26.07.11

Medier, Politik

Fem ting, vi kan lære af Jens Stoltenberg

Nordmændene har i disse dage grund til at være stolte af landets statsminister, Jens Stoltenberg.

[dropcap]1[/dropcap]Allerede da den første bombe sprang, troede de fleste nok, at der var tale om islamistisk terror. Det var i hvert fald tydeligt, når man hørte de såkaldte eksperter udtale sig på tv. Og det var tydeligt i spørgsmålene til Stoltenberg. Men han nægtede fra første færd at gå ind på den præmis. Vi ved ikke, hvem der står bag. Men vi ved, at vi vil reagere med mere åbenhed, mere demokrati, sagde han blandt andet.

Medierne (og deres såkaldte terror-eksperter) kan lære meget af Stoltenbergs opførsel i den situation. Det kan godt være, at du tror, du ved noget. Men det gør du ikke. Du har en anelse, som virker sand. Men det er bare en rygmarvsreaktion. Så lad være med at gå ud fra, at det er sandt. Det burde være børnelærdom for en journalist. Ligesom det er for Stoltenberg.

[dropcap]2[/dropcap]Da terrorens omfang kom frem, blev Stoltenberg på et andet pressemøde spurgt, om han kendte nogle af ofrene. Det var tydeligt for enhver, at det gjorde han. Hans underlæber bævrede, mens han holdt følelserne tilbage. Men nægtede at give eller antyde navne, for de pårørende fortjente at få besked først. Den samme medmenneskelighed har vi set Stoltenberg udvise igen og igen over de seneste dage. Læs eller hør for eksempel hans tale til mindegudstjenesten i Oslo Domkirke søndag.

Afstumpede typer som Mads Christensen kan lære meget af Stoltenbergs opførsel. Det kan godt være, at du tror, du er interessant nok til, at det berettiger dig til at dreje kniven rundt i såret på unge mennesker, der har mistet deres kære og givetvis allerede lider af skyldfølelse over, at de har overlevet, hvor andre ikke var så heldige. Men det er du ikke. Dine holdninger og tanker hører hjemme i en halvdårlig krigsfilm fra 80’erne.

[dropcap]3[/dropcap]Mandag aften talte Stoltenberg igen, denne gang på Rådhuspladsen i Oslo foran op mod 150.000 nordmænd. Her sagde han bl.a.: “Dette er en march for sammenhold, en march for demokrati og en march for tolerance”. Tolerance. Selv når landet står overfor alt det modsatte.

Ideologisk fattige politikere som Henrik Sass Larsen kan lære meget af Stoltenberg. Sass Larsen kræver straks mere kontrol. Men det er nu, vi skal stå fast som samfund. Det kan godt være, du tror, det er holdningerne, der er terroristiske. Men det er det ikke. Det er handlingerne.

[dropcap]4[/dropcap]Det kunne have været nemt at slå politisk plat på sagen for Stoltenberg. At bruge det som en anledning til at kritisere Fremskrittspartiet, til at høste stemmer til septembers kommunalvalg eller til at advokere for at få Norge tættere ind i EU-samarbejde. Men det har han ikke gjort. Han har forholdt sig inkluderende på alle tidspunkter.

Opmærksomhedssøgende politikere som Søren Pind kan lære meget af Stoltenberg. Det kan godt være, du tror, det giver mening at ride din kæphest rundt i en manege fyldt med døde børn og unge (som @kahrzdn skriver). Men Østerild er faktisk noget helt andet. Og du burde være godt nok begavet til at forstå det.

[dropcap]5[/dropcap]Stoltenberg har ikke bedt om undskyldninger eller forklaringer. Han har ikke lagt skylden på det yderste, politiske højre. Og det oplever man faktisk heller ikke andre norske politikere gøre.

Det kunne politiske debattører til højre og venstre i Danmark lære meget af. Som Rasmus Jarlov skriver: “Havde Breivik delt Villy Søvndals holdninger, havde han også slået ihjel for dem.” Mennesker med højreorienterede holdninger skylder ikke undskyldninger for Breiviks handlinger, lige meget hvor mange venstreorienterede, der efterspørger dem. Ligesom muslimer ikke skylder nogen undskyldninger for Al Qaeda, lige meget hvor mange højreorienterede, der efterspørger dem.

Men vi skylder alle sammen at skabe en debatkultur, hvor meninger er stærke, men hvor vi taler respektfuldt til og om hinanden. Som en klog mand har sagt:

[quote]”Mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet.”[/quote]