Sommertiden har givet plads til endeligt at gennemarbejde den undersøgelse, jeg lovede i foråret (undskyld internet!).
Undersøgelsen viser en del sjove ting om danskernes forhold til sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Du kan downloade et faktaark om undersøgelsen her – og tabellerne her.
Efter min mening er de mest interessante konklusioner, man kan drage, at:
- 3 ud af 4 danskere bruger sociale medier, og selvom Facebook er klart størst, er det ikke det eneste medie, vi bruger. For eksempel er foreningsfora og lignende også bredt repræsenteret. Lamngt de fleste af os deltager aktivt. Demografien er ikke så markant, at vi kan sige en hel masse med sikkerhed, men det vi kan sige er, at de unge deltager mere aktivt end de ældre. Vi kan også se, at mange flere er aktive på Facebook. Det hænger nok dels sammen med Facebooks artiketur for deltagelse, dels sammen med, at der er et meget større tidsforbrug på Facebook.
- De adspurgte mener selv, at deres øgede tidsforbrug på sociale medier går ud over tv’et. Det er nu svært at få til at passe med, at tidsforbruget på tv aldrig har været højere, og er nok et eksempel på, at folk gerne vil svare (eller tro), det, der lyder pænt.
- Der er ikke et helt entydigt billede af, hvad danskerne forventer af virksomheder på Facebook. 44 procent har ingen forventning om at virksomhederne er til stede, mens 16 procent har. Det har vi skrevet en pressemeddelelse om hos FDB.
- Det samme gælder med foreninger, hvor det gælder, at unge har meget større forventninger til foreningerne.
- Det er også interessant, at vi kun i lille grad ønsker, at offentlige myndigheder bruger sociale medier. Spilder det offentlige tiden på Facebook?
- Og når det gælder politikere, er vi igen splittede. Hver femte er helt eller delvist enig i, at politikere og politiske partier bør være til stede på sociale medier. Men 35 % er uenige.
- Hvis alle disse organisationstyper så kommer på sociale medier er én ting i hvert fald essentiel: Rigtig mange forventer svar (og især yngre, viser demografien). Næsten 40 % forventer, at politikere, virksomheder, myndigheder og foreninger svarer tilbage, hvis man skriver til dem. 30 % er ikke så forvænte.
- Og endelig fik jeg undersøgt en analogi, som har interesseret mig. Facebook kontra læserbrevet. Ikke mindre end 60 % er helt enige i, at man ikke bør skrive noget på Facebook, som man ikke ville skrive i et læserbrev i avisen. Kun 11 % er helt eller delvist uenige. Det skriver jeg et blog-indlæg om her en af dagene.
I de to pdf’er, du kan downloade, er der ikke lavet kryds på demografien. Det skyldes, at man meget let kan overfortolke data på disse områder. Ved rigtig mange af krydsene er grupperne nemlig meget små, og så bliver tal ikke repræsentative.
Bemærk: Undersøgelsen er en webbaseret survey. Respondenterne udtrækkes i YouGov Zapera Danmarkspanel og bliver efterfølgende vejet på plads på alder, køn og geografi, således at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år. NB! Resultaterne af en webbaseret survey vedrørende holdning og adfærd på nettet kan ikke direkte overføres til hele Danmarks befolkning – men den kan give et godt fingerpeg.
“Demonstationerne i Iran har endnu engang vist, at sociale medier som Twitter har et stort potentiale for politisk mobilisering. Men det er ikke er mediet, der gør den poltiske forskel, men de der anvender det.”
Sådan opsummerer Jonas Trier-Knudsen fra Information mine holdninger til situationen i Iran i disse dage. Det er en ganske fin artikel, han har skrevet, synes jeg. Læs hele artiklen her hos Information.
<a href=http://twitter.com>Twitter</a> er ved at bryde igennem i Danmark. Det har også Børsen opdaget, og de bringer i dag denne artikel.
Twitter er et mikroblogging-værktøj, hvor man kan opdatere med korte tekster på op til 140 anslag – lidt ligesom man kender det fra Facebooks status-opdateringer. Men i modsætning til status-opdateringerne kan man på Twitter også følge folk, man slet ikke kender – alle de løse forbindelser, der jo ikke er ens venner (eller “venner” for den sags skyld!), men blot er interessante mennesker, man er interesseret i. De samme mennesker, hvis blogs man læser.
Der er mange måder at bruge Twitter – også for virksomheder og organisationer. Skobutikken Zappos’ CEO skriver for eksempel her. Jeg twitter her. Og Bysteds nyheder sender vi ud på Twitter her. Vær opmærksom på, at der fortsat ikke er så mange danske brugere.
Jeg er ikke sikker på, at medier har noget at gøre på Facebook, Twitter osv. Men her er resultatet af en hurtig brainstorm med en veninde om hvorvidt hendes arbejdsplads hørte hjemme der:
- Links med “the full story”/kilder/rapporter/hvilke PR-rådgivere talte vi med osv.
- Historier der ikke blev til noget (“Vi arbejdede på en historie om xxxx men bragte den ikke fordi yyyy”)
- Historier, man arbejder på (som reklame) – “I aften har vi et spændende indslag om…”
- Historier, man arbejder på (som research) – “Er der nogen, der kender nogen, der netop er blevet fyret pga finanskrisen?”
- “Bag om scenen” – hvad sker der på redaktionen
- Billeder (Facebook/Flickr) – af gæster, værter, reportere osv (bare snapshots med journalistens mobiltelefon – sådan ser der ud i radiostudiet / på redaktionssekretariatet)
- Alternative vinkler (- skriv ud: I går fortalte vi om flystyrtet i New York. Vi kunne også have fortalt om udviklingen i flysikkerhed. Læs mere om den vinkel hos xxx)
- Follow-ups – skriv ud: “I går fortalte vi om xxx. I dag følger et andet medie op ved at skrive yyy”
- Inspiration – skriv ud: “Er der nogen vinkler på finanskrisen, medierne ikke fortæller?”
- Nye interviewpersoner – skriv ud: “Hvem mener noget spændende om piraterne i Aden-bugten?”
Man kan selvfølgelig også sende breaking news ud som TV2 og den slags. Men spørgsmålet er, om alt det her er arbejdsindsatsen værd for medierne?
Et andet spørgsmål er naturligvis, om man kan aktivere personlighederne i disse sammenhænge. Altså tv- og radioværterne, journalisterne osv.
Her til aften styrtede et fly ned i New Yorks Hudson River. Mirakuløst er alle passagerer overlevet.
Efter flyet styrtede ned kom passagererne ud på vingerne, mens de ventede på tililende både, bl.a. den færge hvorfra ovenstående billede er taget.
Det er ganske fascinerende at følge med i sociale medier og se, hvordan new yorkerne reagerer. Se f.eks. billeder på Flickr, korte reaktioner på Twitter (1, 2) – og dette blog-indlæg fra Jason Kottke, der samler en del reaktioner. Til sammen giver de en meget nærværende og detaljering fornemmelse af flystyrtet. Men ikke nødvendigvis synderligt sammenhængende. Traditionelle medier har stadig en rolle!
