Bysted inviterer til to gratis gå hjem-møder i november:
12. november: David Shrigley og Paul Davies sætter fokus på illustrationer
24. november: Fodboldnørderi med nødhjælp: Klaus Rothstein interviewer bl.a. William Kvist og Martin Bernburg
Torsdag den 12. november har du en enestående chance for at møde de to anerkendte britiske kunstnere, David Shrigley og Paul Davis på slap line, når de gæster Bysted torsdag den 12. november 2009. Kom og mød kunstnerne og se nærmere på nogle af deres værker og hør dem fortælle om, hvor inspirationen kommer fra, og hvordan de arbejder. Bysted viser derudover egne cases, hvor illustration er brugt som
omdrejningspunkt i en opgaveløsning.
Gå hjem-mødet finder sted hos Bysted i København, torsdag den 12. november 2009 fra kl. 17.00 til ca. 18.30. Gå hjem-mødet er gratis, og vi byder på en lille sandwich samt øl/vin eller vand.
Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/illustrations.
Tirsdag den 24. november: Kom og mød landsholdspillerne William Kvist og Martin Bernburg, og hør om fodboldholdet FC Savanna, som samler penge ind til Folkekirkens Nødhjælps vandprojekter i Zambia.
Bysted inviterer til gå hjem-møde for børn og voksne, der vil høre mere om, hvordan man
laver kommunikation og grafisk design til et fodboldhold, og om hvordan man fortæller om velgørenhed og samler en flok superligaprofiler for en god sag.
Hør interviews med spillerne, stil spørgsmål og få deres autograf – DR-journalist
Klaus Rothstein vil lede os gennem kampen. Der er mulighed for at melde sig til FC
Savanna, købe trøjer og eller tæve én af spillerne i bordfodbold.
Gå hjem-mødet finder sted hos Bysted i København tirsdag den 24. november 2009
fra kl. 16.00 til ca. 18.00). Gå hjem-mødet er gratis, og vi byder på en lille sandwich samt øl/vin eller vand. Du er velkommen til at tage dit fodboldinteresserede barn eller far med!
Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/fcsavanna.