Det lille bureau Komfo har lavet en undersøgelse af Facebook-udbredelsen i Danmark. Den har fået en del omtale hos bl.a. Mediawatch, Erhvervs Bladet, Ekstra Bladet og Politiken. Men undersøgelsen er desværre et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man ikke har ordentligt styr på sit talmateriale – og på hvor let en fejlbehæftet historie spreder sig til medierne, hvis bare den er god.
Kort fortalt har bureauet forsøgt at udregne Facebook-udbredelsen i forskellige byer ved at bruge Facebooks egne tal fra deres annonceringsværktøj. Det har de så divideret med antal indbyggere i kommunerne og dermed nået frem til så opsigtsvækkende forskelle som at udbredelsen i København er 87 %, mens den i Dragør er 1 %.
Når man får sådanne tal, burde enhver metodisk grundskoling byde en, at man burde spørge sig selv, om det nu virkelig kan passe. Men det har man ikke gjort. I stedet er historien spredt udover medierne – og tilsyneladende uden kildekritik. Det er et af de mest grelle danske eksempler på det fænomen, Nick Davis har døbt churnalism (“Nå ja, det lyder da som en god historie, og der er masser af flotte diagrammer i rapporten. Det passer nok!”).
Hvad er problemet med rapporten?
For det første mangler rapporten fuldstændig kritisk selvrefleksion. Kan så overraskende tal virkelig passe?
Det kan de næppe. Der kan være mange gode grunde til, at folk fra Dragør tilsyneladende ikke er på Facebook: Først og fremmest angiver brugere, selv hvor de bor, og det sker ikke med geografisk nøjagtighed. De kan for eksempel have skrevet København (eller Copenhagen eller Amager eller noget helt tiende) i deres profil, og dermed være en del af forklaringen på den tilsyneladende ekstreme udbredelse i København. Og så har rapporten en lidt mærkværdig sammenblanding af begrebet “en by” og “en kommune”. Der er jo med de nye storkommuner ikke overensstemmelse mellem byen og kommunen i indbyggertal.
Det kan også bare være en talfejl i annonceringsværktøjet, der jo netop ikke er et statistisk værktøj, men derimod giver et estimat over udbredelsen i et område. Der netop kun er et estimat og ikke egnet til at lave statistik på. Mere valide tal vil man for eksempel kunne få hos FDIM.
Desværre er der ikke nogen hos hverken Komfo eller en række danske medier, der har reflekteret over fejlene. Ærgerligt. Tværtimod skærper medierne vinklingen yderligere med bizarre overskrifter om, at “flere byer vender ryggen til Facebook”.
PS: De tal, Komfo har om spredning på alder og køn virker knap så utroværdige. Det er bare ikke dem, medier fortæller om…
I dag holdt jeg oplæg på en IBC Euroforum konference om informationskampagner. Mit oplæg handlede om fordele og ulemper ved brugen af forskellige kanaler, nærmere bestemt: Outdoor, Radio, TV, Biograf, Avisannoncering, Nichemedie-annoncering (fagblade, ugeblade, magasiner), Online kampagner (bannere),
Direct mail (online og offline), Søgemaskinemarkedsføring, Viral markedsføring og guerilla marketing,
Netværkskommunikation, Alliancepartnere, Sociale medier, Presseindsatser/PR, Mobile medier og Events.
Meget af indholdet kan læses i slidesne, som du kan se her:
”Jo før man erkender, at internettet er et kludetæppe af kommunikationer, jo hurtigere kan man begynde at bruge det til sit eget formål.” Sådan skriver Anna Ebbesen og Astrid Haug på en af de første sider i deres nye bog Lyt til elefanterne, og bruger derefter resten af bogen på at demonstrere de mange muligheder, organisationer og virksomheder har på elefanternes kludetæppe. Læs resten.
Sociale medier giver virkelig mange muligheder for at potentielle medarbejdere kan danne et grundigt indtryk af en kommende arbejdsplads. Bare på Facebook får man utrolig mange resultater, hvis man søger på en (stor) virksomhed: En officiel side, en gruppe for ansatte (eller flere – for afdelinger, landekontorer, tidligere ansatte osv.), ligesom man får status-updates fra ansatte – og hvis man forlader Facebook får man også Linked In-informationer, twitter-updates, blogindlæg osv., og i USA endda sites som jobvent.com og www.ratemyemployer.ca. Employer brandet bliver altså fragmenteret og nærmest umuligt at styre for virksomhederne, selvom nogen også prøver at bruge medierne aktivt til netop employer branding.
Min tese ville være, at den almindelige potentielle medarbejder bruger alle disse muligheder til at (a) med relativt lav involvering danne sig et indtryk af forskellige arbejdspladser (hvem af mine “venner” klager over jobbet på Facebook? Måske ikke der jeg skal arbejde…) og (b) i en reel jobsøgningssituation aktivt søger information fra nuværende og tidligere medarbejdere på stedet i deres netværk, udenom hr og marketing. Det ville jeg selv gøre i hvert fald. Hvad tror du?
Det er for mig at se et konkret eksempel på, hvordan sociale medier er med til at aktualisere behovet for, at der er overensstemmelse mellem hvad man gør og hvad man siger, både internt og eksternt. Det nytter ikke noget, at virksomhedens jobannoncer er helt i modstrid med Facebook-gruppen, eller med hvad gamle medarbejdere siger. Værd at huske for virksomhederne – især i en krisetid med opsigelser.
Skrevet på baggrund af mail-korrespondance med Kasper, der skriver speciale på ITU.
I tirsdags holdt jeg oplæg for ca. 90 gæster og kunder hos Bysted om sociale medier i organisationen, særligt i et kommunikationsstrategisk perspektiv. Præsentationen kan ses her:
Du kan se mere fra dagen på bysted.dk, bl.a. mine kollegaer Jonas og Annas præsentation.
Bysted inviterer til to gratis seminarer i september:
15. september: Sociale medier
24. september: Relationsstrategi
Den 15. september holder vi seminar om sociale medier og betydningen for organisationen. Du vælger ikke selv, om din organisation optræder på sociale medier eller ej. Dine kunder, dine medarbejdere og dine konkurrenter har allerede valgt for dig. Sociale medier giver en række nye muligheder og udfordringer for organisationens kommunikation, dens brand og relationerne til en række nøgleinteressenter. På seminaret giver vi input til, hvordan I kan integrere sociale medier i jeres kommunikations- og web-strategi. Og vi fortæller om, hvordan man skaber et design, der skaber incitament til deltagelse, både blandt medarbejdere, kunder og andre interessenter. Seminaret finder sted hos Bysted i København, tirsdag den 15. september 2009, fra kl. 16.00 til ca. 18.00. Seminaret er gratis, og jeg er selv en af talerne. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/social.
Den 24. september holder vi seminar om strategisk kommunikation og interessent-relationer i et nyt perspektiv. På seminaret præsenterer vi begrebet RELATIONSSTRATEGI – en ny metode til at forstå og udvikle en flerdimensionel, integreret, strategisk kommunikation. Delta–gerne får værktøjer til at udvikle RELATIONSSTRATEGI. Og gennem eksterne oplægsholdere gives eksempler på effektiv forankring og udmøntning af strategier for relationsudvikling. Seminaret finder sted hos Bysted i København, torsdag den 24. september 2009, fra kl. 16.00 til ca. 19.00. Seminaret er gratis. Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig på www.bysted.dk/relation.
I torsdags var jeg i Odense og tale på KomSyd 3.0 – en regional konference, Dansk Kommunikationsforening afholder. Her talte jeg for en gruppe meget engagerede kommunikatører om sociale medier som tidsspild og strategisk aktiv. Mine slides kan hentes ovre hos Kommunikationsforeningen.
Jeg har netop anmeldt Charlene Li og Josh Bernoffs Groundswell til Dansk Kommunikationsforenings website i anledning af, at bogen udkommer på dansk. Læs anmeldelsen her.
Mit DKF-kursus om “Sociale medier i den strategiske kommunikation” er allerede overtegnet. Udover de oprindeligt planlagte to gange (en i København og en i Århus) har vi derfor udvidet med en ekstra kursusgang 19. maj i København. Læs mere her. Der er stadig et par enkelte pladser på Århus-kursusgangen 10. marts.
WhosTalkin er en søgemaskine, der indekserer kilder fra over 60 forskellige social media-sites, bl.a. store blog-portaler som wordpress.com, blog-søgemaskiner som Technorati, samt bl.a. Facebook, Twitter, YouTube og Ning.
