norge.

Håber ellers du nyder tilværelsen i FDB.

Her i Svendborg Kommune er alt vel.

bedste hilsen

Kim B