Morten Gade er digital chef i FDB samt ekstern
lektor på IT-Universitetet. Han interesserer sig
for medier kommunikation, politik og internettet
samt naturligvis fodbold.
Morten Gade
www.mortengade.dk
mail@mortengade.dk
Tlf. 30 91 92 18

I går holdt jeg et kort oplæg hos tænketanken Cevea om internetmediets indvirkning på politikdannelsen. Den ultrakorte version er, at jeg på den ene side er optimist: Der er nogle muligheder for, at nogle mennesker, der ellers ikke kom til orde, gør det, og der er ligeledes nogle muligheder for, at den politiske dagsorden præges uden om de traditionelle organisationer. Men på den anden side er jeg også pessimist: Der er enormt meget selvfremstilling og klappen-hinanden-på-ryggen, og meget “internetpolitik” når ikke ind i de cirkler, hvor beslutningerne for alvor træffes. Men først og fremmest er der opstået nogle muligheder, som vi endnu ikke har set det fulde potentiale af, og som forhåbentlig kan skubbe vores samfund en lille smule mere i retning af åbenhed og medindflydelse.

Her er slides:



Det kan være svært at finde rundt i, hvad der sker på Christiansborg, og Folketingets hjemmeside er ikke altid til hjælp. Men det nye website Folkets Ting giver dig mulighed for at følge den enkelte politikers stemme, diskutere lovforslag og politikere, og tjekke op på, hvordan politikerne repræsenterer dig.

Samtidig er websitet udtryk for noget andet: Det er udtryk for, at en dygtig samfundsborger – programmøren Michael Friis – ikke har været tilfreds med den måde, Folketinget stiller informationer til rådighed for borgerne. Og derfor har han lavet noget, der er bedre. Det er sikkert ikke bedre for alle – men det er i hvert fald bedre for nogen.

Man kan finde rigtig mange data og informationer på internettet. Det gør det nemt at skabe nye online produkter som fx Folkets Ting, findvej.dk/wikipedia og Everyblock, og muliggør, at informationer bliver præsenteret i mange forskellige sammenhænge. Det har naturligvis både fordele og ulemper for producenterne af data – men i dette tilfælde er det ubetinget en fordel for ejerne af informationerne, det danske folk, der her får sit mest reelt demokratiserende website længe.

Sitet er stadig under udvikling. Læs mere om planerne her.
Inspirationen kommer bl.a. fra Public Whip og OpenCongress.



Der er ikke så meget nytænkning i Lars Løkkes nye video-lancering. På nær hvis ideen om, at en politiker gerne vil tale direkte til sine potentielle vælgere (og helst på tv) da kan kaldes ny.

Det er snarere gammel snaps – den kendte form fra nytårstale og for den sags skyld sidste valg – på små flasker, der måske er lidt mere drikkelig. Det korte format gør nok meget til at gøre indholdet drikkeligt for de interesserede – men endnu mere gør den effektive distributionen via web-bannere nok. Det virkede i hvert fald godt for Venstre ved sidste valg. Hvis man leder efter nytænkning i indholdet eller efter politisk substans, er der længere mellem snapsene. Desværre. Der er ikke nye ideer om borgerindragelse eller dialog. Ej heller nye politiske initiativer.



Hvis du vil se hele dagens historiske indsættelsesceremoni, er der masser af muligheder online.



Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:

Se alle mine bookmarks på del.icio.us.



Newsweeks “Special Election Project” Secrets of the 2008 Campaign er politisk nørderi af første klasse. En lang og grundig gennemgang af Obama og McCains kampagner, hvor Newsweeks journalister har fået lov at være med bag facaden på betingelse af, at historierne først kom frem efter valget. Her er masser af politisk intrigemageri. Bemærk at artiklen er i syv (lange) kapitler.



I går blev centrum-venstre tænketanken Cevea lanceret. Finansieret af forskellige grene af fagbevægelsen, men med et håb om at være lidt mindre støvet. Det er nok også derfor, man har fået en Youtube-kanal.

Der ligger én video i kanalen – og den udstråler sådan set problemet for centrum-venstre i Danmark meget godt. Videoen er 73 sekunder lang – og jeg cirka-talte, hvad de blev brugt til. Omkring 25 sekunder er overordnede og uklare formuleringer om, hvad Cevea vil. Men omkring 30 sekunder handler slet ikke om Cevea – men derimod om, hvor dygtige Cepos er. De sidste sekunder bruges til grafik, logoer og tavse spørgsmål.

En af grundene til, at Cepos sætter dagsordener, er, at de rent faktisk kommer med udmeldinger – og gerne lidt mere konkrete, end at de “vil puste liv til idealismens flamme,” og at det handler om “frisættende fællesskaber”.



Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:

Se alle mine bookmarks på del.icio.us.



Her er ugens links fra min del.icio.us-konto:

Se alle mine bookmarks på del.icio.us.



I stedet for at skabe falsk tryghed gennem virkemidler uden egentlig effekt, burde vi bruge ressourcerne på at skabe reelle løsninger.

Der er mange fortravlede mennesker i den bygning, hvor jeg arbejder. De fleste af dem er endda så travle, at de går med skinnende slips, bundet med brede knuder.

Hvis der er én ting, der kan frustrere de travle mennesker, er det bygningens elevatorer. Nu har de købt store biler med skinnende lak, fordi de ikke gider vente på de altid forsinkede S-tog. Ventetid er spildtid, tænker de. Og ingen tid føles så spildt, som når man venter på en elevator. Men når elevatoren endelig kommer, får de heldigvis hurtigt afløb for deres opsparede frustrationer. “Luk dør”-knappen får flere tæsk på en gennemsnitlig tirsdag end min splejsede krop ville få i en boksering med Mikkel Kessler. Der trykkes på knappen. Dørene lukker. Elevatoren kører. Frustrationerne forsvinder.

Måske forestiller jeg mig for meget. Men jeg tror ikke, knappen virker. Jeg tror, en betænksom ingeniør har installeret knappen, fordi han kunne forudse frustrationerne.

Og når han nu ikke kunne få elevatoren til at køre hurtigere, kunne han da give dem en knap at trykke på.


Jeg tænker på de travle mennesker og knappen i elevatoren, mens jeg spænder mit bælte af i lufthavnen. Læs resten.



Om...

Mortengade.dk er weblog, cv mm. for Morten Gade, digital chef, FDB; ekstern lektor, IT-Universitetet - og alt muligt andet.

Emner

blogs Bysted corporate2.0 dansk kommunikationsforening Design facebook google inspiration internet Kommunikation kunst mashup Medier MitKBH newyork Politik politik2.0 rejse sjov sociale medier social software social software ssdi2007 startup statistik trends ux video Web webstatistik

Kontakt

Morten Gade
tlf. +45 30 91 92 18
mail@mortengade.dk