BT bad mig om at vurdere partiernes hjemmesider. Det gjorde jeg sammen med min kollega Signe Nørly Kock – og resultatet blev denne artikel: Regeringen vinder på nettet, hvor der også er brugervurderinger af hjemmesiderne.

Artiklen baserer sig på en vurdering af hjemmesiderne, som vi lavede på fire kriterier opstillet af BT:

1. Hjemmesiden er overskuelig for brugeren
2. Lyd og video er med til at gøre hjemmesiden interessant og oplysende
3. Hjemmesiden er brugervenlig
4. Der er mulighed for brugerinddragelse på hjemmesiden

Helt overordnet var vi overraskede over, hvor dårlige mange af hjemmesiderne var, når man kiggede på brugervenlighed og tilgængelighed. Lange indforståede tekster, manglende søgefunktioner, videoindlæg med information man ikke kan tilgå på anden vis og relativt kedsommelig brugerinddragelse var dagens orden. Der er meget stor forskel på partiernes hjemmesider, og det er for mig tydeligt, at Konservative, Radikale og – især – Venstre har haft større ambitioner (eller evner) end de øvrige.

Efter springet er der en kort kommentar til alle partiernes hjemmesider.

Læs resten.

1. Valg vindes mellem valgkampene, plejer man at sige. Den sandhed er åbenbart ikke nået til partiernes web-ansvarlige – i hvert fald har flere af partierne lanceret store nye webuniverser her efter valget blev udskrevet. Man skulle ellers tro, at det var i politikernes (og borgernes!) interesse at være i dialog med vælgerne mellem valgene.
2. Det er til gengæld lykkedes en række af partierne at lancere tiltag, der er en lille smule mere “bag facaden”, som jeg efterlyste i mit sidste indlæg. Det drejer sig i hvert fald om Venstre og Ny Alliance.
3. Et af de skægge indslag bag facaden hos Ny Alliance er fra de tre hovedpersoners første gennemlytning af valgkampens mest tåkrummende indslag, “Ny Alliance-sangen”. Imponerende nok holder de alle sammen masken hele vejen gennem melodi grand prix-strofer som resultater / og traktater / byen fuld af valgplakater.
4. Venstre tager bl.a. højdepunkter fra Foghs taler ind på hjemmesiden. Det fungerer godt – det lykkedes jo statsministeren at virke helt menneskelig.
5. Jeg har fundet noget at bruge Facebook til. Det overflødiggør meningsmålinger i ens “venne”-kreds (og i min er man tydeligvis ikke så glad for Fogh):

   

6. Overskrift.dk peger på en af de mest humoristiske (og nørdede) måder at bruge sociale medier i sin valgkamp. Morten Bay fra Ny Alliance på Youtube.
7. Min egen lille optræden i Ekstra Bladet som ekspert har ført mig til en lille erkendelse: Hvis brugerdrevet indhold skal være godt, kræver det en særlig kultur på websitet. Og den har aviserne nok kun i meget lille grad. Mon ikke det er derfor, både Ekstra Bladet og Nyhedsavisen har ret dårlige erfaringer med det? Der er i hvert fald ikke én (ikke én!) af de tyve kommentarer til artiklen, der rent faktisk handler om artiklens indhold.
8. Valg bliver stadig næppe vundet på valget. Men man skal ikke undervurdere, at historier fra weblogs, videoer og alle de andre medier lettere kan sprede sig til de store medier, hvor de kan få stor gennemslagskraft.

1. Det er blevet populært at bruge nettet i valgkampen. Hvor det ved de sidste valgkampe fortsat var et spørgsmål hvor stor en rolle, nettet kunne spille, er det nu tydeligt, at partierne prioriterer nettet meget højt.
2. Det er ikke kun partierne, der har stor fokus på valget på nettet. Det er også medierne. I dag har Ekstra Bladet for eksempel interviewet mig om emnet.
3. Nogle af politikerne vil gerne have det til at gå stærkt. Der gik et kvarter fra valget blev udskrevet, til Villy Søvndal havde blogget om det på Politiken.dk. Det første Ellen Trane Nørby gjorde, var at skrive til sin Facebook-gruppe.
4. Der er meget stor forskel på, hvordan politikerne går til nettet som medie. For mig at se, er der tre grupper: Dem, der grundlæggende bruger blogs mm. til den samme type budskaber som pressemeddelelser – f.eks. Anders Fogh. Dem, der eksperimenter med medie, og for eksempel kaster sig over video – men uden grundlæggende at ændre form – f.eks. Helle Thorning, Pia Kjærsgaard. Og endelig dem, der leger med både medie og form, for eksempel Mogens Lykketoft.
5. Jeg synes jo, de sidste er de mest interessante. Weblogs, videoer og lignende giver mulighed for, at politikerne kan komme væk fra tv’s minuttyranni, men alligevel taler Helle Thorning i tv-venlige sound bits. Det giver mulighed for at komme væk fra mudderkast, men alligevel bruger Pia Kjærsgaard det til angreb på de andre partier. Og det giver mulighed for at lade personens holdninger og værdier brænde igennem, men alligevel er Anders Foghs blog-indlæg kedeligere end et landsmøde i Venstre.
6. Der er rigtig mange, der har kastet sig over at bruge Facebook i valgkampen. Det har Trine-Maria skrevet lidt om.
7. Det er stadig svært at blive klog på, hvad der foregår inde i hovederne på politikernes spindoktorer. Alle, jeg kender, skriger på politikere, som man kan fornemme er rigtige mennesker, der brænder for deres holdninger. Sociale netmedier er oplagte til at vise menneskene, uden det bliver sådan noget Se & Hør-hjemme-hos-pjat. Alligevel er også netmedierne overdrevent kontrollerede. Se for eksempel Naser Khaders gabende kedsommelige “mobil-shouts” på Zyb: “Finansministeren har inviteret til møde om finansloven for 2008 i dag. Udover disse forhandlinger er der forhandlinger om kvalitetsreform.” Eller Helle Thornings polerede Flickr-billeder og Youtube-film.
8. Danske politikere kan fortsat lære utrolig meget af udlandet. Min personlige favorit er David Camerons web-univers.
9. Tilsyneladende var Urias-Posten de første med nyheden om valget. Spændende for mediebilledet, hvor nyheder i stigende grad skabes i de små nichemedier.
10. De foretagsomme mennesker hos Overskrift.dk har lavet en fin samling af feeds fra politiker-blogs.