Risiko

31. januar, 2017 11:50

Google spørger årligt befolkningerne i 56 lange, om de mener ny teknologi medfører flere muligheder end farer. Det mener 54 % af danskerne – og tallet er ret stabilt på tværs af aldersgrupper.

Tallet er i øvrigt en del lavere i nostalgi-prægede lande som Schweiz (41 %) og Frankrig (37 %), mens det naturligt nok er markant højere i vækstlande som Nigeria (81 %) og Philippinerne (76 %). En ung nigerianer får heldigvis mange nye muligheder med teknologi, og så virker farerne nok fjerne.

Det er tal, jeg har siddet og kigget på i de seneste dage, mens jeg laver en opgave for en kunde. Og spørgsmålet har fået mig til at tænke på sociologenUlrich Beck.

Ham holder jeg meget af. Ikke sådan personligt, for jeg har aldrig mødt ham, og nu er han desværre død. Men fagligt: På universitetet skrev jeg flere opgaver om hans teori om Risikosamfundet.

En af pointerne er, at hvor gammeldags farer var konkrete at forstå og forholde sig til (Løven vil æde mig!), er senmodernitetens risici abstrakte. Hvordan beskytter man sig som individ mod atomuheld, togulykker, terror eller forurening?

Og de bedste teorier er som bekendt som en guldkaramel: De sidder fast i tænderne længe efter. Beck er en særdeles klæbrig guldkaramel, ikke mindst i forhold til teknologi.

Selcvom Beck var teknologikritisk (og angiveligt skrev sine bøger på skrivemaskine) er hans teorier i allerhøjeste grad stadig relevante i en teknologibegejstret tid, hvor vi introducerer mange nye risici for os selv.

Det er risici på institutionelt plan. Tag fx regeringens nye “kasseeftersyn” af digitale systemer. Hver tredje er usikkert, viser rapporten.

Det er også risici på samfundsmæssigt plan. For eksempel at vi er ved at skabe alle muligheder for global digital overvågning af alle borgere. Det kan måske være fint nok i et stabilt og demokratisk land, men hvad sker der, når andre magthavere kommer til – i Tyrkiet, Rusland osv.?

Og det er risici for virksomheder, der i stadigt stigende grad lader forholdsvist uigennemskuelige aktører som Microsoft og Amazon stå for vigtig it-infrastruktur. Med god grund: Hvem vil have en serverpark til at stå i kælderen og brumme, og kan vi overhovedet finde ud af det?

Det er nemlig sådan med risici, at de ikke kommer af ondskab eller på grund af dumhed. Næh – kloge mennesker træffer oplyste valg, og risici er blot en følgekonsekvens af dem. Sådan er det at leve i et komplekst samfund.

En følgekonsekvens. Noget der ikke kan fjernes igen. Men det betyder ikke, at vi bare skal lukke øjnene og lade som om, de ikke findes.

Vi skal heller ikke lade os lamme og søge nostalgien, som det ellers er så populært i disse år. De gode gamle dage kommer heldigvis ikke tilbage.

Derfor er Googles spørgsmål virkelig svært at svare på. Men vanvittigt vigtigt at tænke over. 

Kategoriseret som: