Kan allerede nu sige, at TimesTalks og On The Media i hvert fald kommer med på listen.

Er helt med på vilkårene, I har arbejdet under. Men med de vilkår skulle man måske have sænket ambitionerne? Hvis man altså ikke kunne ændre ved vilkårene.

Under alle omstændigheder siger de (fornuftige) tekster vist mindre om 2019, end de gør om den tid, de er udsagt i, som Katrine Emme Thielke sagde i Kommunikationscast forleden.

Ja, det er svært at spå om fremtiden. Også den kommunikationsmæssige. Om det er så er konservative bud uden udfordring som Tænketanken er kommet med, kan vi jo diskutere i 2019 eller 2014. Men som et andet tænkertankmedlem Jesper B skriver, så handler sådant arbejde også om hvad der kan opnåes konsensus om.
Derfor er det måske ikke så udforderende og provokerende.

Vi håber det er okay, vi henviser til jer på http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Fagligt+nyt/Kommunikation+2019/Deltag+i+debatten?

Hvor I også er mere end velkomne til at debattere videre.

Men det har under alle omstændigheder være en interessant øvelse, som vi egentlg burde gøre en gang i mellem.

@mads: Der har også været mange gode og måske mere visionære ting på banen. Men de ni emner skal også læses som de ni ting, der umiddelbart kunne skabes enighed omkring. Og sådan fungerer den slags jo

Jeg så din artikel på K-forum og blev linket videre til denne Tsunami af lort

Du har helt ret – demand media (og copy/paste journalistik) fylder desværre alt for meget på nettet…

Bedste og idealistiske hilsner,

Henrik

Jeg har i hvert fald set maaaange blogs, der står stille, fordi forfatteren er på Twitter i stedet.

// Lars

Ja, du har sikkert ret. Underligt, det, sproget. Præcist og upræcist på samme tid. Og målgruppe overvejelsen er helt på sin plads. Når det nu ikke er til Journal of Computer Mediated Communication…på sigt tænker jeg dog at det også kunne være en produktiv og relevant distinktion (og ikke sprogligt irrelevant!) – altså at separere afsender/medie/modtager perspektiverne for at vurdere hvordan de hænger sammen. Fx. kunne man diskutere hvorledes digitale medier skaber vilkårene for kommunikation (hvad, hvor, hvordan, og hvorfor der tales) – og på den måde måske lære noget om mulighederne og begrænsningerne i mediet…
..
men det er jo det vi har 2010 til at tænke over…godt nytår!!!

Tak for en god kommentar!

På den ene side har du jo faktisk ret. Det korrekte udtryk er vel egentlig “digitalt medieret kommunikation” hvis jeg skal være helt præcis.

På den anden side tror jeg (desværre?) at sproget er løbet fra distinktionen. Min oplevelse er, at “digital kommunikation” for de fleste betyder noget a la det, jeg beskriver i artiklen.

Men jeg vil vende det med redaktøren og høre hans vurdering af målgruppen.

Mange hilsner
Morten

Nu er det jo sikkert ikke stedet at diskutere det digitales “ontologi” eller andre dybsindigheder, men i min optik er det vigtigt at skelne mellem mediet eller kanalen, og kommunikationen – kanalen er digital i de tilfælde du omtaler, og kommunikationen kan så forløbe på de præmisser som mediet stiller op. Men selve kommunikationsakten er ikke digital, idet det ville kræve en digital modtager.

Det man ville kunne beskrive med henvisning til “det digitale” er mediets karakteristika, den måde hvorpå mediet fx. former det afsender vil “sige”, – og også, som du er inde på, på hvilke præmisser og med hvilke muligheder mediet (det digitale) kan indgå i en virksomheds strategi –

summa summarum er mit spørgsmål om det er rimeligt at kalde din artikel for “digital kommunikation” når præmissen “digital” beskriver mediet eller informationskanalens karakteristika – i.e. præmissen for – og ikke selve – kommunikationen…?

Jeg er meget enig. Video er virkelig blevet allestedsnærværende i 2009. Der er godt nok også meget dårlig video… Det er på en eller anden måde hurtigere at se end dårlig tekst.

Og ja – Lars Løkke er noget for sig!

2009 var året hvor jeg (nok mest i DK) så folk med små videokameraer (http://www.theflip.com/en-us/) i hånden til konferencer, familiefester m.m.

Det var også et år, hvor video som formidling blev mere integreret og tænkt med som kommunikation på lige fod med tekst. Altså i stedet for blot at have en webtv side som tillæg til den primære side så var de enkelte videoer præsenteret der, hvor det gav mening fx http://ekstrabladet.tv/nyheder/112/article1275567.ece

Nogle udøver dog stadig den “gamle” måde http:/dr.dk

Det var også året hvor statsministeren kom på de sociale medier…. eller skal vi sige forsøgte/forsøger med enten for meget (de klassiske … på http://twitter.com/larsloekke) eller endnu mere for meget http://larsloekke.dk/.

Godt nytår:-)

@ Anders – Tak for de pæne ord omkring min person Jeg kan heller ikke være uenig i dit syn på sagen – der er en fin grænse mellem at fremlægge vores fakta-viden omkring Facebook platformen og at fremlægge viden som kræver noget mere stillingstagen og indsigt i andre forhold. Her er jeg bestemt blevet en erfaring rigere.