Folkets Ting

21. maj, 2009 10:46

Det kan være svært at finde rundt i, hvad der sker på Christiansborg, og Folketingets hjemmeside er ikke altid til hjælp. Men det nye website Folkets Ting giver dig mulighed for at følge den enkelte politikers stemme, diskutere lovforslag og politikere, og tjekke op på, hvordan politikerne repræsenterer dig.

Samtidig er websitet udtryk for noget andet: Det er udtryk for, at en dygtig samfundsborger – programmøren Michael Friis – ikke har været tilfreds med den måde, Folketinget stiller informationer til rådighed for borgerne. Og derfor har han lavet noget, der er bedre. Det er sikkert ikke bedre for alle – men det er i hvert fald bedre for nogen.

Man kan finde rigtig mange data og informationer på internettet. Det gør det nemt at skabe nye online produkter som fx Folkets Ting, findvej.dk/wikipedia og Everyblock, og muliggør, at informationer bliver præsenteret i mange forskellige sammenhænge. Det har naturligvis både fordele og ulemper for producenterne af data – men i dette tilfælde er det ubetinget en fordel for ejerne af informationerne, det danske folk, der her får sit mest reelt demokratiserende website længe.

Sitet er stadig under udvikling. Læs mere om planerne her.
Inspirationen kommer bl.a. fra Public Whip og OpenCongress.

Tags: , , , ,

Kategoriseret som: , , ,