Data.

Der er mange dejlige ting ved at arbejde med internettet. En af de dejligste er data. Når man arbejder med mange andre medier, kan erfaring lære en meget. Men det er svært at blive klogere lige så hurtigt, som vi kan blive det med de mange data, der er tilgængelige, når vi arbejder digitalt.

Her er de fire slags data, jeg oftest bruger – alle sammen nogen, der kan tilgås billigt eller gratis – og uden det behøver at tage evigheder:

A/B-tests

Det er ikke altid let at finde ud af, hvad et menupunkt skal hedde. Eller om et koncept til forbedring af et site egentlig er en god ide. Men heldigvis er det let at finde ud af med en A/B-test. A/B-tests giver dig mulighed for at vise halvdelen af dine besøgende én version af din hjemmeside, mens den anden halvdel ser en anden. Hvis du for eksempel er i tvivl om, hvorvidt køb-knappen skal være rød eller grøn, kan du bare teste, hvad der er flest, der klikker på. Eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt én overskrift er bedre end en anden på en artikel, kan du bare teste, hvad der er flest, der klikker på. Eller hvis du overvejer, om en ny navigationside er til at finde rundt i for brugerne, kan du bare teste det…

Tidligere var A/B-tests noget nørdet noget, som var svært tilgængeligt. Men med gode nemme værktøjer som Optimizely er det blevet noget nemmere. Mange mailværktøjer som fx Apsis har også indbygget A/B-tests.

A/B-tests kan selvfølgelig kun hjælpe dig med at optimere på et produkt. A/B-tests opfinder aldrig det næste revolutionerende produkt. Men hvis du kan finde ud af at fortolke data og bruge metoden korrekt, kommer du langt med optimering.

Minibrugerundersøgelser

Brugerundersøgelser kan tage lang tid og være svære at fortolke. De kan også være dyre. Derfor er der mange, der undlader at bruge dem overhovedet. Men en bedre vej er måske at lave nogle simple brugerundersøgelser – enten kvalitativt eller kvantitativt. Det behøver ikke være besværligt at spørge 3 brugere, hvad de synes om en ide. Og med et lille værktøj som Qualaroo er det også nemt at lave en simpel survey på din hjemmeside, hvor du måske kun spørger om én ting. Det kunne være på den side, hvor folk finder telefonnummeret til virksomhedens support – måske skulle man spørge folk, hvad de leder efter? Eller det kan være at lave online kortsorteringsøvelser, når man arbejder med informationsarkitektur.

Mindre undersøgelser er mindre præcise. Men de er meget mere præcise end ingen undersøgelser.

Forretningsdata

Det sværeste ved at spørge brugere er, at de fleste brugere ikke ved, hvad de egentlig gør og tænker rundt om et produkt. Hvornår ringer de til telefonsupporten? Hvad får dem til at opsige abonnementet? Hvor ofte bruger de medlemskortet?

Heldigvis har vi ofte gode forretningsdata, som er forholdsvis nemme at opsøge, og som kan hjælpe os med at lave bedre tjenester til kunder, borgere og medlemmer. Vi kan nemlig kigge på, hvad folk faktisk gør – og tilpasse vores produkter efter det. Og hvis vi er rigtigt avancerede, kan vi endda lave regelstyret kommunikation, der bygger på den adfærd, vi kan se. Så kan vi tage kontakt til medlemmerne dagen inden, de får lyst til at melde sig ud af foreningen.

Webstatistik

Alle bruger webstatistik. Det er bare ikke alle, der bruger det lige meget. Mange redaktionelle medarbejdere har måske svært ved tallene. Eller der er ikke tid  i hverdagen. Eller man ved ikke helt, hvad man skal bruge de mange tal på. Og så ender webstatistik med kun at være ledelsesrapportering. Vi har haft så mange brugere og så mange sidevisninger. Og det er 3 % flere end sidste måned.

Den slags kan være fint nok (selvom man skal passe på med den slags tal: I sidste uge hørte jeg et oplæg, hvor en ellers fornuftig konsulent stolt fortalte om fremgangen i besøgstal i september sammenlignet med måneden før. Han glemte at fortælle, at i august var danskerne på sommerferie…) . Men den egentlige værdi kommer, når den enkelte medarbejder kan bruge tallene til at blive dygtigere til sit eget arbejde. Journalisten, der kan se, hvilke historier der bliver læst til ende. Informationsarkitekten, der kan se, hvor i købsflowet brugerne springer fra. Kampagnechefen, der kan se, hvor i landet informationskampagnen fungere. Forretningsudvikleren, der kan sammenligne websitet med konkurrenter og spore nye muligheder.

Meget af det kan klares med gratis værktøjer som Google Analytics. Men med et værktøj som Gemius (et produkt du får med som medlem af FDIM) kommer man noget længere i forhold til demografi og konkurrentovervågning.

Kategoriseret som: Arbejde, Digital