Søren Ulrik Thomsen: Repremiere i mit indre mørke

6. marts, 2009 19:03

“Som ung betragtede jeg mig selv som et spændende undtagelsesmenneske.

12. marts kommer en ny essay-samling af den altid fantastiske Søren Ulrik Thomsen. Du kan læse en lille smagsprøve hos Information, som citaterne her i indlægget alle stammer fra. Essayet handler – bl.a. – om bohemens trang til at komme andre mennesker i de kasser, han selv søger at stikke af fra. Men også om nødvendigheden af oprøret, trangen til at identificere sig selv som modsætningen til noget andet, og til hans far som nøgen bankmand.

“For at kunne smigre sig af sin egen bohemitet har man brug for forestillingen om, at hovedparten af samfundet består af ansigtsløse massemennesker, hvis socialkarakter man med en personlig kraftanstrengelse har revet sig løs fra, og hvis trøstesløse tilværelse man trods mange omkostninger nu transcenderer i et “autentisk” liv.”

Det er sjældent, man kan nyde at læse en forfatter med så meget på hjerte og en så sikker hånd, når det gælder det danske sprog. Jeg glæder mig til 12. marts.

“For normalitetsdyrkelsen er det de andre, som er fejlfarvede nasserøve, seksuelt afsporede og politiske galninge, for individualismekulten er det altafgørende at kunne spejle sig i en forestilling om den kompakte majoritets grundtriste gennemsnitlighed.”

Tags: , ,

Kategoriseret som: