Vi bliver stadigt mere overvågede. På internettet, på arbejdspladserne, af overvågningskameraer. Hver dag bliver vi overvåget og sætter selv villigt talrige spor om vores handlinger: Hvad vi spiser, læser, tænker. Hvor vi går, kører, køber ind.
Men så længe, man ikke har noget at skjule, har man jo ikke noget at være bange for, lyder argumentet tit.
Henry James (1888, via Farnam Street): “If these people had done bad things they ought to be ashamed of themselves and he couldn’t pity them, and if they hadn’t done them there was no need of making such a rumpus about other people knowing.”
Argumentet er fjollet. Det eneste, det forsøger, er at mistænkeliggøre den, der har bekymringer for sit og andres privatliv. Diskussionen burde ikke handle om, om privatliv skal beskyttes – men om hvordan.
Tags: privacy, privatlivKategoriseret som: Politik