60 % af danskerne er helt enige i min overskrift. Og det viser, at danskerne er ved at få en bedre forståelse for nogle grundlæggende forhold ved Facebook.
For mange er det svært at skelne, når de færdes på Facebook: Optræder de i det offentlige rum – eller privat med vennerne? Og hvor privat er det egentlig, når alle mulige forskellige sociale sfærer blandes sammen på må og få – familie, kolleger, gamle studiekammerater, chefen, medarbejdere, sportskammerater, svigermor osv., osv.
Den slags har givet en del sager – fra folk, der ikke tænker over, at chefen lytter med, til pressemedarbejdere, der har svært ved at huske, at de også er venner med journalister.
Men hvis man får grundreglen i overskriften på plads, bliver meget nemmere. Man bør ikke skrive noget på Facebook, som man ikke vil skrive i et læserbrev i avisen
Det betyder for mig, at:
- Du ikke skal ligge billeder op, som du (og de portrætterede) ikke kan tåle at se på forsiden af Ekstra Bladet
- Du ikke skal skrive noget om andre mennesker, som du ikke ville have sagt til en jouranlist
- Du ikke skal dele holdninger, som du ikke kunne have skrevet i et læserbrev
- Du ikke skal skrive noget om din arbejdsplads eller dine kolleger, som du ikke ville have sagt til en journalist
- osv.
Den grundregel gør med andre ord, at meget bliver nemmere for de fleste. Der er selvfølgelig altid gråzoner, men grundlæggende anser de fleste danskere altså ikke Facebook som et privat medie. Så hold dig til, hvad du ville have sagt offentligt. Facebook er et læserbrev, ikke en rødvinsmiddag med vennerne.
Sommertiden har givet plads til endeligt at gennemarbejde den undersøgelse, jeg lovede i foråret (undskyld internet!).
Undersøgelsen viser en del sjove ting om danskernes forhold til sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Du kan downloade et faktaark om undersøgelsen her – og tabellerne her.
Efter min mening er de mest interessante konklusioner, man kan drage, at:
- 3 ud af 4 danskere bruger sociale medier, og selvom Facebook er klart størst, er det ikke det eneste medie, vi bruger. For eksempel er foreningsfora og lignende også bredt repræsenteret. Lamngt de fleste af os deltager aktivt. Demografien er ikke så markant, at vi kan sige en hel masse med sikkerhed, men det vi kan sige er, at de unge deltager mere aktivt end de ældre. Vi kan også se, at mange flere er aktive på Facebook. Det hænger nok dels sammen med Facebooks artiketur for deltagelse, dels sammen med, at der er et meget større tidsforbrug på Facebook.
- De adspurgte mener selv, at deres øgede tidsforbrug på sociale medier går ud over tv’et. Det er nu svært at få til at passe med, at tidsforbruget på tv aldrig har været højere, og er nok et eksempel på, at folk gerne vil svare (eller tro), det, der lyder pænt.
- Der er ikke et helt entydigt billede af, hvad danskerne forventer af virksomheder på Facebook. 44 procent har ingen forventning om at virksomhederne er til stede, mens 16 procent har. Det har vi skrevet en pressemeddelelse om hos FDB.
- Det samme gælder med foreninger, hvor det gælder, at unge har meget større forventninger til foreningerne.
- Det er også interessant, at vi kun i lille grad ønsker, at offentlige myndigheder bruger sociale medier. Spilder det offentlige tiden på Facebook?
- Og når det gælder politikere, er vi igen splittede. Hver femte er helt eller delvist enig i, at politikere og politiske partier bør være til stede på sociale medier. Men 35 % er uenige.
- Hvis alle disse organisationstyper så kommer på sociale medier er én ting i hvert fald essentiel: Rigtig mange forventer svar (og især yngre, viser demografien). Næsten 40 % forventer, at politikere, virksomheder, myndigheder og foreninger svarer tilbage, hvis man skriver til dem. 30 % er ikke så forvænte.
- Og endelig fik jeg undersøgt en analogi, som har interesseret mig. Facebook kontra læserbrevet. Ikke mindre end 60 % er helt enige i, at man ikke bør skrive noget på Facebook, som man ikke ville skrive i et læserbrev i avisen. Kun 11 % er helt eller delvist uenige. Det skriver jeg et blog-indlæg om her en af dagene.
I de to pdf’er, du kan downloade, er der ikke lavet kryds på demografien. Det skyldes, at man meget let kan overfortolke data på disse områder. Ved rigtig mange af krydsene er grupperne nemlig meget små, og så bliver tal ikke repræsentative.
Bemærk: Undersøgelsen er en webbaseret survey. Respondenterne udtrækkes i YouGov Zapera Danmarkspanel og bliver efterfølgende vejet på plads på alder, køn og geografi, således at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år. NB! Resultaterne af en webbaseret survey vedrørende holdning og adfærd på nettet kan ikke direkte overføres til hele Danmarks befolkning – men den kan give et godt fingerpeg.
Jeg bliver af og til spurgt om, hvad jeg kan anbefale i forhold til overvågning af sociale medier. Nu må jeg hellere skrive det ned. Har du også et tip – så del det i kommentarerne.
Generelt er overvågning af sociale medier ikke et modnet marked. Men her er en række tips:
Her kan du se lidt andre tips til overvågningen.
”Jo før man erkender, at internettet er et kludetæppe af kommunikationer, jo hurtigere kan man begynde at bruge det til sit eget formål.” Sådan skriver Anna Ebbesen og Astrid Haug på en af de første sider i deres nye bog Lyt til elefanterne, og bruger derefter resten af bogen på at demonstrere de mange muligheder, organisationer og virksomheder har på elefanternes kludetæppe. Læs resten.
I efteråret 2007 og foråret 2008 underviste jeg på ITU-kurset Social Software: Design og implementering. Nu har jeg samlet alle mine slides i denne post. Det er altså din genvej til en masse (akademisk) viden om social software, sociale medier og web 2.0. Læs resten.
Trine-Maria Kristensen skriver om, “at det ikke er nok at en tjeneste har god usability – den skal også give os adgang til vores venner og give gode muligheder for at vi selv kan opføre os socialt.”
Fænomenet hedder Social Usability, og Trine-Marias blogpost giver mig anledning til at poste tre gode links for dig, der måtte være interesseret i emnet:
Start med Spolskys gode og lange introduktion – eller læs Shirky, hvis du skal skynde dig!
Sammen med Lotte, der er en fantastisk hjælpelærer, har de lavet små Youtube-videoer, hvor de forklarer så forskellige begreber som presence, google docs, lokationsbaserede tjenester og online billeddeling.
Se videoerne efter hoppet. Læs resten.
I forårssemestret skal jeg igen undervise i social software på IT-Universitetet. Denne gang bliver det dog ikke sammen med Niels, der har fået nyt job. I stedet glæder jeg mig til at undervise sammen med Jens Kaaber Pors, som jeg håber på at lære lige så meget af, som jeg gjorde af Niels.
Men inden da er der jo eksamener for efterårsholdet…
I sidste uge holdt Trine-Maria og jeg oplæg for 160 kommunikatører på Kommunikationsforeningens Kommunikatørernes Dag. En hurtig gennemgang af alt det der med sociale medier på en time (inklusive god tid til spørgsmål) – vi kunne nok have snakket hele dagen, men sådan var det ikke denne gang.
Se slidesne her. Læs resten.
I går var jeg en tur i Århus. Udover et besøg på Aros var anledningen, at jeg holdt foredrag om social software for SAMS-seminaret – altså sammenslutningen af mediestuderende. Jeg var på lige efter Preben Sepstrup, der jo om nogen er en gammel rotte i faget, så det var svære odds. Men jeg håber, jeg alligevel fik sagt noget, der kunne inspirere.
Jeg lovede i hvert fald at gøre mine slides tilgængelige her på bloggen – så værsgo.
Læs resten.
