Din nye chef smiler til dig, giver dig hånden og siger: “Vi skal i enhver henseende handle engageret, troværdigt, dynamisk og nytænkende.” Du tænker: Bullshit! – og begynder at lede efter et nyt job.
Men det er ikke kun din nye chef og det fine værdisæt, han har fået trykt på arbejdspladsens kaffekrus eller screensavere. For når du kommer hjem og tænder fjernsynet: Bullshit! Når du kigger i boligannoncerne: Bullshit! Når du læser avisen, fagbøgerne eller reklamerne: Bullshit!
Vi begraver hinanden i bullshit, og vi bruger utroligt meget tid og energi på at lytte til, formulere og bortfiltrere det. For når vi taler bullshit, bliver det alt for svært at forstå, hvad det egentlig er, vi mener. Det bliver mudret og uklart, og alt for ofte virker det som om, de store ord ikke bare mudrer meningen – men træder i stedet for egentligt indhold. Hvor troværdigt er det at sige, at vi skal handle troværdigt?
Der er særligt meget bullshit i branchejargon. Min egen branche, kommunikationsbranchen er for eksempel rigtig godt med: Bureauerne er bullshittens bannerførere, når de slynger om sig med ord som spidskompetencer, integreret brand-positionering, strategiske koncepter og fanden og hans full service pumpestok. Men det er egentligt ikke min oplevelse, at bureauerne er så meget værre end deres kunder.
Engang udviklede jeg for eksempel en ironisk model sammen med en gammel kollega. Vi kaldte den “De 5 V’er”. Det stod for Viden, Vilje, Vision, Værdi og Vækst*. Vi spøgte med, at de fem ord skulle indgå i enhver opgave, og det lykkedes os også (kortvarigt!) at bilde en praktikant ind, at det var en officiel model. Men vores flade vittighed blev hurtigt overhalet af den endnu fladere virkelighed: Der gik knap en måned, før vi modtog et oplæg fra en potentiel kunde, hvor alle fem ord indgik i løbet af den første halve sides tekst. Bullshit!
Harry G. Frankfurt skrev i 1986 sit fine essay “On Bullshit”. Her beskriver han, hvordan bullshit ikke handler om sandt og falsk – fakta er fuldstændigt ligegyldige for bullshitteren, forklarer han og fortsætter derefter: “Bullshit er uundgåeligt, når omstændighederne kræver at nogen taler, uden at vide hvad han taler om” (Hør et uddrag af essayet her).
Et andet slemt eksempel på bullshit er jobannoncer og jobtitler. Igen er min egen branche noget af det værste, og tilsyneladende bruger man fine titler for at holde på folk, man ikke kan eller vil give lønforhøjelser. Resultatet er, at man kunne fodre den samlede polske svinebestand med glittede visitkort spækket med titler som konceptuel direktør, strategisk branding rådgiver, associeret partner eller min egen favorit, Creative Strategic Director. Bullshit! Du er jo givetvis dygtig til det, du laver. Så forklar dog, hvad det er i stedet.
Per Salling har for nogle år siden skrevet en fin lille tekst om bullshit. Her citerer han Arthur Kurdners digt: “Når du ikke ved, hvad du mener - så brug store ord. De narrer ofte små mennesker.” Men jeg har til dato ikke mødt nogen, som blev (varigt) imponerede af de engelske titler eller smarte buzzwords. De skaber jo ikke nogen værdi. Det gør derimod fagligt dygtige og engagerede mennesker. Og de færreste bliver altså dygtigere af at få en dummere titel.
Indrømmet: Jeg har helt sikkert selv udgydet min andel af bullshit. Man forsvinder ind i en branchejargon, hvor man synes, at tidens smarte begreb lige giver lidt bedre mening end det, man brugte i sidste uge. Man gør det ikke nødvendigvis for at spille smart eller af ond vilje. Men bullshit er ikke desto mindre et udtryk for åndelig fattigdom og manglende respekt for vores medmenneskers intelligens.
Det betyder ikke, at man skal undgå fagsprog. Men man skal være sig bevidst, at fagsprog kun skal bruges, når det kan gøre en sammenhæng, en teori eller et budskab nemmere at forstå. Bullshit kendetegnes derimod ved, at det gør det sværere at forstå, hvad der egentlig bliver sagt.
Gør indsigelser, når du hører bullshit – og ikke mindst, når du hører det fra dig selv!
(PS: Og gør allerstærkest indsigelse, hvis du hører det fra mig!)
*) Overfor offentlige kunder kunne Vækst skiftes ud med Velfærd.
I går sad jeg i toget og blev frustreret over de uoverskuelige websites om kommunikation: K-forum, DKF osv. Derfor brugte jeg turen fra Fredericia til København på at bygge noget bedre: Komm.dk.
Sitet består af to ting: Det aggregerer seneste nyheder fra en lang række danske websites om kommunikation. Og nederst er der en Google-søgemaskine, der søger på tværs af nogle af de største.
Jeg har mest bygget det til mig selv, men hvis du synes, det kan noget for dig, eller du kender nogen, der også gerne vil have et overblik, så brug det så meget i lyster. Du er også velkommen til at sende mig en mail med foreslag til sites, du gerne vil have med på overblikket. Husk at sende link til RSS-feedet med.
Tjek komm.dk.
Dansk Kommunikationsforening har nedsat en tænketank med mange dygtige mennesker. De er kommet frem til 9 tendenser for kommunikation 2019, altså 10 år ud i fremtiden. Det er jo altid ambitiøst og forfriskende, når man prøver at kigge på den lange bane.
Men jeg blev altså lidt skuffet, da jeg så de ni tendenser. For de viser mest af alt, at spådomme i fremtiden først og fremmest siger noget om den tid, de bliver udsagt i. De fleste af tendenserne handler nemlig om de udfordringer, kommunikationsfaget har i 2010: At kunne måle effekt, at kunne underbygge forretningsstrategi eller de digitale udfordringer. Andre tendenser kunne ligeså godt være udpeget for ti år siden: Fx globalisering eller kravet om autencitet i kommunikationen.
Måske ambitionsniveau (tendenser for et fag 10 år ud i fremtiden) ikke har stået mål med ressourceforbrug (en gruppe frivillige, der har fået nogle timer plus en spørgeskemaundersøgelse). Det betyder ikke, at tendenserne er ubrugelige – for tendenserne er efter min mening ganske fornuftige, i hvert fald i et 2-3-4 års perspektiv.
Men det er falsk varebetegnelse, at foregøgle, at de rækker ti år ud i fremtiden, når vi lever i en tid med så hastige forandringer af samfund, teknologi og organisationsstrukturer, som tilfældet er.Men med den varedeklaration påhæftet, tror jeg faktisk, man som kommunikatør kan få meget god inspiration af at klikke, læse og kigge rundt på de relaterede artikler og videoer.
I tirsdags holdt jeg oplæg for ca. 90 gæster og kunder hos Bysted om sociale medier i organisationen, særligt i et kommunikationsstrategisk perspektiv. Præsentationen kan ses her:
Du kan se mere fra dagen på bysted.dk, bl.a. mine kollegaer Jonas og Annas præsentation.
Til marts kan du møde mig på to kurser i Kommunikationsforeningen.
Hvorfor bruger dine kolleger længere tid på Facebook end på jeres fine nye intranet? Hvordan bruger I Youtube i PR-arbejdet? Er det en god ide at få direktøren til at blogge? Og hvem skal overhovedet læse den? Hvordan udnytter I dit netværk på LinkedIn? Hvad skal I gøre, når en blogger kritiserer jer? Og når en ansat begynder at blogge om virksomheden?
Opkomsten af sociale medier på internettet giver kommunikationsafdelingen nye muligheder og udfordringer og rejser en række nye spørgsmål. Dette kursus giver dig svar på de fleste. Blandt andet på, hvordan du inddrager de sociale medier i den strategiske kommunikation. Og du får redskaber til at identificere, hvad der er rigtig for din virksomhed, og hvordan du kan omsætte det i praksis. Hvem ved, måske får du endda en idé, der kan gøre dine kunder gladere, dine medarbejdere klogere og din chef rigere.
For et par uger siden var min kollega Mette og jeg på New Media Days. Det er en mediekonference i Tappehallerne, som bliver afviklet meget professionelt. En af de ting, de gør godt er, at de fleste af oplæggene videofilmes og lægges online. Så hvis du ønsker noget god efterårsinspiration, kan du se filmene her.
Konferencen er i øvrigt en spøjs blanding af store navne og enkelte helt nye ideer, forretningsudviklere og webredaktører, hype og modhype. Det giver en lidt speciel stemning, som jeg ikke synes, skaber et fagligt niveau, der er ligeså højt som talernes navne og cv’er kunne antyde. Desværre. Men ikke desto mindre er der meget godt indhold. Efter springet har jeg ultra-kort vurderet de oplæg, jeg selv så på konferencen.
Læs resten.
Kommunikationsforum bad mig skrive en lille vittig artikel om web 2.0-sites, der er floppet. Min liste blev til Spot a Job (undskyld Anders!), de utallige danske digg-kloner, de mindst lige så utallige byguider (undskyld rigtig mange mennesker!), avisen.dk, danske virksomheder på second life, bibliotekernes mange web 2.0-initiativer og de utallige søgte “web 2.0 om web 2.0″-initiativer.
Der er også lidt kommentarer – mest fra brugere, der enten synes at jeg skal være flink ved en af digg-klonerne fordi den rent faktisk har brugere, og så et par “Jantelov!”-indlæg (de kommer hver gang, man er kritisk). Læs “pippet” her.
I dag offentliggør FDIM den rapport, Carsten Andreasen og jeg har udarbejdet i samarbejde med dem. Den er baseret på et omfangsrigt datamateriale, som det har været overordentligt spændende at arbejde med. Dels tracking-koder på FDIM-sites og dels et stort panel, der groft sagt virker som tv-meter-målingerne.
Det betyder, at rapporten indeholder nogle af de mest dækkende tal for internetbrugen i Danmark nogensinde. Hvis den slags lyder spændende for dig, vil jeg anbefale, at du besøger FDIMs’ website og downloader rapporten, men jeg vil gerne lige løfte sløret for en 5-6 historier, som jeg synes er særligt spændende.
- I perioden november 2007 – januar 2008 (3 måneder!) voksede Facebooks antal brugere med ikke mindre end 47 %. I samme periode faldt Myspaces antal brugere med 34 %.
- Der er tydelige affiniteter på køn, alder, region mm. For eksempel kan man se, at internetbrugere i Region Syddanmark Syddanskerne er særligt glade for spilsites, bløde erotiske sites, dating-sites og sites med gratis ting og gode handler.
- Fordelingen af tidsforbruget er rigtig spændende. Kun omkring 1 % af tidsforbruget sker på erotiske sites. 17 % af tidsforbruget sker på sociale sites, sites med brugerdrevet indhold og dating-sites. 15 % på medie-sites. Det største forbrug sker i kategorien Search/portaler, dvs. Google, Jubii, Yahoo m.fl.
- 18 % af danskerne besøgte et netdating-site i januar måned.
- Selv de lavest placerede sites på FDIM’s top 1.000 har haft over 25.000 brugere i Danmark i januar måned. Det viser, at der er stor spredning på hvilke sites, danskerne besøger.
- De ældre (60+) er ofte mere aktive på internettet end gruppen lige under (41-60 år)
- Der er mange flere gode historier. Hop ind på fdim.dk og hent hele rapporten – eller lyt med i Harddisken på fredag, hvor Carsten er med.
Rapporten er udgivet af FDIM, der har ejerskabet til alle data. Den er udarbejdet for FDIM af mig og Carsten Andreasen, der er formand for foreningens metodeudvalg og medieforsker i Danmarks Radio. Og de gode mennesker hos FDIM har lovet at de laver flere rapporter fremover!
