60 % af danskerne er helt enige i min overskrift. Og det viser, at danskerne er ved at få en bedre forståelse for nogle grundlæggende forhold ved Facebook.

For mange er det svært at skelne, når de færdes på Facebook: Optræder de i det offentlige rum – eller privat med vennerne? Og hvor privat er det egentlig, når alle mulige forskellige sociale sfærer blandes sammen på må og få – familie, kolleger, gamle studiekammerater, chefen, medarbejdere, sportskammerater, svigermor osv., osv.

Den slags har givet en del sager – fra folk, der ikke tænker over, at chefen lytter med, til pressemedarbejdere, der har svært ved at huske, at de også er venner med journalister.

Men hvis man får grundreglen i overskriften på plads, bliver meget nemmere. Man bør ikke skrive noget på Facebook, som man ikke vil skrive i et læserbrev i avisen

Det betyder for mig, at:

• Du ikke skal ligge billeder op, som du (og de portrætterede) ikke kan tåle at se på forsiden af Ekstra Bladet
• Du ikke skal skrive noget om andre mennesker, som du ikke ville have sagt til en jouranlist
• Du ikke skal dele holdninger, som du ikke kunne have skrevet i et læserbrev
• Du ikke skal skrive noget om din arbejdsplads eller dine kolleger, som du ikke ville have sagt til en journalist
• osv.

Den grundregel gør med andre ord, at meget bliver nemmere for de fleste. Der er selvfølgelig altid gråzoner, men grundlæggende anser de fleste danskere altså ikke Facebook som et privat medie. Så hold dig til, hvad du ville have sagt offentligt. Facebook er et læserbrev, ikke en rødvinsmiddag med vennerne.

Sommertiden har  givet plads til endeligt at gennemarbejde den undersøgelse, jeg lovede i foråret (undskyld internet!).

Undersøgelsen viser en del sjove ting om danskernes forhold til sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter. Du kan downloade et faktaark om undersøgelsen her – og tabellerne her.

Efter min mening er de mest interessante konklusioner, man kan drage, at:

• 3 ud af 4 danskere bruger sociale medier, og selvom Facebook er klart størst, er det ikke det eneste medie, vi bruger. For eksempel er foreningsfora og lignende også bredt repræsenteret. Lamngt de fleste af os deltager aktivt. Demografien er ikke så markant, at vi kan sige en hel masse med sikkerhed, men det vi kan sige er, at de unge deltager mere aktivt end de ældre. Vi kan også se, at mange flere er aktive på Facebook. Det hænger nok dels sammen med Facebooks artiketur for deltagelse, dels sammen med, at der er et meget større tidsforbrug på Facebook.
• De adspurgte mener selv, at deres øgede tidsforbrug på sociale medier går ud over tv’et. Det er nu svært at få til at passe med, at tidsforbruget på tv aldrig har været højere, og er nok et eksempel på, at folk gerne vil svare (eller tro), det, der lyder pænt.
• Der er ikke et helt entydigt billede af, hvad danskerne forventer af virksomheder på Facebook. 44 procent har ingen forventning om at virksomhederne er til stede, mens 16 procent har. Det har vi skrevet en pressemeddelelse om hos FDB.
• Det samme gælder med foreninger, hvor det gælder, at unge har meget større forventninger til foreningerne.
• Det er også interessant, at vi kun i lille grad ønsker, at offentlige myndigheder bruger sociale medier. Spilder det offentlige tiden på Facebook?
• Og når det gælder politikere, er vi igen splittede. Hver femte er helt eller delvist enig i, at politikere og politiske partier bør være til stede på sociale medier. Men 35 % er uenige.
• Hvis alle disse organisationstyper så kommer på sociale medier er én ting i hvert fald essentiel: Rigtig mange forventer svar (og især yngre, viser demografien). Næsten 40 % forventer, at politikere, virksomheder, myndigheder og foreninger svarer tilbage, hvis man skriver til dem. 30 % er ikke så forvænte.
• Og endelig fik jeg undersøgt en analogi, som har interesseret mig. Facebook kontra læserbrevet. Ikke mindre end 60 % er helt enige i, at man ikke bør skrive noget på Facebook, som man ikke ville skrive i et læserbrev i avisen. Kun 11 % er helt eller delvist uenige. Det skriver jeg et blog-indlæg om her en af dagene.

I de to pdf’er, du kan downloade, er der ikke lavet kryds på demografien. Det skyldes, at man meget let kan overfortolke data på disse områder. Ved rigtig mange af krydsene er grupperne nemlig meget små, og så bliver tal ikke repræsentative.

Bemærk: Undersøgelsen er en webbaseret survey. Respondenterne udtrækkes i YouGov Zapera Danmarkspanel og bliver efterfølgende vejet på plads på alder, køn og geografi, således at undersøgelsen tilnærmelsesvis er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år. NB! Resultaterne af en webbaseret survey vedrørende holdning og adfærd på nettet kan ikke direkte overføres til hele Danmarks befolkning – men den kan give et godt fingerpeg.

Jeg bliver af og til spurgt om, hvad jeg kan anbefale i forhold til overvågning af sociale medier. Nu må jeg hellere skrive det ned. Har du også et tip – så del det i kommentarerne.

Generelt er overvågning af sociale medier ikke et modnet marked. Men her er en række tips:

• Infomedia og Meltwater har overvågningsprodukter, som koster penge. Infomedias bygger på overskrift.dk, der i en simpel udgave er gratis.
• WhosTalkin er en udmærket søgemaskine på tværs af en række medier - men desværre endnu uden automatiseret overvågning med abonnement.
• Addictomatic (http://addictomatic.com) søger ikke helt så godt, men har noget automatisering (se http://addictomatic.com/topic/%22copenhagen+airport%22).
• SocialMention.com er en tredje mulighed.
• Technorati tilbyder international blog-overvågning:
• Facebook er lukket land for andre, men har til gengældfået en lidt bedre søgetjeneste med en del filtreringsmuligheder
• Google Alerts søger på tværs af nettet og sender dig en mail, når et ord optræder for første gang på et site.

Her kan du se lidt andre tips til overvågningen.

FDB vil vi gerne lave en survey af danskernes brug af sociale medier, dels i forhold til virksomheder og organisationer, dels bredere af danskernes interesser og opfattelse af sociale medier. I alt forventer vi at stille 5-10 spørgsmål samt baggrundsvariabler.

Vi har en ide om, hvad vi skal spørge om, men vi vil gerne have dit input: Hvad vil du helst vide, om danskernes opfattelser af sociale digitale medier? Del dit spørgsmål her på bloggen i kommentarerne.

Vi laver surveyen i april og lover, at vi deler resultaterne, når de er klar (sandsynligvis i starten af maj).

Hvorfor spørge os om, hvad vi vil vide?

Hvorfor lige nu?

Hvordan foregår analysen?

Hvem laver analysen?

Mulige emner og spørgsmål kunne fx være

Du må meget gerne dele dit forslag til spørgsmål eller temaer her i bloggen. Lars og jeg samler sammen og bearbejder forslag efter påsken. Tak for din hjælp – og håber vi sammen kan få stillet nogle gode spørgsmål.

Det lille bureau Komfo har lavet en undersøgelse af Facebook-udbredelsen i Danmark. Den har fået en del omtale hos bl.a. Mediawatch, Erhvervs Bladet, Ekstra Bladet og Politiken. Men undersøgelsen er desværre et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man ikke har ordentligt styr på sit talmateriale – og på hvor let en fejlbehæftet historie spreder sig til medierne, hvis bare den er god.

Kort fortalt har bureauet forsøgt at udregne Facebook-udbredelsen i forskellige byer ved at bruge Facebooks egne tal fra deres annonceringsværktøj. Det har de så divideret med antal indbyggere i kommunerne og dermed nået frem til så opsigtsvækkende forskelle som at udbredelsen i København er 87 %, mens den i Dragør er 1 %.

Når man får sådanne tal, burde enhver metodisk grundskoling byde en, at man burde spørge sig selv, om det nu virkelig kan passe. Men det har man ikke gjort. I stedet er historien spredt udover medierne – og tilsyneladende uden kildekritik. Det er et af de mest grelle danske eksempler på det fænomen, Nick Davis har døbt churnalism (“Nå ja, det lyder da som en god historie, og der er masser af flotte diagrammer i rapporten. Det passer nok!”).

Hvad er problemet med rapporten?
For det første mangler rapporten fuldstændig kritisk selvrefleksion. Kan så overraskende tal virkelig passe?

Det kan de næppe. Der kan være mange gode grunde til, at folk fra Dragør tilsyneladende ikke er på Facebook: Først og fremmest angiver brugere, selv hvor de bor, og det sker ikke med geografisk nøjagtighed. De kan for eksempel have skrevet København (eller Copenhagen eller Amager eller noget helt tiende) i deres profil, og dermed være en del af forklaringen på den tilsyneladende ekstreme udbredelse i København. Og så har rapporten en lidt mærkværdig sammenblanding af begrebet “en by” og “en kommune”. Der er jo med de nye storkommuner ikke overensstemmelse mellem byen og kommunen i indbyggertal.

Det kan også bare være en talfejl i annonceringsværktøjet, der jo netop ikke er et statistisk værktøj, men derimod giver et estimat over udbredelsen i et område. Der netop kun er et estimat og ikke egnet til at lave statistik på. Mere valide tal vil man for eksempel kunne få hos FDIM.

Desværre er der ikke nogen hos hverken Komfo eller en række danske medier, der har reflekteret over fejlene. Ærgerligt. Tværtimod skærper medierne vinklingen yderligere med bizarre overskrifter om, at “flere byer vender ryggen til Facebook”.

PS: De tal, Komfo har om spredning på alder og køn virker knap så utroværdige. Det er bare ikke dem, medier fortæller om…

I dag holdt jeg oplæg på en IBC Euroforum konference om informationskampagner. Mit oplæg handlede om fordele og ulemper ved brugen af forskellige kanaler, nærmere bestemt: Outdoor, Radio, TV, Biograf, Avisannoncering, Nichemedie-annoncering (fagblade, ugeblade, magasiner), Online kampagner (bannere),
Direct mail (online og offline), Søgemaskinemarkedsføring, Viral markedsføring og guerilla marketing,
Netværkskommunikation, Alliancepartnere, Sociale medier, Presseindsatser/PR, Mobile medier og Events.

Meget af indholdet kan læses i slidesne, som du kan se her:

”Jo før man erkender, at internettet er et kludetæppe af kommunikationer, jo hurtigere kan man begynde at bruge det til sit eget formål.” Sådan skriver Anna Ebbesen og Astrid Haug på en af de første sider i deres nye bog Lyt til elefanterne, og bruger derefter resten af bogen på at demonstrere de mange muligheder, organisationer og virksomheder har på elefanternes kludetæppe. Læs resten.

Sociale medier giver virkelig mange muligheder for at potentielle medarbejdere kan danne et grundigt indtryk af en kommende arbejdsplads. Bare på Facebook får man utrolig mange resultater, hvis man søger på en (stor) virksomhed: En officiel side, en gruppe for ansatte (eller flere – for afdelinger, landekontorer, tidligere ansatte osv.), ligesom man får status-updates fra ansatte – og hvis man forlader Facebook får man også Linked In-informationer, twitter-updates, blogindlæg osv., og i USA endda sites som jobvent.com og www.ratemyemployer.ca. Employer brandet bliver altså fragmenteret og nærmest umuligt at styre for virksomhederne, selvom nogen også prøver at bruge medierne aktivt til netop employer branding.

Min tese ville være, at den almindelige potentielle medarbejder bruger alle disse muligheder til at (a) med relativt lav involvering danne sig et indtryk af forskellige arbejdspladser (hvem af mine “venner” klager over jobbet på Facebook? Måske ikke der jeg skal arbejde…) og (b) i en reel jobsøgningssituation aktivt søger information fra nuværende og tidligere medarbejdere på stedet i deres netværk, udenom hr og marketing. Det ville jeg selv gøre i hvert fald. Hvad tror du?

Det er for mig at se et konkret eksempel på, hvordan sociale medier er med til at aktualisere behovet for, at der er overensstemmelse mellem hvad man gør og hvad man siger, både internt og eksternt. Det nytter ikke noget, at virksomhedens jobannoncer er helt i modstrid med Facebook-gruppen, eller med hvad gamle medarbejdere siger. Værd at huske for virksomhederne – især i en krisetid med opsigelser.

Skrevet på baggrund af mail-korrespondance med Kasper, der skriver speciale på ITU.

I tirsdags holdt jeg oplæg for ca. 90 gæster og kunder hos Bysted om sociale medier i organisationen, særligt i et kommunikationsstrategisk perspektiv. Præsentationen kan ses her:

Du kan se mere fra dagen på bysted.dk, bl.a. mine kollegaer Jonas og Annas præsentation.

Bysted inviterer til to gratis seminarer i september:
15. september: Sociale medier
24. september: Relationsstrategi

Den 15. september holder vi seminar om sociale medier og betydningen for organisationen. Du vælger ikke selv, om din organisation optræder på sociale medier eller ej. Dine kunder, dine medarbejdere og dine konkurrenter har allerede valgt for dig. Sociale medier giver en række nye muligheder og udfordringer for organisationens kommunikation, dens brand og relationerne til en række nøgleinteressenter. På seminaret giver vi input til, hvordan I kan integrere sociale medier i jeres kommunikations- og web-strategi. Og vi fortæller om, hvordan man skaber et design, der skaber incitament til deltagelse, både blandt medarbejdere, kunder og andre interessenter. Seminaret finder sted hos Bysted i København, tirsdag den 15. september 2009, fra kl. 16.00 til ca. 18.00. Seminaret er gratis, og jeg er selv en af talerne. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/social.

Den 24. september holder vi seminar om strategisk kommunikation og interessent-relationer i et nyt perspektiv. På seminaret præsenterer vi begrebet RELATIONSSTRATEGI – en ny metode til at forstå og udvikle en flerdimensionel, integreret, strategisk kommunikation. Delta–gerne får værktøjer til at udvikle RELATIONSSTRATEGI. Og gennem eksterne oplægsholdere gives eksempler på effektiv forankring og udmøntning af strategier for relationsudvikling. Seminaret finder sted hos Bysted i København, torsdag den 24. september 2009, fra kl. 16.00 til ca. 19.00. Seminaret er gratis. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/relation.