FDIM har hver uge en “ugens profil” – i denne uge er det mig, der har fået lov at svare på lidt spørgsmål om medier, internettet og mit arbejde hos FDB. Du kan læse det her.

Kommunikationsbranchens svar på en høstak fyldt med nåle, Kommunikationsforum, har lavet et mail-interview med mig i anledning af mit jobskifte. Det er en skønsom blandng af pjat og alvor – som jeg har fået at vide, at jeg ikke behøver at krumme tæer over. Men det gør jeg nu. Du kan læse det her.

Lille interview med mig på DKF’s website: “Kommunikationsrådgiver Morten Gade er for nyligt blevet udnævnt til
chef for kommunikation hos Bysted. Vi har stillet Morten Gade 5 hurtige
spørgsmål om jobbet, og hvad der rører sig på web 2.0 fronten i
øjeblikket.” Læs det hos DKF.

1. Det er blevet populært at bruge nettet i valgkampen. Hvor det ved de sidste valgkampe fortsat var et spørgsmål hvor stor en rolle, nettet kunne spille, er det nu tydeligt, at partierne prioriterer nettet meget højt.
2. Det er ikke kun partierne, der har stor fokus på valget på nettet. Det er også medierne. I dag har Ekstra Bladet for eksempel interviewet mig om emnet.
3. Nogle af politikerne vil gerne have det til at gå stærkt. Der gik et kvarter fra valget blev udskrevet, til Villy Søvndal havde blogget om det på Politiken.dk. Det første Ellen Trane Nørby gjorde, var at skrive til sin Facebook-gruppe.
4. Der er meget stor forskel på, hvordan politikerne går til nettet som medie. For mig at se, er der tre grupper: Dem, der grundlæggende bruger blogs mm. til den samme type budskaber som pressemeddelelser – f.eks. Anders Fogh. Dem, der eksperimenter med medie, og for eksempel kaster sig over video – men uden grundlæggende at ændre form – f.eks. Helle Thorning, Pia Kjærsgaard. Og endelig dem, der leger med både medie og form, for eksempel Mogens Lykketoft.
5. Jeg synes jo, de sidste er de mest interessante. Weblogs, videoer og lignende giver mulighed for, at politikerne kan komme væk fra tv’s minuttyranni, men alligevel taler Helle Thorning i tv-venlige sound bits. Det giver mulighed for at komme væk fra mudderkast, men alligevel bruger Pia Kjærsgaard det til angreb på de andre partier. Og det giver mulighed for at lade personens holdninger og værdier brænde igennem, men alligevel er Anders Foghs blog-indlæg kedeligere end et landsmøde i Venstre.
6. Der er rigtig mange, der har kastet sig over at bruge Facebook i valgkampen. Det har Trine-Maria skrevet lidt om.
7. Det er stadig svært at blive klog på, hvad der foregår inde i hovederne på politikernes spindoktorer. Alle, jeg kender, skriger på politikere, som man kan fornemme er rigtige mennesker, der brænder for deres holdninger. Sociale netmedier er oplagte til at vise menneskene, uden det bliver sådan noget Se & Hør-hjemme-hos-pjat. Alligevel er også netmedierne overdrevent kontrollerede. Se for eksempel Naser Khaders gabende kedsommelige “mobil-shouts” på Zyb: “Finansministeren har inviteret til møde om finansloven for 2008 i dag. Udover disse forhandlinger er der forhandlinger om kvalitetsreform.” Eller Helle Thornings polerede Flickr-billeder og Youtube-film.
8. Danske politikere kan fortsat lære utrolig meget af udlandet. Min personlige favorit er David Camerons web-univers.
9. Tilsyneladende var Urias-Posten de første med nyheden om valget. Spændende for mediebilledet, hvor nyheder i stigende grad skabes i de små nichemedier.
10. De foretagsomme mennesker hos Overskrift.dk har lavet en fin samling af feeds fra politiker-blogs.