Jeg har kun set 2 minutter af DR’s mærkværdige gymnastikprogram, Høvdingebold. Men det var ikke nødvendigt at have set mere for at forstå meningen, da en af mine Facebook-venner i sin tid skrev en opdatering om programmet:
”J- bliver smaskliderlig af at se Høvdingebold på DR”
J- er en ung mand omkring de 30 år. Han er kulturelt aktiv, begavet og til mit bedste vidende vellidt af alle, der møder ham. Han har en kandidatuddannelse og et godt job. Og så har han en uforlignelig vane med at fortælle folk lige præcis, hvad han tænker. Ganske ofte om sit sexliv.
Det behøver jo ikke være det store problem. For os, der kender ham ved jo, at før eller senere i en samtale, ender emnet næsten ufravigeligt på J-’s sexliv. Hvor meget sex han får. Hvor lidt sex han får. Hvilken slags sex. Eller hvilken slags sex han kan tænke sig. Det er uskyldigt og underholdende, og J- er som sagt en begavet og charmerende mand.
Under J-’s statusopdatering er der et par kommentarer. Den seneste er fra en kvinde, der tilsyneladende er hans tante: ”Åhh, J-, det sagde du da ikke noget om til familiefesten i weekenden”.
Facebook er et socialt fænomen, der skærer hårdt igennem alle dine sociale sfærer. Det kan vel bedst sammenlignes med et bryllup eller et sølvbryllup, en rund fødselsdag eller en begravelse. Hvor ellers samles din familie, dine venner, dine kollegaer og alle andre omkring dig i det samme rum?
Oveni har mange af os på Facebook også samlet gamle skolekammerater, vi ikke har set i 10, 20 eller 30 år, gamle soldaterkammerater, vores medarbejdere, vores chef, vores families venner og i J-’s tilfælde altså hans tante.
Til sociale sammenkomster er en lang række skrevne og uskrevne regler , som alle er indforstået med – det er for eksempel sjældent at en bryllupstale nævner bruden eller gommens tidligere partnere. Sådan forholder det sig imidlertid ikke på Facebook, hvor de mange forskellige sociale cirkler er mere eller mindre usynlige for hinanden. Dine forældre er nok ’venner’ med hinanden – men de er det ikke med dine kollegaer.
Det betyder, at den enkelte bruger hele tiden indgår i en række forskellige værdifællesskaber og skal overveje, hvilket et af dem, man vil være en del af i dag. Nogle af dem kan være ganske højtråbende. Har man for eksempel en teenager på sin liste, vil man ganske ofte opleve, at beskederne kan være overordentligt direkte. Andre er meget positive – i min vennekreds er det tilsyneladende udbredt at løbe uforholdsmæssigt lange ture og bage økologiske speltboller. Gerne samtidigt.
På nær hvis man er ekstremt opmærksom på, hvad man selv ønsker at skrive, bliver man let revet med af den jargon, der er på ens ’væg’. Det betyder, at man måske lige skriver lidt mere, lidt sjovere, lidt vildere eller en lidt længere løbetur. Uden tanke for, at det jo er mange sociale cirkler, man skriver til. Også din tante.
Kategoriseret som: Uncategorized