I den forgangne uge vendte Anders Fogh tilbage fra ferie. Debatten om EU-regler og dansk udlændingelov fortsatte. OL begyndte. Der udbrød krig mellem Rusland og Georgien.
Men langt vigtigere var det ifølge de fleste danske medier, at en verdensstjerne landede i andedammen. Paris Hiltons turne i København førte ifølge Urban til over 150 artikler i trykte medier på en uge – og et tilsvarende antal i de største netmedier.
Jeg er ikke enig med de mange, der er forargede over al omtalen. For man kan sådan set ikke forklejne medierne, at de skriver om Paris, selvom ingen rigtig kan forklare, hvorfor hun er kendt. Som EkstraBladet.dk skriver lakonisk:
” Vi har lært, at der findes to typer af læsere: Dem, der læser om Paris Hilton og dem, der læser om Paris Hilton. (…) De første er dem, der læser om Paris og gerne vil stå ved det. De andre er dem, der læser om hende, men absolut ikke vil stå ved det. (…) Det danske Paris-eventyr er slut. Vi kan dog ikke love, at vi aldrig skriver om hende igen – og helt ærligt, I kan jo godt lidt det, når det kommer til stykket..”
Skidegodt
Selvom medierne ikke behøver at skamme sig over at skrive om Paris Hilton, må man imidlertid håbe, at der dukker en lille smule tømmermænd op. Niveauet har i hvert fald været ekstremt lavt: “bt.dk kan nu afsløre, at Paris Hilton er ryger.“.
Den betændte “afsløring” dokumenteres med en pinlig video, hvor man hører journalisten triumfere: “Skidegodt. Der fik jeg den sgu,” mens en bleg kvindearm asker en cigaret ud af et vindue.
Celebutanten
Men hvad er det, der gør Paris Hilton berømt for at være berømt? På amerikansk har man et helt begreb til hendes slags – en Celebutante, sammensat af celebrity og debutante. Celebutanten dækker yngre kvinder fra rige familier, der får mediedækning på grund af deres livsstil – og begrebet spænder tilbage til 30’erne.
Hun er berømt, så længe medierne synes, hun er interessant. Og medierne synes hun er interessant, fordi deres læsere, seere og brugere gider læse om hende. Og det gider de, fordi medierne stakåndet fortæller, at nu er det afsløret, at kvinden ikke har trusser på. At hun opfører sig dumt, når hun får for meget at drikke. Eller at hun er ryger.
På den måde er hun selvfølgelig mange unges livsdrøm. Hun arbejder ikke synderligt meget. Hun er feteret og berømt. Hun kan gøre som hun vil.
Reality Paris
Paralellen til reality-tv ligger lige for. Mennesker, der ikke er synderligt interessante kanoniseres til berømthed, fordi de holder ferie på en tropeø eller spærrer sig inde i et hus.
Men hvor ingen kan huske sidste års vinder i de ligegyldige shows, er Paris Hiltons kæmpe talent naturligvis, at hun formår at fastholde interessen fra verdens medier – og verdens læsere.
Og hun formår at bruge sin status som berømthed til at tjene penge nok til, at far Hiltons mange millioner ikke bliver nødvendige for hende. Om hun er beregnende og blot spiller rollen som dum, er egentlig ikke så vigtigt. Hun har et fantastisk talent for på én gang at fastholde interessen for sine (ligegyldige i ordets egentlige betydning) handlinger i det uendelige.
Paris for President
Det bedste eksempel på Paris Hiltons mediespil fik vi, samtidig med at celebutanten landede i København. For 10 dage siden sammenlignede John McCain Barack Obama med Paris Hilton og Britney Spears.
Men McCains kampagne gjorde regning uden vært. Samtidig med at Hilton landede i København, lagde hendes folk en sarkastisk og selvironisk video onlin. Den håner McCain for hans alder, spiller på Paris Hiltons blondine-image og ironiserer over amerikansk politik. Som alt andet Paris Hilton rører ved, er videoen blevet til guld. Over 6 millioner har set den på fire dage.
»Ingen kan finde ud af, hvorfor hun er så berømt, og måske er det netop dét, der gør hende til sådan et fænomen. At man skal opleve Poul Erik Skammelsen sidde i TV2 News og diskutere hende med Karen Thisted og en kommunikationsekspert – det i sig selv er jo interessant.« – Daniel Vangsgaard, PR-ansvarlig for Paris Hilton i Danmark
Kategoriseret som: Medier