Denne artikel indeholder en liste med eksempler på forskellige digitale forretningsmodeller. Opdateret februar 2011.
Engelsk-sproget præsentation med internationale eksempler
(nedenunder er der dansk liste med danske eksempler)
Salg
Navnet siger sig selv. I denne forretningsmodel handler det om at levere services til kunder mod betaling. Men der er flere variationer.
F.eks.:
- Kombineret model (silvan.dk, nettorvet.dk)
- Direkte salg (traditionel webshop)
- Videresalg (amazon.co.uk og lignende)
- Salg af service (fx organisationsmedlemskab)
Ekstra salggenerering via f.eks. SEO og annoncering er typisk en delindsats ved denne forretningsmodel.
Mægler
Mægler-modellen er beslægtet. Men her har websitet en anden rolle. F.eks.:
- Auktion (lauritz.com, qxl.dk)
- Brugtbørs (dba.dk, trendsales.dk)
- Pris-sammenligning (edbpriser.dk, kelkoo.com)
- Virtuelle markedsplader (jobindex.dk, billetnet.dk)
- Gruppe-salg eller rabatter (groupon.com, downtown.dk)
- Kontakt-skabelse (Innocentive)
- App Store (Apple)
Annoncering
I denne forretningsmodel handler det om at sælge annoncer, der fremvises overfor brugerne. Modeller dækker f.eks. over:
- Content-rige trafik-tunge sites (ekstrabladet.dk)
- Niche-sites med attraktiv målgruppe (kommunikationsforum.dk)
- Brugerdrevne sites med mange sidevisninger (arto.dk)
Online værktøjer
Denne type site stiller et værktøj til rådighed for brugerne mod betaling. Kombineres ofte med Freemium-modeller.
F.eks.:
- Abonnement på tjenester, typisk et stykke software (se Saas)
- Leje af værktøj på basis af tid eller forbrug (f.eks. infomedia.dk eller ordbogen.com)
Abonnement
Beslægtet hermed finder man abonnementsmodellerne, hvor det er informationer, brugerne abonnerer på.
F.eks.:
- Brugerdrevne communities (typisk dating-sites)
- Særligt interessante informationer, der ikke er allestedsnærværende, typisk rettet mod snæver målgruppe (f.eks. altinget.dk)
Affiliate
Dette er en forretningsmodel, hvor et site reducerer sine markedsføringsomkostninger (eller produktionsomkostninger) ved at betale en relativ del af sin succes for en gives service. F.eks.:
- Overskudsdeling (brighthub.com)
- Pay-per-click (f.eks. amazon, google adsense)
Salgsunderstøttelse
Typisk et blandt flere formål på mange corporate sites (se f.eks. irma.dk) og på mange sociale sites.
Interessenthåndtering
Typisk det primære formål for mange corporate sites og meget kommunikation på andres sites. Interessenter der i særlig grad håndteres er for eksempel investorer (se f.eks. novozymes.com), presse (stm.dk), potentielle ansatte (dongenergy.dk) og kritiske interessenter (typisk formål med corporate blogs).
Videndeling
Her er forretningsmodellen i høj grad en afledt effekt. Videndeling er især en typisk forretningsmodel for mange interne digitale værktøjer. F.eks.:
- Intranet
- Projektstyring
- Fælles drev
- ESDH
- e-learning
- Wikis
Digitaliserede processer
Her handler forretningsmodellen enten om besparelser, om at skabe bedre services eller om gennem “overtalende design” at påvirke processen for at skabe mersalg.
F.eks.:
- Mersalg/opsalg – flere varer (sammenlign f.eks. Amazon med traditionelle boghandler)
- Bedre service som mål i sig selv, fx i det offentlige (f.eks. sundhed.dk, su.dk)
- Bedre service til at reducere omkostninger og/eller skabe kundetilfredshed (f.eks. din netbank)
Udvikling
Udviklingsforretningsmodellen er lidt mere langhåret. Det handler om at bruge digitale medier til at skabe noget nyt.
F.eks.:
- Udvikling af nye ideer (se f.eks. Dell Ideastorm)
- Udvikling af nye relationer (f.eks. mellem ansatte og kunder, se f.eks. My Starbucks Idea)
- Udvikling af nye produkter (se f.eks. Quirky.com, kunne måske også placeres som en kontaktskaber)